Helle for Hvidovre

Borgmester Helle Adelborg har levet hele sit liv i Hvidovre. Den store vestegnskommune er, som hun siger, ”rød, grøn og blå”. Og for borgmesteren, som fylder 60 år den 26. januar, begyndte politik på en måde også med vandet.

tekst Tom Ekeroth

##ContentBoxStart##255680##ContentBoxEnd##

Når Helle Adelborg taler om sin kommune, kalder hun den ”by” og siger næppe helt uventet, at det er Danmarks bedste:

– Det er jo nok, fordi jeg er født og opvokset her, men jeg synes, den er dejlig, fordi vi er omgivede af blåt og grønt hele vejen rundt. Det gør noget særligt ved mennesker, når man har mulighed for at komme ud og have et frirum ude i naturen. Det gør det heller ikke dårligere, at man med 10 minutter med S-tog står på Hovedbanegården, siger borgmesteren.

Hvidovre er en gammel arbejderby. Hvis man havde råd til det, købte man et sommerhus her. Eller en grund og byggede det selv. Det var små huse, som senere blev bygget om til villaer. Da de københavnske brokvarterer blev saneret i 50’erne, 60’erne og 70’erne, var der rigtig mange børnefamilier, der flyttede ud – det var attraktivt med toilet inde i lejligheden og køkken med spiseplads. Byggeriet skulle gå hurtigt, og den store ekspert i rationelt byggeri, arkitekten Eske Kristensen, tegnede Hvidovrebo, Danmarks første betonelementbyggeri. Nu er Hvidovre en fuldt udbygget by og integreret i Hovedstaden og Vestegnen. 

Mit fritidshjem var svømmeklubben

– Det var dejligt at vokse op her. Vi er en rummelig by, hvor der skal være plads til alle. Når jeg ser tilbage, har jeg haft en god og tryg barndom. Min mor kom også på arbejdsmarkedet, da vi var små, men jeg har aldrig gået i børnehave. Der var en dame, der passede børn på timebasis, der var vi nogle få gange, min søster og jeg, men ellers var jeg altid vant til at have en forælder hjemme, indtil jeg blev 12 år, hvor der kom fritidsklubber og ungdomsklubber, fortæller Helle Adelborg.

Og så var der vandet, måske var det egentlig her, Helle Adelborgs politiske karriere blev grundlagt med det at være engageret i andre:

– Jeg plejer at sige, at mit fritidshjem var svømmeklubben. Jeg kan ikke huske, at jeg ikke har kunnet svømme. Der var noget babysvømning nede ved Brøndby Strand, hvor min mor gik med mig om sommeren. I 1969 blev Hvidovre Svømmeklub oprettet, og der var et friluftsbad, som dengang fik en bobbel på om vinteren. Der var jeg hver eneste dag, husker Helle Adelborg.

Hun svømmede konkurrencesvømning, til hun fik nogle skader og overvejede, hvad hun så skulle. Men der var en træner, som syntes, at der var potentiale hos Helle:

– Hun spurgte, om jeg ikke ville være føl og hjælpe til på nogle svømmeundervisningshold. Det gjorde jeg, fra jeg var 13-14 år. Jeg tog en masse kurser, så da jeg var 18 år, stod jeg faktisk med en uddannelse som svømmeinstruktør. Siden jeg var meget ung, har jeg undervist børn. Så det endte med, at jeg fra 1981-91 var svømmetræner med landsholdssvømmere på holdet, fortæller hun.

Et aktivt liv

Det med at være aktiv var blevet en fast del af Helle Adelborgs liv. Hun var blevet uddannet pædagog og senere meritlærer og havde været ansat i Hvidovre Kommune. Hun havde allerede i 80’erne meldt sig ind i Socialdemokratiet. Og her var der også en, der så hendes potentiale:

– Da Britta (Christensen, red.)  blev borgmesterkandidat i 1993, spurgte hun mig, om det ikke var noget for mig at stille op. Jeg var lidt skeptisk. Jeg var kun 33 år og havde lige fået min datter, Isabella. Så sagde hun: Jamen man skal altid lige vise, at det er det, man gerne vil, at man gerne vil være aktiv. Den købte jeg og gik hjem og snakkede med min mand. Jeg tænkte, der er ikke så mange, der kendte mig, så jeg blev nok ikke valgt. Hvad jeg ikke lige havde gennemskuet var, at når man er født og opvokset her, har været med i svømme- og gymnastikklubber, så kender borgerne en. Jeg fik så mange stemmer, at jeg sprængte listen. Britta fik et rigtig godt valg, så vi fik 12 mandater, fortæller Helle Adelborg.

Tre døgn til konstitueringen

Da Britta Christensen blev syg i 2007, blev den daværende viceborgmester, Milton Graff, borgmester. Helle Adelborg stillede op mod ham til valget af borgmesterkandidat:

– Jeg har det sådan, at man skal tabe og vinde med det samme sind, og det synes jeg, at jeg gjorde. Jeg spillede med åbne kort, siger hun. 

