Sundhed slår bunden ud af budgetterne

Stigende sundhedsudgifter tvinger kommunerne til at finde besparelser på andre områder. Sådan lyder det fra et stort flertal af landets borgmester i ny rundspørge. De efterlyser, at Christiansborg får både en sundheds- og en udligningsreform på plads.

tekst Gitte Johansen

Knap otte ud af ti borgmestre svarer i en rundspørge fra Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, at udgifterne til sygepleje bare vokser og vokser. Uden at der følger penge med til opgaven. Udviklingen tvinger lokalpolitikerne til at finde besparelser andre steder. Det er blandt andet oplevelsen hos borgmester Steen Christiansen (S) i Albertslund Kommune.

– I takt med at vi skal løse flere sundhedsopgaver, skal vi finde pengene andre steder på budgettet. Der er jo kun de øvrige velfærdsområder at finde dem på, så det er typisk børn, kultur og lignende, som kommer til at betale prisen. Hvis der ikke kommer en løsning, så vil økonomien blive stadig mere presset, siger
Steen Christiansen.

Både den tidligere og den nuværende regering har lagt op til, at flere sundhedsopgaver skal løses tæt på borgerne i almen praksis eller kommunen. Men hvis der ikke følger penge med, frygter borgmestrene, at sundhedsopgaverne vil sluge en større og større del af kommunernes økonomiske ramme. Allerede i dag oplever 87 procent af borgmestrene i rundspørgen, at sundhedsudgifterne presser velfærden på andre områder.

– Vi har slet ikke midler nok til at løse de mange sundhedsopgaver, og vi skærer alle de steder, hvor vi kan. Der er ikke nogen områder, som ikke holder for. Det rammer administration og anlæg, men også serviceniveauet på områder som børn og skole, siger borgmester Søren Steen Andersen (V), Assens Kommune.

Efterlyser sundhedsreform

Fra Helsingør beskriver borgmester Benedikte Kiær (K) en virkelighed, hvor indlæggelsestiden er faldet drastisk. Nordsjællands Hospital arbejder som mange andre sygehuse på at nedbringe antallet af liggedage, og det officielle mål er en gennemsnitlig liggetid på 1,97 dage. Det kan mærkes i kommunen, som får stadig flere borgere hjem med behov for kompleks sygepleje og omfattende pleje.

– Det er opgaver, som er dumpet ned i armene på os uden nogen form for planlægning. Vi er hele tiden på bagkant, og vi har oplever den ene store budgetoverskridelse efter den anden. Det er dybt frustrerende, siger Benedikte Kiær.

Helsingørs borgmester håber derfor, at den længe ventede sundhedsreform snart bliver til virkelighed.

– Jeg er rigtig ærgerlig over, at planerne om en sundhedsreform er lagt på hylden, og at regeringen vil se tiden an, før den kommer med et udspil. Vi har om noget brug for en reform af det nære sundhedsvæsen. Vi er allerede pressede til det yderste, siger Benedikte Kiær.

Hun bakkes op af sin borgmesterkollega i Albertslund, som også efterlyser, at politikerne på Christiansborg kommer med en plan for opgavefordelingen mellem regioner, kommuner og almen praksis.

– En løsning kræver en sundhedsreform, hvor opgavefordelingen bliver defineret. Vi står med en meget konkret opgave, hvor det skal defineres, hvilke opgaver regionerne skal løse, og hvilke opgaver kommunerne skal overtage – og hvilke penge der følger med opgaverne. Der er brug for en klar statslig adressering, siger Steen Christiansen.

Fra Nordjylland lyder der også en klar opfordring til at komme i gang.

– Det giver god mening, at vi har specialiseret sygehusene, men vi mangler at geare det bagvedliggende system til den virkelighed, vi har i dag. Borgerne kommer hurtigt hjem, men kommunerne har slet ikke økonomien til de mange nye opgaver, siger borgmester Ulla Vestergaard (S), Thisted Kommune.

##ContentBoxStart##255390##ContentBoxEnd##

Det er ikke godt nok

Trods de økonomiske trængsler svarer et flertal af borgmestrene i rundspørgen, at deres kommune stadig er i stand til at levere en tilfredsstillende sundhedsindsats. Fire borgmestre må dog erkende, at de synes niveauet er utilfredsstillende. En af dem er Søren Steen Andersen fra Assens.

– Jeg ville være et skarn, hvis jeg sagde, at jeg er tilfreds med den måde, vi kan yde sundhed på i Assens Kommune, for det er jeg ikke. Det har vi slet ikke midler nok til. Vi har desværre måttet skære på sygeplejen i dette års budgetlægning, og vi har ikke økonomi til at lave kloge og langsigtede løsninger, hvor vi investerer i forebyggelse og genoptræning, siger han.

Heller ikke i Albertslund er borgermester Steen Christiansen tilfreds med den service, borgerne får på sundhedsområdet.

