Køge kortlægger konsulentforbrug

Konsulenter spiller en større og større rolle i velfærdssamfundet, uden at konsulentforbruget af den grund er underlagt samme granskning som økonomien på en folkeskole eller et plejehjem. Det kalder på en bredere og mere nuanceret drøftelse af området, mener kommunaldirektør i Køge. Derfor har kommunen lagt konsulentforbruget frem, så politikerne kan få overblik over det, som de skal stå til ansvar for.

tekst Jon Kirketerp Jørgensen

Konsulentforbruget i det offentlige er udråbt som en af de store potentielle finansieringskilder af varme hænder. Men mens debatten ofte har handlet om, hvorvidt den offentlige sektor kan spare to, tre eller fire milliarder kroner, så bliver den bredere drøftelse af konsulenters rolle i kommunerne og velfærdssamfundet overset. Det mener Køges kommunaldirektør, Peter Frost.

##ContentBoxStart##255407##ContentBoxEnd##

– Når konsulenter bliver brugt mere og mere, så bør de kunne underlægges samme politiske kontrol som alt andet. Vi taler ofte om, hvorvidt vi bruger pengene fornuftigt på skoleområdet, daginstitutionsområdet eller ældreområdet. Og når den offentlige sektor bruger milliarder på konsulenter, så bør de også underlægges den samme økonomiske optimeringsdiskussion som alt andet. Altså om vi bruger pengene på det rigtige, om vi får nok ud af pengene, og selvfølgelig også om vi får den rigtige pris og den rigtige rådgivning, siger Peter Frost.

Han mener også, at det bør debatteres, hvilke af det offentliges opgaver, der skal løses af eksterne konsulenter.

Han peger for eksempel på, at der sad en konsulent i spidsen for arbejdsgruppen Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme, som det hed. Udvalget var nedsat af den tidligere VLAK-regering i 2017 og fik til opgave at udvikle en model for et nyt erhvervsfremmesystem. Udvalgets model og anbefalinger skulle så danne grundlag for regeringens reform af erhvervsfremmesystemet.

– Jeg går ikke ud fra, at det har været en stor udgift for staten. Men det er da vigtigt at diskutere, hvorfor det er en konsulent, der står i spidsen for arbejdet og sidder med på et pressemøde, hvor grundlaget for regeringens politik bliver præsenteret. Hvorfor er det ikke ministeriets embedsværk, der laver det arbejde? Hvorfor er det ikke en professor eller en tidligere erhvervsmand, der sidder i spidsen for udvalget, spørger Peter Frost og fortsætter:

– Konklusionen kan sagtens være, at konsulenten besidder nogle vigtige evner, men når en konsulent står i spidsen for at udarbejde en model for et så centralt område i den offentlige sektor, så er det da en diskussion værd, siger han.

Ansvar kræver transparens

For at give et grundlag for den bredere debat, som kommunaldirektøren efterspørger, har Køge Kommune besluttet, at der skal være fuldstændig åbenhed om kommunens forbrug af eksterne konsulenter.

Derfor har kommunen nu for første gang fremlagt en samlet oversigt over konsulentforbruget fordelt på hvert enkelt udvalg. Den oversigt skal danne grundlag for den mere nuancerede debat, forklarer Peter Frost.

– Når vi nu har den transparens i konsulentforbruget, som bliver præsenteret for de politiske udvalg, så giver det også politikerne mulighed for at kontrollere forbruget. Det er politikerne, der har ansvaret for, hvordan vi bruger skatteydernes penge, så vi kan ikke overlade til embedsmænd som de eneste at sikre, at vi bruger pengene på de rigtige konsulentydelser, siger Peter Frost.

Find tre milliarder

Køges beslutning om at granske konsulentforbruget lander midt i en større og langvarig debat om den offentlige sektors brug af konsulenter. Senest har regeringen og støttepartierne fra rød blok indgået en finanslov, der delvis finansieres af en besparelse på 600 millioner kroner om året på konsulenter i staten. Og under valgkampen i foråret mente Socialdemokratiet, at der kunne spares tre milliarder kroner på det offentliges brug af konsulenter, som samlet beløber sig til 11 milliarder kroner i 2017 ifølge en opgørelse, som Ritzau Bureau har lavet.

