Det lå i generne

Sigurd Agersnap har fået politik ind med modermælken. Nu sidder mor og søn sammen i byrådet i Lyngby-Taarbæk for SF. Som formand for teknik- og miljøudvalget forsøger han at overbevise flertallet om, at kommunen skal være endnu grønnere.

tekst Mads Brandsen

Det var nok ikke helt overraskende, at Sigurd Agersnap valgte at gå ind i kommunalpolitik – og endnu mindre, at det blev for SF.

##ContentBoxStart##241517##ContentBoxEnd##

Hans mor, Hanne Agersnap, har foruden en periode i Folketinget siddet i kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk, så da partiet øjnede, at det ville være godt med en ung kandidat på opstillingslisten til valget i 2017, slog han til.

SF fik to mandater valgt – mor og søn. Det er for det meste ret godt, fortæller Sigurd Agersnap.

– Jeg tror, vores familie er lidt trætte af, at vi altid diskuterer kommunalpolitik til familiefødselsdage og fester. Der er altid lige en sag, vi lige skal vende. Det er også min mor, der har fortalt mig, at man kan få meget indflydelse som kommunalbestyrelsesmedlem. Det er der mange unge, der ikke er klar over, og det har sikkert gjort dørtærsklen lavere for mig.

Ved siden af byrådsarbejdet læser Sigurd Agersnap statskundskab ved Københavns Universitet og boede også fire år i København. Men han blev træt af utallige flytninger og vendte hjem til Lyngby-Taarbæk, hvor han også har lokket sin kæreste til.

– Min plan er at stille op igen til kommunalvalget i 2021. Jeg har lært enormt meget de sidste par år. Men jeg er mere politiker end lokalpolitiker. Så det kan godt være, jeg på et tidspunkt stiller op til Folketinget. Det bliver bare ikke lige nu, siger Sigurd Agersnap.

Mere fjernvarme

Siden valget i 2017 har han været formand for kommunens teknik- og miljøudvalg og står derimod helt i front for kommunens klimaindsats. Og her er der nok at tage fat på i en kommune med store villakvarterer, der i dag ikke er særligt grønne, når det kommer til opvarmning.

##ContentBoxStart##255993##ContentBoxEnd##

– I store dele af kommunen, Virum og Sorgenfri, har vi ikke fjernvarme. Det er et projekt at få det rullet ud, og det går efter min opfattelse for langsomt, lyder det fra Sigurd Agersnap.

Den grønne omstilling handler i øvrigt meget om at få borgerne til at ændre vaner, tilføjer han.

– Jeg oplever egentlig, at borgerne er foran os. De tænker mange tanker, før vi politikere gør det. Der er nogen, der kører sammen. Mange presser på for affaldssorteringer, som vi ikke har haft i skolerne og SFO’erne, men som folk sindssygt gerne vil have. Jeg tror, rigtig mange vil hoppe på, hvis vi gør det grønne valg lidt lettere.

De mange delebilsordninger, der er i København, er endnu ikke kommet til Lyngby – og dem vil Sigurd Agersnap gerne lokke til Lyngby. 

– Jeg tror, det vil få mange til at droppe bil nummer to, siger han og tilføjer, at det kræver nogle el-ladestandere og særlige p-pladser.

Nævner man så meget som tanken om at ændre eller nedlægge p-pladser, bevæger man sig mange steder ind på minefyldt farvand. Det gælder også i Lyngby-Taarbæk, hvor de borgerlige partier værner om p-pladserne. Men Sigurd Agersnap mener ikke, der er noget reelt problem. 

– Vi har mange p-pladser. Også for mange. Nogle af dem skal man betale for, men der er også rigtig mange gratis pladser.

Lyngby-Taarbæk har sat sig et mål om at reducere kommunens CO2-udledning med 65 procent i 2030 – mens staten har et mål om 70 procent. Det er Sigurd Agersnap sådan set ikke i tvivl om, at kommunen når i mål med.

– For mig at se er løsningen at gøre det grønne lettere. Opgradere cykelstierne ind mod København. Der er et kæmpe potentiale, og det vil også betyde meget for trængslen. Der er noget, vi kan gøre for at gøre det lettere at træffe det grønne valg.

Her er den kommende letbane, der går gennem omegnskommunerne langs Ring 3, et af svarene. Projektet, der i den grad har delt vandene politisk, kobler bymidten sammen med området ved DTU. Netop her kommer der til at ske meget i årene fremover.

– Hvis man kigger ud i fremtiden, kommer der til at være en kamp om, hvor centrum egentlig er. DTU har selv store udviklingsplaner. Spørgsmålet er så, om det kan tiltrække nok udefra. Men det bliver i hvert fald vigtigt, at vi binder de to centre sammen, siger Sigurd Agersnap.

Her går det godt

Bortset fra den altoverskyggende grønne omstilling går det sådan set meget godt i Lyngby-Taarbæk. Hvis man da må sige det. 

– Det er en lidt kedelig overskrift, ikke? griner han og tilføjer:

– Lyngby-Taarbæk er en velfungerende kommune. Men selvfølgelig har vi udfordringer. En af dem er, at forskellen mellem, hvad folk har råd til derhjemme, og hvad vi kan tilbyde af offentlig service, er blevet kæmpestor. Folk køber anden og tredje bil, men i SFO’en er der ikke råd til mooncars. Som SF’er er det noget, jeg er bange for, fordi vi risikerer, at folk vælger andre tilbud end de offentlige – og så får vi et opdelt samfund. Det er det ene problem. Det andet er måske, at vi godt kunne tage et større ansvar, idet vi netop er en velfungerende kommune, siger han og fortsætter:

– Jeg ville gerne bygge flere billige boliger, men det kan vi ikke, fordi grundene er for dyre. Det provokerer mig, at man taler om et Danmark, der hænger sammen, men at man kun har fokus på de udsatte boligområder og ikke på, at velhaverkommuner også skal kunne bygge billige almene boliger. Det er jo en forudsætning for, at Danmark hænger sammen, at kommunerne nord for København ikke bliver én stor rigmandsghetto. 

Man kan tydeligt mærke, at Sigurd Agersnap får talt sig godt varm. 

Det gør han også i byrådssalen, hvor klimaet er blevet noget bedre, end det var for år tilbage, da SF sammen med en broget skare af partier gik sammen om at gøre Venstres Søren P. Rasmussen til borgmester.

Inden da havde SF borgmesterkæden i 14 timer, og med to mandater ud af 21 er den nok ikke indenfor rækkevidde foreløbig.

– Det er nok ikke vildt realistisk, at vi får borgmesterposten. Men det er da klart, at når man har muligheden for den ultimative indflydelse, skal man gribe den. • mdbr@kl.dk