– Når jeg ser samlet på opgaveløsningen mellem kommune, region og almen praksis, så synes jeg ikke, det er tilfredsstillende, det vi leverer. Der er for mange tegn på, at borgerne forsvinder i den berømte sundheds-bermudatrekant. Det kan gøres langt bedre, hvis vi klart definerer, hvem der har opgaven, siger han.

80-års fødselsdag

Når borgmestrene skal udpege fremtidens største udfordringer, peger flertallet på det stigende antal ældre over 80 år. En af dem er Haderslevs borgmester Hans Peter Geil (V), som kan se frem til en markant vækst i antallet af de ældste ældre.

– Folk lever længere, og mange er heldigvis sunde og raske i mange år. Men når de ældre borgere rammer 80 år, så vender de virkelig hårdt tilbage. Sådan ser det ud i næsten hele landet, og hvis vi ikke gør noget anderledes, så vælter det vores økonomi, siger han.

##ContentBoxStart##255391##ContentBoxEnd##

Allerede i 2025 vil der være 87.000 flere danskere over 80 år i forhold til i dag, og flere vil leve med en kronisk sygdom som KOL, diabetes eller demens. Den udvikling presser sygehusene, men vil i høj grad også udfordre den kommunale ældrepleje. 

– Demens er den helt store udfordring, og vi kommer til at opleve en markant stigning i de tunge plejeopgaver. Og selv hvis vi får flere penge til opgaven, vil vi få store problemer med at omsætte velfærden til menneskehænder. Vi har rigtig mange medarbejdere, som går på pension de næste fem år og en lille årgang af unge til at tage over, siger Hans Peter Geil.

Et kig ind i fremtiden

Mens landets øvrige borgmestre frygter de år, hvor den store efterkrigstidsgeneration for alvor rammer ældreplejen, står Langeland allerede midt i den fremtid, som venter størstedelen af landets kommuner. Her er hver tredje borger over 65 år, og knap ni procent har allerede fejret 80-års fødselsdag.

– Vi er gang på gang nødt til at give store tillægsbevillinger til ældreområdet. Vi kan jo ikke lade ældre og mennesker med handicap sidde uden hjælp, men vi kæmper virkelig for at få det til at hænge sammen, siger borgmester Tonni Hansen (SF), Langeland Kommune.

Han oplever, at de stadig kortere indlæggelsestider gør det ekstraordinært vanskeligt.

– Regionerne er rigtig flinke til at erklære folk raske. Og når jeg får en 80-årig borger hjem, to dage efter hun har fået amputeret et ben, så er det vores opgave at tage over. Men jeg vil påstå, at mange slet ikke er færdigbehandlede, når vi får dem hjem, siger Tonni Hansen.

Langeland er ikke kun udfordret af en høj gennemsnitsalder. Lave huspriser gør, at mange på førtidspension eller kontanthjælp søger mod øen, og det kan mærkes på borgernes sundhed. 

– Mange af vores tilflyttere kæmper med helbredsproblemer og psykiske udfordringer. Alle er velkomne her på Langeland, problemet er, at økonomien ikke følger med, siger Tonni Hansen.

Udfordringerne er så voldsomme, at der ikke er råd til langsigtet forebyggelse. Der er for længst skåret ind til benet.

– Der er simpelthen ikke økonomi til andre ting. Alle vores kulturelle tilbud er drevet af frivillige. Vi har ingen svømmehal, og der findes heller ikke en kommunal idrætshal på Langeland. Alt er drevet af frivillige, siger Tonni Hansen.

##ContentBoxStart##255392##ContentBoxEnd##

Udligning før alt andet

Hvis det står til landets øvrige borgmestre, kan Langelands borgmester håbe på hjælp fra et nyt udligningssystem. 85 procent af borgmestrene i rundspørgen svarer, at det er nødvendigt med en reform af udligningssystemet, hvis alle kommuner skal have en chance for at levere samme sundhed til borgerne.

– Vi har et dysfunktionelt udligningssystem, som betyder, at jo højere skat en kommune har, jo lavere service får borgerne. Sandheden er, at vi bevæger os længere og længere væk fra hinanden i forhold til det niveau, vi kan tilbyde borgerne, siger borgmester Søren Steen Andersen. 

Også borgmester Hans Peter Geil efterlyser en udligningsreform, men han advarer samtidig mod at tro, at en udligningsreform skal løse alle problemer.

– En udligningsreform vil afhjælpe nogle af problemerne, hvis man finder de rigtige kriterier. Men udviklingen i sundhedsvæsenet kræver, at kommunerne får flere penge til opgaven. Det er ikke nok at fordele pengene anderledes mellem kommunerne, siger han.

På Langeland drømmer Tonni Hansen om kommunale idrætshaller og måske en svømmehal, hvor øens borgere kan dyrke motion.

– Som borgmester i kommunen med landets højeste skatteprocent ville det jo være rart, hvis vi fik mulighed for at give de samme sundhedstilbud til vores borgere som de velstillede kommuner. Men det er jo, når jeg drømmer om paradis. Så naiv er jeg heller ikke. Men kunne vi bare komme et stykke af vejen, siger Tonni Hansen. •  gij@kl.dk