
Stigende børnetal udhuler budgetløft: Vores kvalitet er stadig høj
tekst Jon Kirketerp Jørgensen
På trods af en halv milliard kroner til at løfte normeringerne i børnehaver og vuggestuer viser de endelige kommunale budgetter, at kommunerne samlet set bruger 200 millioner kroner færre end sidste år, når man korrigerer for det stigende børnetal. Det viser en budgetgennemgang, som pædagogernes fagforening BUPL har lavet.
En udvikling, som BUPL-formand kalder alarmerende og et tegn på, at der er behov for at indføre lovbundne minimumsnormeringer.
– Det viser med al tydelighed, hvor meget det haster med en lov om minimumsnormeringer, der én gang for alle kan sætte en prop i besparelserne og tvinge kommunerne til at investere i flere pædagoger til børnene. Vi kan ikke vente til 2025, siger formand for BUPL, Elisa Rimpler.
"Gør ondt at spare"
Bag det dystre billede, som BUPLs gennemgang tegner, er der dog lokale forklaringer på budgettallene. Det forklarer for eksempel Kristina Jørgensen (DF), der er formand for børne- og uddannelsesudvalget i Kolding Kommune.
Her har kommunen ifølge budgetaftalen for 2020 måtte skære 9,66 millioner kroner af dagtilbudsområdet på trods af stigende børnetal.
– Forklaringen på det er grundlæggende, at vi mangler penge. Vi ved, hvor vigtigt det er, at vi investerer tilstrækkeligt i børnene, og at de første år i børnenes liv er meget betydningsfulde for deres videre udvikling. Men vi har været meget udfordret i budgettet for 2020, hvor vi i hele kommunen har skulle finde store besparelser, siger Kristina Jørgensen.
Besparelserne i Kolding Kommune er fundet ved blandt andet at skære i åbningstiden, øge forældrebetaling for madordningen i vuggestuer og generelle besparelser på både ledelse og administration. Desuden kigger Kolding ifølge budgetaftalen ind i mindre besparelser de kommende år.
På trods af besparelserne fastholder udvalgsformand Kristina Jørgensen, at kvaliteten i Koldings dagtilbud stadig er høj.
– Det gør selvfølgelig ondt at beslutte besparelser på så vigtigt et område, men vi bruger i forvejen rigtig mange penge på børneområdet i Kolding Kommune. Vi har gode normeringer, en stor andel af uddannet personale, og vi har holdt fast i, at der er ledere på samtlige institutioner, så de er tæt på børnene og hverdagen. Det er med til at sikre en høj kvalitet. Den høje kvalitet har vi stadig, så forældrene får stadig noget for pengene. Det er vigtigt at tage med, når man kigger på kommunernes budgetter, siger hun.
Nemme besparelser er væk
I Nordfyns Kommune, der også har været igennem besparelser på børneområdet, er udfordringen ifølge formand for børne- og ungeudvalget en anden.
Anja Lund (V) forklarer, at kommunens økonomi generelt er udfordret, og at børneområdet er presset af faldende børnetal i yderområderne. Her har politikerne dog valgt at holde fast i at have institutioner i yderområder, og at institutionerne er åbne på tidspunkter, som forældrene kan bruge til noget.
Besparelserne i Nordfyns Kommune er en del af generelle såkaldte hverdagseffektiviseringer, som alle områder af kommunen skal finde. De er på 0,5 procent.
– Det kommer formentlig ikke til at gå ud over normeringerne, men det vil være op til ledelsen af den enkelte institution, hvordan de finder den halve procent. Det kan for eksempel være at kigge på vikardækning og overveje, om deltidspersonale kan bruges til at vikardække frem for at kontakte et vikarbureau, siger Anja Lund.
Hvis kommunen skal undgå besparelser, så skal der dog flere penge til, forklarer udvalgsformanden.
– Vi er hele tiden udfordret, når vi lægger budget. Og det er blevet sværere med årene, for vi har fundet de "nemme" besparelser. Vi har kun de penge vi har, så når vi skal finde penge for at få budgettet til at hænge sammen, så bliver vi nødt til at kigge på alle områder, som vi har gjort med hverdagseffektiviseringerne, som rammer alle dele af kommunens budget, siger Anja Lund.
Brug for midler snart
BUPLs formand Elisa Rimpler kritiserer på baggrund af budgettallene efterårets økonomiaftale mellem regeringen og KL for ikke at have penge nok til børneområdet.
– Noget tyder på, at der alligevel ikke har været penge nok i den aftale, når børn og forældre nu kan imødese nye forringelser – trods løfter om det modsatte. Ingen kan længere være i tvivl om, hvor presset hverdagen er i vores daginstitutioner, så det er helt uholdbart, siger Elisa Rimpler.
Den kritik er Kristina Jørgensen nogenlunde enig i.
– Vi har stigende udgifter på socialområdet, øgede udgifter til børneområdet på grund af ghettoplanen – som vi dog foreløbig har fået dispensation for – og stigende børnetal. Så vi har brug for midler snart, hvis vi skal løfte børneområdet, siger hun.
Samlet set – uden at korrigere for stigende børnetal – bruger kommunerne lidt flere penge på dagtilbudsområdet i 2020 end i 2019. jki@kl.dk