Forebyggelse frem for tvangsfjernelser

Der er sket store forandringer siden Barnets Reform i 2011. I Mariagerfjord Kommune har man opbygget en finmasket organisation, der satser på tidlige indsatser overfor udsatte børn, unge og familier. Det har givet gode resultater, blandt andet færre og bedre anbringelser, mener de.

tekst Thomas Kokholm Nielsen

Statsminister Mette Frederiksens nytårstale satte for alvor gang i debatten om udsatte børn og unge og særligt anbringelser udenfor hjemmet. Fagpersoner, forskere, politikere, organisationer og tidligere anbragte børn med videre har delt deres viden og erfaringer.

Generelt har der været ros til Mette Frederiksen for at sætte socialpolitikken på dagsordenen, men budskabet om, at flere udsatte børn burde anbringes udenfor hjemmet – om nødvendigt med tvang – faldt flere for brystet. Skulle det nu være et succeskriterie? For eksempel mente socialrådgivernes formand Mads Bilstrup, at det var helt forkert at forestille sig, at man som sagsbehandler i en kommune skulle arbejde ud fra politisk fastsatte måltal. Dertil er sagerne alt for komplekse. Og forsker Anne-Dorthe Hestbæk fra VIVE påpegede, at hun i sin forskning ikke kan finde evidens for, at det skulle være godt at anbringe flere børn og unge, eller at der skulle være en masse børn, der skulle have været anbragt, men som ikke er blevet det. 

Efter undfangelsen

På landsplan er antallet af frivillige og tvungne anbringelser modsat statsministerens ønske faldende. Det er det også i Mariagerfjord Kommune, hvor Kit Borup er familiechef. Det er faldet gennem flere år, men for at sætte tal på viser en opgørelse, at anbringelser af 0 til 17-årige fra faldt 123 i 2017 til 111 i 2019.

##ContentBoxStart##255665##ContentBoxEnd##

Det er der en god, kompleks forklaring på, og det har at gøre med de store forandringer i arbejdet med de udsatte børn og familier, der er sket de senere år. 

En rød tråd i kommunens organisering og arbejde er tidlige indsatser. Indsatserne skal gerne i gang, inden barnet er født. Ofte gennem henvendelser fra fagfolk, typisk fra jordemødre, praktiserende læger, sagsbehandlere og jobcenteret, får man tidligt identificeret mødre og familier, som man mener er i risiko for ikke at kunne klare forældrerollen. De får ekstra besøg af sundhedsplejersken i graviditetsperioden.

– Det er virkelig vigtigt, for meget sker inden for barnets første 1.000 dage. Det er her, hele fundamentet for det sociale, sproglige og kognitive udvikling lægges. Det viser forskningen klart og tydeligt, siger Kit Borup.

I forlængelse heraf har Mariagerfjord Kommune også indført det, de kalder Baby Cafe, for de ”sårbare gravide”.

– Nogle af de her forældre har et svagt netværk. De mangler ofte rollemodeller omkring sig, der kan hjælpe med gode erfaringer. I Baby Cafeen kan de få råd og vejledning fra sundhedsplejersker og familiekonsulenter. Samtidig kan vi opfange, hvis der er noget, der er ved at gå galt, siger Kit Borup.   

Færre teenagemødre

Den opsøgende tidlige indsats foregår også, inden barnet overhovedet er undfanget. Kit Borup fortæller, at man tilbage i 2012 konstaterede, at man i kommunen havde uforholdsmæssigt mange teenagemødre. Derfor bestemte man sig for at lave en særlig indsats overfor denne gruppe.

– Vi startede med at lave en særlig familieplanlægnings vejledning for de udsatte unge. Det handler om oplysning med hensyn til prævention – vi giver også økonomisk tilskud til prævention. Vi fortæller dem om, hvad det betyder at få et barn, og også hvad det koster, fortæller Kit Borup.

Sundhedsplejerskerne giver alle de anbragte børn og de, der er i efterværn, et sundhedstjek. Her taler de også med de unge om seksualitet. De anbragte børn og unge og de, der er i efterværn, er en gruppe, der ofte kan have problemer med at sætte grænser, når de får et forhold, og derfor er de mere udsatte for at ende med en tidlig graviditet.

– Så hvordan man sætter grænser og passer på sig selv, det taler vi også med dem om. Alle de her tiltag betyder, at antallet af teenageforældre har været faldende. Det betyder også, at antallet af meget umodne forældre, der får små børn, der måske skal anbringes, fordi de ikke kan klare det, falder. Det er jo der, det bliver meget komplekst, og man ikke bare kan sige, at der skal laves flere anbringelser. Vi har arbejdet målrettet på, at færre bliver umodne forældre, og det betyder så også, at der er behov for færre anbringelser, siger Kit Borup. 

