Sosu-seniorer i kø til at få nedsat tid

Kommunerne skal være kreative, hvis de vil sikre sig det nødvendige personale til ældreplejen. I Aarhus får seniorer tilbud om at gå ned i tid til uændret løn. Tilbuddet finansieres af nogle gamle lokallønspuljer. I Vejle ser kommunen en idé i at få blandt andet efterlønnere tilbage i faget.

tekst Sidsel Boye

Sosu-medarbejdere er i høj kurs i øjeblikket, og hvis kommunerne vil holde på deres ældre sosu’er, så har Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune sammen med fagforeningen FOA Aarhus fundet opskriften på en succes. Her lyder tilbuddet til alle, der er over 60 år, at de kan søge om at få tre år med op til syv timers ugentlig nedsat tid og fuld lønkompensation.

I øjeblikket er 111 omfattede af ordningen, og der ligger en bunke på 20 og venter på, at det bliver deres tur.

– Det er smart, og det virker, siger HR-konsulent Susanne Stampe fra Sundhed og Omsorg. Hun har sammen med en kollega holdt oplæg om seniorordningen ved KL’s ældrekonference i Nyborg i december, og her var interessen fra de andre kommuner stor.

Når ældreforvaltningen i Aarhus Kommune har fået et forspring med sin seniorordning, hænger det sammen med, at de penge, der bruges til finansieringen, ikke bliver taget fra andre grupper. Så populært sagt er der ikke nogen yngre, der kan føle, at pengene bliver taget fra dem og givet til de ældre.

– Vi har drøftet den samme ordning med andre faglige organisationer end FOA Aarhus, og de har gerne villet have en seniorordning, men de har bare ikke midlerne, forklarer Susanne Stampe.

Tid til børnebørn

Der er pres på ordningen, og i modsætning til tidligere er det ikke primært nedslidning og helbred, der er årsagen til, at nogen ønsker sig ned i tid.

– Attraktionen ved nedsat tid er, at man får mere frihed og mere overskud til for eksempel fritidsaktiviteter og børnebørn ved siden af arbejdet, siger Susanne Stampe.

Den nuværende finansiering er ikke nok til at skaffe den arbejdskraft, som ældreforvaltningen her og nu har behov for med det voksende antal plejekrævende ældre.

##ContentBoxStart##256030##ContentBoxEnd##

– Vi kunne sagtens bruge dobbelt så mange penge på seniorordningen. Vi mangler lige som alle andre kommuner medarbejdere, men vi prøver at fastholde nogle af de store årgange, som er på vej ud, og vi bilder os selv ind og håber på, at vi vil lykkes med at fastholde dem længere, siger Susanne Stampe.

Sundhed og Omsorg planlægger et katalog med en ramme, der kan bruges af den enkelte leder og medarbejder. Det vil indeholde nogle håndtag blandt andet om de forskellige muligheder for arbejdsfastholdelse af de ældre medarbejdere.

– Vi har også den almindelige rammeaftale for seniorpolitik, som altid kan bruges uanset faggruppe. Den betyder, at man bevarer sin pensionsindbetaling, og i Sundhed og Omsorg er udgangspunktet, at man selv finansierer sin timenedgang, siger Susanne Stampe.

Det typiske billede er, at man går på efterløn eller pension, når seniorordningen udløber, og rådgivningen fra FOA Aarhus og den lokale tillidsmand sikrer, at ingen lander mellem to stole i processen. 

Campingmutter

I Vejle Kommune er seniorchef Helle Brinch også stærkt optaget af at sikre arbejdskraft på ældreområdet. Og hendes nysgerrighed blev ved en tilfældighed vakt, da en kollega fra Dansk Sygeplejeråd vurdere, at der i lokalområdet var 1000 sygeplejersker, som ikke længere brugte deres uddannelse, men lavede noget andet. 

– Jeg er optaget af, om der er nogle faggrupper fra ældreplejen, som eventuelt kunne tænke sig at komme tilbage til faget efter at have prøvet noget andet. Det kunne for eksempel handle om en sygeplejerske, der har opgivet faget for i stedet at være ”campingmutter” i højsæsonen, efter at hendes mand havde købt en campingplads, fortæller Helle Brinch.

Hun er også optaget af, om der kan være et potentiale i tidligere social- og sundhedspersonale, som er på efterløn eller pension.

– Der er nogen, der går på pension og efterløn, fordi de er slidte og fra en tid, hvor man ikke passede så godt på personalet, Men der er også nogen, der er gået på efterløn, fordi ”det gør min mand”, men som ikke rigtigt affinder sig med det nye liv. En del af dem dukker op som frivillige i foreninger og som venner på plejecentrene, og i den gruppe er der også et potentiale, siger hun.

På den baggrund blev det i samarbejde med HR besluttet at invitere de potentielle medarbejdere til et informationsmøde. Invitationerne blev sendt ud med hjælp fra fagforbundene, og kommunen fik også lavet nogle reklamespots til den lokale radio om mødet.

– Vi vidste ikke, om vi skulle lave kaffe til to eller ti, for man skulle ikke melde sig til mødet, så vi var glade for, at der kom 21. Vi havde heller ikke opstillet nogen krav til profilen, så det var en broget flok. Der er jo forskel på, om man er gået på efterløn i 2018 eller man har været væk fra faget i mange år, fortæller Helle Brinch.

Indhold og seniorliv

Hendes case fra informationsmødet er en sygeplejerske på efterløn, som har været væk fra faget siden 2016, og som gerne vil arbejde to dage om ugen. I dag er hun ansat på kommunens aflastningsenhed og i gang med oplæring. Det er især dokumentationsarbejdet, hun har skullet sætte sig ind i.

– Selv om man har valgt at gå på efterløn, kan det godt være, man alligevel ikke kan få fyldt sin hverdag ud, og der skal vi som arbejdsgivere måske gribe lidt i egen barm og spørge os selv, om vi er gode nok til at få spurgt vore medarbejdere i tide, hvad deres seniorliv skal indeholde, siger Helle Brinch.

Den efterfølgende evaluering af de 21 deltagere viser, at informationsmødet ikke var en bragende succes, men siden mødet har flere ringet og forhørt sig om mulighederne, og Helle Brinch regner med, at der vil komme endnu et informationsmøde.

– Vi bliver nødt til at tilpasse os mere individuelle behov, end vi har skullet tidligere, og vi skal spørge os selv, om vi er åbne nok, hvis nogen ringer og spørger om job. Her kan det være en god ide at invitere til et kaffemøde for at finde frem til en løsning. Kaffemøder er jo blevet så moderne, når det gælder job, siger Helle Brinch.• sib@kl.dk