Stærkere fællesskaber – bedre trivsel

Vores opgave som kommuner er at støtte alle børn og unge i at indgå i og bidrage til stærke fællesskaber. Det gør vi bedst ved at støtte op om hele fællesskabet og ikke kun træde til, når det enkelte barn har det svært.

Om en uge skyder KL årets Børn & Unge Topmøde i gang. 1.500 politikere, embedsmænd og kommunale ledere mødes for at tale om, hvordan vi sikrer, at flere børn og unge trives og får de bedst mulige forudsætninger for at skabe sig et godt liv.

Baggrunden for at samles er desværre dyster: Antallet af børn og unge, som får en diagnose, er på få år fordoblet. Og andelen af elever, der er deltager i den almene undervisning i folkeskolen, er faldet fra 95,2 procent i 2016 til 94,7 procent i 2019. Vi er nu tilbage på samme niveau, som før man i 2013 indførte en politisk målsætning om, at 96 procent af alle børn og unge skal være en del af den almene undervisning. 

Følger man debatten i pressen, kan man få opfattelsen af det stik modsatte. At folkeskolen er fyldt med uvorne børn med massive problemer, og at kommunerne fastholder disse børn i almindelige klasser for at passe på kommunekassen. 

Tallene taler dog deres klare sprog: Stadig flere børn og unge er de senere år rykket fra almindelige klasser til specialtilbud. Det gælder især på de små klassetrin, og indsatsen for at sikre brede og stærke børnefællesskaber skal derfor styrkes allerede, mens børnene er i dagtilbud. Vi ved, at det sætter varige spor i børn og unges trivsel og fremtidsmuligheder, når de ikke er en del af det store fællesskab. Og de stigende udgifter til specialtilbud tærer på økonomien til folkeskolens almene tilbud.

Der er i dag og vil også fremover være børn og unge i hver eneste skoleklasse, som bakser med personlige og sociale udfordringer. Det er et grundvilkår for folkeskolen. Hvis folkeskolens almene tilbud ikke kan tilbyde meningsfulde fællesskaber til langt størstedelen af vores børn og unge, er det tilbud blevet for snævert.

Vores opgave som kommuner er at støtte alle børn og unge i at indgå i og bidrage til stærke fællesskaber. Det gør vi bedst ved at støtte op om hele fællesskabet og ikke kun træde til, når det enkelte barn har det svært. Inklusion bør ikke været et akut tilbud, når det brænder på. Det er et langt, sejt træk, der kræver tæt samarbejde mellem forvaltning, ledelser i dagtilbud og skoler, medarbejdere, forældre og børn. 

Der kan være brug for at gøre sig flere erfaringer med såkaldte mellemformer, hvor børn og unge indgår i den almindelige undervisning i det omfang, de kan. Det er også oplagt at se nærmere på, om der er de rette rammer for pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR). Det er afgørende, at dagtilbud og skoler kan trække på kompetencer og ressourcer, der kan hjælpe med at understøtte børnefællesskaberne ude blandt børnene. 

Temaet for Børn & Unge Topmødet 2020 i Aalborg er ”Stærkere fællesskaber – bedre trivsel”. Her bliver der rig lejlighed til at drøfte udfordringer og løsninger, når det kommer til at skabe trivsel blandt børn og unge. •