##ContentBoxStart##255666##ContentBoxEnd##

År nul

Spørger man Kit Borup, så kom det store banebrydende skifte, da man i Mariagerfjord Kommune besluttede at oprette Ressourcecenteret på den gamle Handest Skole tilbage i 2013. Her har man samlet indsatsen i forhold til de udsatte børn og unge samt familier. 

Danske Kommuner besøger Ressourcecenteret samme dag, som regeringen løfter sløret for elementerne i den nye ”Barnets lov”.

På Ressourcecenteret arbejder godt 40 medarbejdere – familiekonsulenter, pædagoger, psykologer, med flere. Her foregår en lang række ting. For eksempel er der det såkaldte 14-19 tilbud, hvor børn efter skoletid kan komme og få samvær med vokse og andre børn. Et tilskud af familieliv for de børn, der er i underskud.

– Det handler om, at de kan få social kontakt og møde normer og dannelse. Og så kan de helt praktisk lære at lave mad, lave lektier og smøre madpakke til næste dag, inden de tager hjem, forklarer Lisbet Nisgaard, der er leder af 11 til 23-års området på Ressourcecenteret.

Ifølge familiechef Kit Borup hører det også med til historien, at man har fået etableret et langt tættere samarbejde med skoler og daginstitutioner. Lærerne og pædagogerne er blevet langt mere bevidste om den vigtige rolle, de spiller. Efter 2013 steg antallet af underretninger således med 11 procent.

– Vi har også løftet hele det her område ud af skolernes økonomi. De skal ikke bekymre sig om, hvorvidt en indsats belaster skolens økonomi, siger Kit Borup.

Flere klarer sig

På ressourcecenteret er der også tre lejligheder, hvor nybagte familier i risikogruppen kan flytte ind og bo som udgangspunkt i tre måneder. Under familiedøgnopholdet får de hjælp og rådgivning til at klare hverdagen med et spædbarn. Samtidig kan sundhedsplejersken og familiekonsulenten vurdere, om det går, eller der skal tages et hurtigt initiativ, for eksempel i form af en anbringelse. 

Elin Tollestrup er leder af 0 til 11-års området på Ressourcecenteret. 

– Vi kan også lave hyppige opfølgende besøg i hjemmet, men familiedøgnopholdet giver noget helt andet. Her flytter familierne ind og understøttes i at få en hverdag til fungere. De skal købe ind og lave mad, som om de var hjemme, samtidig med at de passer et spædbarn. Der er nogle, der virkelig udvikler sig. Omvendt bliver det også ret tydeligt i de tilfælde, hvor det ikke går, og en anbringelse af barnet kan blive nødvendigt, siger Elin Tollestrup.

##ContentBoxStart##255667##ContentBoxEnd##

For eksempel optager man amme-situationer og andre kontaktsituationer på film. 

– Forældrene kan selv se filmen, men som fagfolk kan vi også bruge dem til at se, om barnet er ved at trække sig socialt. Det er meget tydeligt, og så skal der handles, siger Elin Tollestrup.

De forældre, som man især har held med at hjælpe på sporet til et normalt familieliv, er dem, hvis største problem er, at de ikke har andre rollemodeller at støtte sig op af og aldrig selv har oplevet tilstrækkelig omsorg. 

– Det her betyder rigtig meget, at familiedøgnopholdet geografisk befinder sig i kommunen, så forældrenes hverdag ligner den, de skal hjem til, og de kan få støtte i deres netværk. Det giver rigtig gode resultater, siger Kit Borup.

Familiedøgnopholdene er også en af forklaringerne på, at kommunen har oplevet en nedgang i antallet af anbringelser.

– For ti år siden tror jeg, at halvdelen af familieanbringelserne endte med en anbringelse af barnet. I dag er det meget færre. Vi er nede under ti procent nu. Familiedøgnopholdet er en del af forklaringen, siger Kit Borup.

Hvis man tror, kommunerne viger tilbage fra anbringelser, fordi det er dyrt, så tror man fejl.

– De her familiedøgnophold er måske tre gange dyrere end en anbringelse. Men det handler om, hvad der bedst for barnet, og om at se tingene i det lange perspektiv, siger Kit Borup.

Unge flytter ind

På Ressourcecenteret er der også seks værelser, hvor unge teenagere kan flytte ind en kort periode, hvis der er problemer i hjemmet.

