Bankudbud er en blandet pose bolcher

Skærpede kommunale udbudskrav til bankernes etik har medført både succes og nederlag. I Aabenraa har kommunen fået deres bankforbindelse til at acceptere en række af KL’s bankråds betingelser. I Gladsaxe sidder de tomhændede tilbage efter et fejlslagent udbud.

tekst Jon Kirketerp Jørgensen

I kølvandet på Danske Banks omfattende hvidvasksag rejste der sig et omfattende ønske fra landets kommuner om at kunne slippe ud af bankkontrakter, hvis kommunens bankforbindelse viste sig at være involveret i uetiske eller direkte ulovlige sager.

Derfor nedsatte KL et bankråd, som kom frem til otte såkaldte governanceprincipper, der beskriver kommunernes forventninger til deres bank. Bankrådet fik desuden med Kammeradvokatens hjælp udarbejdet en vejledning med konkrete formuleringer, som kommunerne kan skrive ind i kontrakten med deres bank.

Der er nu gået et halvt år, siden governanceprincipperne og vejledningen blev offentliggjort, og kommunerne har blandede erfaringer med at benytte principperne og vej  ledningen.

Har fået kattelem

Aabenraa Kommune valgte at sende deres daglige bankforretninger i udbud i foråret 2019. Det var inden, bankrådet kom med sine principper, men Aabenraa bad den bank med det bedste tilbud om at skrive under på, at de vil overholde governanceprincipperne. Desuden forhandlede de om at skrive formuleringer fra vejledningen ind i kontrakten, selvom det ikke havde været en del af forudsætningerne i udbuddet.

Det gik vinderen – Danske Bank, som i forvejen var kommunens bank – med til. Derfor har Aabenraa Kommune nu i deres kontrakt med Danske Bank sikret sig, at storbanken kender til kommunens forventninger. 

Desuden har banken forpligtet sig til en række af de kontraktvilkår, som Bankrådet og Kammeradvokaten har udarbejdet. For eksempel står der nu i kontrakten, at Danske Bank er forpligtet til at orientere Aabenraa Kommune, hvis banken roder sig ud i uetiske sager. Det kan for eksempel være negativ presseomtale eller regulære domme og bøder. Hvis banken ikke lever op til den forpligtelse, kan Aabenraa Kommune efter en periode slippe ud af kontrakten.

Og det var også formålet med det krav, forklarer Aabenraas borgmester, Thomas Andresen (V).

– Vi har fået en kattelem til at komme ud af kontrakten med den bestemmelse. Vi har selvfølgelig fulgt med i, at nogle banker er under mistanke for hvidvask, og vi har jo også valgt en af de banker. Men vi er heller ikke blåøjede, så vi skulle sikre os, at hvis det ender med, at Danske Bank bliver dømt for noget, så kan vi tage vores engagement med Danske Bank op til overvejelse igen, siger Thomas Andresen.

Vi er ikke et dømmende organ

Han fortæller, at der fra byrådet i Aabenraa var et udbredt ønske om at sikre sig, at kommunen ikke kom til at bruge skatteborgernes penge til at understøtte ulovligheder eller uetisk adfærd.

– Det var et helt generelt ønske. Men vi er jo ikke et dømmende organ, så det var væsentligt for os, at vi i vores kontrakt med banken kunne tage højde for, hvordan banken agerer. Det kunne vi ikke før, men det kan vi nu, forklarer Thomas Andresen, 

Han forklarer i øvrigt, at han ikke har haft dårlige oplevelser med den lokale afdeling af Dansk Bank, som kommunen entrerer med. Så det var på grund af anklagerne om hvidvask i Danske Banks estiske afdeling, at Aabenraa Kommune valgte at fremrykke udbuddet af kommunens daglige bankforretninger, selvom aftalen egentlig indeholdt en mulighed for at fortsætte i et år yderligere frem til oktober 2020. 

Bod betød nul bud

##ContentBoxStart##255673##ContentBoxEnd##

I Gladsaxe Kommune valgte man at gå skridtet videre end Aabenraa, da kommunens daglige bankforretninger og en del af kommunens kapitalforvaltning skulle i udbud i slutningen af sidste år. Mens Aabenraa valgte at undslå sig muligheden for at kræve en bod – altså en økonomisk straf – såfremt deres bank ikke lever op til forpligtelsen til at orientere kommunen om for eksempel hvidvasksager i andre af bankens forretninger, gik Gladsaxe en anden vej.