Chancen kom igen. Da Milton Graff blev syg, overtog Helle Adelborg borgmesterposten i 2012 og genvandt den ved valget i 2013, selv om den borgerlige fløj havde fået flertal og endte med ikke at kunne konstituere sig sammen. Det var ved den lejlighed, Helle Adelborg fik ry for at være en god konstitueringshåndværker. Hun inviterede DF med ind, og det lykkedes, selv om det tog tre døgn:

– Det handlede jo om, at Mikkel Dencker, der også er viceborgmester i dag, havde siddet i kommunalbestyrelsen siden 1998. Så der var et årelangt samarbejde. Han havde også haft et fint samarbejde med Britta Christensen. Og sådan er lokalpolitik – det kan godt være, at vi står på noget forskelligt, fordi vi kommer fra de partier, vi nu gør, men alle 21 i kommunalbestyrelsen vil Hvidovres borgere det bedste, siger Helle Adelborg, som er den tredje kvindelige borgmester i Hvidovre. Forgængeren for Britta Christensen hed Inge Larsen:

– Jeg regnede lige ud, at vi har haft kvindelige borgmestre i 37 år, og vi er den kommune i landet, der har haft det i længst tid. I kommunalbestyrelsen er vi otte kvinder, men det har været højere, siger Helle Adelborg, som synes, det er ”smaddersvært at svare på, om det har gjort en forskel”. 

Men hvis det har gjort en forskel, så er det måske i form af et markant fokus på børnene og på socialpolitikken, mener hun:

– Vi havde en kvindelig socialudvalgsformand i Inge Larsens tid, Grete Olsen hed hun. Da hun gik af, blev Britta Christensen socialudvalgsformand. Der har også været andre kvinder på den post, og jeg har selv siddet på posten i 16 år. Jeg har altid ment, at hvis det går godt på det sociale område, så har en kommunes økonomi det godt. Når jeg ser tilbage på tiden, så er det faktisk gået meget godt, siger Helle Adelborg.

Råbte op

Hvidovre er med 53.500 indbyggere en af de største socialdemokratiske kommuner på Vestegnen. Sådan var det også i 90’erne, men forholdet mellem partiet på Borgen og de markante borgmestre var ikke godt: Britta Christensen fra Hvidovre var sammen med naboerne fra Brøndby og Ishøj ude med budskabet om, at Vestegnens kommuner fik for mange borgere af anden etnisk oprindelse:

– Jeg kom selv med ind i det ved valget i 1993, og det var rigtigt det, de råbte op om dengang, og de var medvirkende til, at man fik truffet beslutninger om en anden fordeling. Man lavede om, så alle tog sin del. Vi har årelang erfaring i at arbejde med mennesker med anden etnicitet, og i Hvidovre har vi over 20 procent med anden etnisk oprindelse end dansk med alle de goder og udfordringer, det giver. Vi kan også se tilbage på noget, der skulle have været gjort anderledes, men det er vigtigt, at man lærer af det og bruger det fremadrettet. I dag har Socialdemokratiet anerkendt, at det var rigtigt, hvad borgmestrene sagde dengang, og så har man taget ved lære af det. Det synes jeg også, at man skylder de mennesker, der kommer hertil. Det er er også derfor, jeg mener, at der skal være plads til alle i den her by, siger Helle Adelborg. 

##ContentBoxStart##255681##ContentBoxEnd##

Fundament for fremtiden

Helle Adelborg blev født i en lejlighed på Gammel Køge Landevej. Dengang var der marker med græssende dyr:

– Jeg har oplevet 60 års udvikling af byen. Min opgave nu er at sørge for, at byen kan blive ved med at udvikle sig. Nu handler det om at skabe fundamentet for de næste 50, 60 eller måske 100 år frem i tiden. Vi er begyndt at kigge på den institutionsmasse, som er bygget i en anden tid med nogle andre krav. På samme vis med skolerne. Vi har lige haft diskussionen i kommunalbestyrelsen: Skal vi bygge en ny skole, eller skal man indrette de gamle skoler, så de matcher nutidens behov? Det kan der være forskellige holdninger til. Alt andet lige, så byggede de bare noget godt dengang, og når jeg ser på vores skoler, den ældste er fra 1924-26, så er de kommet i en lind strøm, efterhånden som der kom flere børn til. Det er gedigent murstensbyggeri og et andet indeklima end det, der er bygget i nyere tid, siger borgmesteren.

Den gamle landkommune er i dag en fuldt udbygget forstad med mange almene boliger. Men de er bygget i årene efter krigen og har mindre størrelse lejligheder end det, familier efterspørger i dag:

– En ting er husene, men vi har også brug for at have lejlighedskomplekser. I gamle dage blev man boende i sit hus, til man ikke kunne mere. Jeg oplever i min egen generation, at man sælger husene og hellere vil købe en god lejlighed. Developerne har fået øje på de små frimærker, som vi selv ejer – dem har vi et par stykker af. Men de er også ude i de virksomheder, som ikke længere har det samme pladsbehov for at omdanne dem til boliger, siger Helle Adelborg. 

For at være på forkant med boligerne har kommunalbestyrelsen formuleret en boligpolitik for fremtiden.

Hvidovres allerstørste fremtidsprojekt handler også om det grønne og det blå: De ni øer, der under navnet Holmene skal kombinere erhvervsområder for grønne virksomheder med rekreative naturområder og 17 kilometer ekstra kystlinje. Samtidig vil Holmene passe godt ind i klima- og vækstdagsordenen og kunne inspirere til klimaløsninger. 

– Jeg ønsker at være med til at opleve visionen om Holmene, og jeg satser på at kunne nå at kaste det første jord ud i vandet i 2023, siger Helle Adelborg, der har mange ønsker til fremtiden:

– Jeg fylder nu 60, men jeg er stadig bidt af politik og brænder for forsat at gøre en forskel for byen. Jeg ser frem til, at vi nu går i gang med at udvikle og skabe en bymidte her omkring rådhuset. Jeg håber også, at jeg kan være med til at træffe en beslutning om en metro ud til Hvidovre Hospital. Og så ønsker jeg at se, hvordan vi får omdannet vores daginstitutioner og skoler og gjort dem tidssvarende samtidig med, at vi passer på det grønne og det blå, som omkranser vores dejlige by, slutter Helle Adelborg. • tek@kl.dk