– Det er typisk alvorlige teenageproblemer, som går ud over skolegang og så videre. Det kan så være et skridt mod at flytte ind i et botilbud. Men det kan også være, at man kan løse problemerne, og de kan flytte hjem igen. Man kan blive overrasket over, hvor langt man kan komme, når hele familien kommer i spil, siger Elin Tollestrup.

Det kan blandt andet hjælpe de unge til at klare skolen.

– Det er en katastrofe, hvis de ikke kommer i mål og afslutter skolens 9. klasse. Det viser al forskning og erfaring. Så er de i risikogruppen for alt muligt – det gælder på kort og lang sigt misbrug, dårlig sundhed, psykiske problemer og så videre, siger Kit Borup.

I den verserende diskussion om anbringelser er det blevet kritiseret, at der ikke er nok fokus i kommunerne på, at de anbragte børn får en uddannelse. Omkring 40 procent får ikke 9. klasses afgangseksamen. 

– Det har vi skarpt fokus på. Jeg kan se, at vi havde 9 anbragte børn i niende klasse sidste år. Fem af dem tog eksamen. Det er jo et meget lille statistisk materiale, men det er da bedre end gennemsnittet. Vi gør også meget ud af at vejlede plejefamilier om skole og uddannelse, siger Kit Borup. 

Tilbage til nytårstalen

Vi vender tilbage til nytårstalen og den overordnede politiske diskussion. Fagfolkene på Ressourcecenteret har en fornemmelse af, at der er ting, der bliver overset.

– Vi er rigtig godt i gang med de forebyggende indsatser. Det er mit indtryk, at det er der mange kommuner, der er. Siden Barnets Reform (2011, red.) er der virkelig blevet sat skik på meget, siger Lisbet Nisgaard.

Det er naturligvis med en vis spænding, at hun og kollegaerne imødeser regeringens nye initiativer.

– Man skal jo passe på, at man ikke kommer til at smide gode tiltag ud med badevandet ved at vende rundt på det hele, fordi man har talt med nogle børn, der har haft oplevelser for flere år siden. Jeg underkender slet ikke deres oplevelser, men der er sket forandringer til det bedre, siger Lisbet Nisgaard.

Socialrådgiver Dorte Pagter er leder af familierådgivningen, og hun er den, der skal sanktionere og godkende, at diverse tiltag er i overensstemmelse med servicelovens bestemmelser.

– Vi har det grundlag i lovgivningen i dag, der skal til for, at vi kan lave de indsatser, som vi finder nødvendige, siger hun.

Lisbet Nisgaard mener, at der er ting i debatten, der bliver for forsimplede.

– Når statsministeren siger, at der forud for en anbringelse som 11-årig ofte er gået ni dårlige år, så er det for forsimplet. Der kan sagtens være problemer, der først opstår senere i barnets liv. Det kan være hændelser som skilsmisse, psykisk sygdom og misbrug.

Som Kit Borup ser det, så laver man i dag færre, men mere kvalificerede anbringelser.

– Vi gør meget for, at anbringelserne bliver bedre, og følger op på skolegang og sundhed. Med den tidlige indsats finder vi tidligt ud af, om der er brug for anbringelse. Vi ser hurtigere, om der er en forældreevne, som barnet kan trives med.

##ContentBoxStart##255668##ContentBoxEnd##

I optakten til ”Barnets lov” påpeger regeringen, at barnet i højere grad skal høres og inddrages i anbringelsessager. En netop offentliggjort undersøgelse fra organisationen Socialpædagogerne viser blandt 169 anbragte børn i 11-18-årsalderen, at kun hver tredje er blevet taget med på råd i deres anbringelsessag.

– Vi taler meget med børnene og lytter til dem. Man skal så også huske på, at barnet skal være modent nok. Men vi prøver på alle måder at respektere det anbragte barns ønsker, for eksempel når det handler om samvær med forældrene. Men det er også et område, hvor vi kan blive bedre, siger Kit Borup. 

Adspurgt, om der så ikke er børn i Mariagerfjord Kommune, der ikke er anbragt, men burde være anbragt, må familiechefen alligevel tage et forbehold, alle de gode tiltag til trods.

– Når alt det her er sagt, så ved vi fra forskningen, at der er store mørketal på det her område, både når det gælder forældres misbrug og overgreb – både seksuelle og voldelige. Men jeg vil vende det om og sige, at vi har gjort rigtig meget for at opspore, om der er børn, der mistrives, siger Kit Borup. • tkn@kl.dk