Lolland frifundet i principiel sag om støtte til elitesvømmer
tekst Mads Brandsen
Der er ikke grundlag for at udbetale erstatning til en kvindelig elitesvømmer med autisme, der fik frataget sin socialpædagogiske støtte af Lolland Kommune.
Heller ikke selv om det var en fejl, at kommunen fratog hende støtten.
Det har Østre Landsret nu slået fast – efter at Retten i Nykøbing Falster tidligere har nået samme resultat i den såkaldte svømmepigesag.
Som 18-årig fik den mentalt handicappede kvinde afslag på at fortsætte med en ordning, hun havde haft i to år, hvor hun havde en ledsager med til svømmestævner. Det påklagede hun til Ankestyrelsen, der var to og et halvt år om at behandle sagen.
I den tid havde hun ingen ledsager. I stedet tog hendes mor med, hvilket kostede hende ferie- og fridage. Kommunen udstyrede hende i stedet med en mobil-app, der skulle afhjælpe behovet for støtte og vejledning til planlægning og struktur.
Østre Landsret slår på baggrund af Ankestyrelsens afgørelse i sagen fast, at kommunen burde have fortsat kvindens ledsagerordning.
Men da generne ikke har været af en sådan karakter, at det har indebåret ”en krænkelse af hendes selvværd eller omdømme”, er der ikke grundlag for tort efter hverken erstatningsansvarsloven eller efter den europæiske menneskerettighedskonvention.
KL: Intet økonomisk tab
KL’s juridiske chef Pernille Christensen glæder sig over, at dommen ikke medfører det, hun kalder ”amerikanske tilstande”.
– Det er et fundamentalt princip i dansk ret, at man som hovedregel kun kan få erstatning, hvis man har haft et økonomisk tab. Derfor er det godt, at det nu er slået fast, at det stadig gælder, siger hun.
Aldrig før har det været prøvet ved en dansk domstol, om en kommune kan gøres økonomisk ansvarlig for en beslutning, der ifølge domstolene er forkert, fordi den bygger på fejlagtig og mangelfuld sagsbehandling.
– Kommunen har ansvar for at hjælpe borgerne og bevilge den hjælp, de vurderer, borgeren har behov for og ret til. Det er klart, at der i enkeltsager kan være uenighed mellem kommune og borger om den hjælp, borgeren skal have, men det skyldes ikke, at kommunen sidder og spekulerer i, om det kan betale sig at hjælpe borgeren eller ej, siger Pernille Christensen.
Kvindens forsvarer, advokat Mads Pramming, vil nu søge Procesbevillingsnævnet om at få sagen indbragt for Højesteret.
– Det har hele tiden været min opfattelse, at sagen her er principiel. Kommunerne bliver belønnet økonomisk, hvis de laver fejl i borgernes sager, mens borgeren ikke får nogen erstatning uanset om vedkommende har lidt et velfærdstab. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at der er nogen, der spekulerer i det, men der er nogle incitamentsstrukturer, der er uheldige. Men vi har ikke opgivet håbet, siger Mads Pramming.
Hvis også Højesteret frifinder kommunen, mener han, reglerne bør laves om.
Tænketank: Brug for nye regler
Det var den uafhængige juridiske tænketank Justitia, der sammen med Advokatrådet opfordrede kvinden til at gå rettens vej.
– Vi har med spænding afventet landsrettens vurdering af, om det kan udløse en økonomisk godtgørelse, når en borger lider et ikke-økonomisk velfærdstab, fordi kommunen groft tilsidesætter sine pligter efter serviceloven. Desværre viser dommen, at det i nogle tilfælde kan betale sig økonomisk for kommunerne at vende det blinde øje til deres forpligtelser og Ankestyrelsens afgørelser, siger vicedirektør i Justitia, Birgitte Arent Eiriksson.
Hun håber, at Folketinget nu vil drøfte mulighederne for at etablere en godtgørelsesordning.
– Det er et stort hul i borgernes retssikkerhed, som vi ikke kan være bekendt i en retsstat som den danske, siger hun.
Samme opfordring kommer fra Karen Wung Sung, der er medlem af Advokatrådet.
– Nu har retten i to omgange talt og afgjort, at borgere ikke har krav på kompensation, når en kommune uberettiget har frataget borgeren en serviceydelse. Det efterlader borgere et utilfredsstillende sted, hvor retssikkerheden i den grad kan forbedres. Politikerne bør se på området, så reglerne suppleres til glæde for borgere, som fanges i systemet af forkerte afgørelser, siger hun. mdbr@kl.dk