Her besluttede kommunen at kræve, at den fremtidige bankforbindelse blev forpligtet til at betale en bod på fem procent af det årlige honorar, for hver dag banken ikke har overholdt deres forpligtelse til at orientere kommunen om hvidvasksager eller løbende rapportere om ”forhold, som kommunen som samarbejdspartner har en interesse i at blive oplyst om,” som det hedder i udbudsmaterialet. Desuden var de samme otte governanceprincipper vedlagt udbuddet.

Da deadlinen for udbuddet udløb, var der ikke kommet et eneste tilbud. Ifølge Gladsaxe Kommune fik de kun en regulær tilkendegivelse fra en unavngivet bank, som var interesseret i at byde, men som ikke ville leve op til kravet om bodsbetaling. Det ville Gladsaxe Kommune ikke file på, og så endte de med ingen tilbud.

Konkrete krav er stridspunkt

Netop de konkrete anbefalinger til udformningen af kontrakter var et stridspunkt i Bankrådets arbejde i starten af 2019. Bankrådet bestod af en række aktører fra både den kommunale verden og finansverdenen i form af blandt andet Finans Danmark, der er bankernes interesse-organisation.

Da rådet afleverede sine otte governanceprincipper og de konkrete anbefalinger, som blandt andet indeholder en bodsbestemmelse lig den, Gladsaxe har brugt, meddelte Finans Danmark, at de kun kunne være med noget af vejen. De otte governanceprincipper ville de gerne underskrive, men de konkrete anbefalinger kunne de i modsætning til resten af rådets medlemmer ikke skrive under på. 

De mente nemlig, at kontrakter med skrappe krav om rapporteringsforpligtelser og bodsbestemmelser ville give problemer.

– Jeg er bekymret for, at forslagene til kontraktkrav vil indebære en risiko for, at færre banker vil byde ind på opgaverne, eller at budene bliver væsentligt dyrere, lød det fra Finans Danmarks administrerende direktør Ulrik Nødgaard i sommer. 

Rimelige krav

Gladsaxes borgmester, Trine Græse (S), forklarer, at pointen med at bruge governanceprincipperne og rådets anbefalinger var at sikre, at deres bankforbindelse ligesom deres andre leverandører lever op til sociale, miljømæssige og etiske krav.

– Det er rigtig ærgerligt, at ingen banker ville byde, og det kan også undre mig. For det var måske det, der skulle til for at genoprette noget af tilliden til bankerne. Jeg synes jo, at det er helt rimeligt, at vi som samfund stiller krav til alle vores leverandører om, at man betaler den skat, man skal, opfører sig forsvarligt og overholder vores samfundskontrakt. Det gør vi til alle vores andre leverandører, så derfor er det helt rimeligt, at vi stiller de samme krav til bankerne, siger Trine Græse.

##ContentBoxStart##255674##ContentBoxEnd##

Det fejlslagne udbud i Gladsaxe betyder dog ikke, at kommunen snart står uden bank. Deres nuværende kontrakt kan nemlig blot fortsætte, indtil en af parterne opsiger den.

Gladsaxe Kommune har endnu ikke besluttet, hvad de vil gøre på baggrund af det fejlslagne udbud. Bortset fra at se tiden an og bede KL og regeringen om at løse problemet.

– Vi skriver til både KL og erhvervsminister Simon Kollerup og beder dem om at gå i dialog med banksektoren og eventuelt tage nogle skridt, som sikrer, at bankerne vil leve op til nogle helt rimelige krav, siger Trine Græse.

KL’s formand Jacob Bundsgaard (S) har efter Gladsaxes fejlslåede udbud forsvaret kommunernes krav til bankerne.

– Tilliden til bankerne har i den grad været sat på prøve med hvidvasksagerne. De governanceprincipper og kontraktvilkår, der er udarbejdet til brug for samarbejdet mellem kommuner og banker er ganske rimelige og fornuftige, siger Jacob Bundsgaard og fortsætter:

– Hvis tilliden skal tilbage, kræver det ganske enkelt, at sektoren tager ansvar og viser danskerne, at de forstår kritikken og påtager sig et samfundsansvar. • jki@kl.dk