De 11 milliarder er fordelt på 4,5 milliarder i staten, 6,2 milliarder i kommunerne og 0,3 milliarder i regionerne.

Det samlede billede er dog noget mudret, da der ikke er en fælles definition af, hvad en konsulent egentlig er. Landets 98 kommuner brugte for eksempel knap 2,9 milliarder kroner på konsulentydelser på it-området i 2017, viser en opgørelse. Men bag det tal gemmer der sig også drift og vedligehold af it-systemerne, ligesom software-licenser kan være medregnede i beløbet.

Det klassiske billede på kolde konsulenthænder er managementkonsulenterne. På den konto – der også inkluderer HR-ydelser som rekruttering – brugte kommunerne 1,17 milliarder kroner i 2017.

På statens område er to tredjedele af konsulentpengene svarende til knap tre milliarder brugt på it-konsulenter. Her tegner Skatteministeriet sig for en milliard, som blandt andet er brugt på det nye inddrivelsessystem PRSM. 

Skal være direktøranliggende

Tiltaget i Køge er ikke affødt af den nationale debat, forklarer Peter Frost. Det er iværksat på baggrund af løbende spørgsmål fra lokalpolitikerne igennem den seneste håndfuld år. I Køge er opgørelsen af konsulentforbruget mere konkret end de oversigter, der fra tid til anden dukker op, når konsulentdebatten raser. 

Kommunen har selv udarbejdet en definition – kun køb over 25.000 kroner figurerer, og advokatbistand til retssager, ligesom rådgivning til konkrete byggeopgaver ikke indgår. Med den definition lander konsulentforbruget på omkring 20 millioner kroner om året. På baggrund af definitionen har Køge derefter udarbejdet oversigter over konsulentforbruget fordelt på hvert enkelt politiske udvalg. På den måde kan politikerne se helt præcist, hvilket firma der har faktureret kommunen, hvilket beløb der er brugt, og et par ord om selve ydelsen.

– Vi forsøger at gøre det til et direktøranliggende, hvad vi bruger pengene på, så den enkelte direktør kan stå til ansvar for forbruget over for sit eget politiske system. Og det kræver, at der er fuldstændig åbenhed om forbruget, så politikerne kan bede forvaltningen om at forklare forbruget og derefter afgøre, om de synes, det giver mening, eller om der er noget, som forvaltningen skal være opmærksom på, når den køber konsulentydelser, forklarer Peter Frost.

Ambitionen er ikke nødvendigvis at spare et bestemt beløb på konsulentydelser, men den enkelte direktør får ansvaret for at kunne dokumentere, at pengene er brugt rigtigt.

– Det er ikke fordi, vi absolut skal nedbringe forbruget fra knap 20 millioner til 18 eller 17,5 millioner. Spørgsmålet er nærmere, om vi får nok for pengene. Og derfor er det en del af ledelsens ansvar, at man som direktør kan forklare sit udvalg, hvorfor man har entreret med det specifikke firma, og dokumentere, at man har fået den rigtige ydelse til den rigtige pris. Så det her er ikke en spareøvelse, siger Peter Frost. 

Kontroversielle konsulenter

Han peger selv på et aktuelt eksempel fra før nytår. Netmediet Altinget afdækkede, hvordan en række kommuner har brugt konsulentvirksomheder til at analysere sager på det specialiserede socialområde. De blev betalt efter, hvor mange besparelser de kunne finde. Køge Kommune har selv brugt en af de omtalte konsulentvirksomheder til undervisning af sagsbehandlere og til at gennemgå 12 borgeres sager, dog med en fast pris.

Selvom historien om de resultatlønnede konsulenter næppe glæder de involverede kommuner, så er den ifølge Peter Frost et godt eksempel på den drøftelse, han savner.

– Sådan et tilfælde kunne jeg da godt forestille mig, at politikerne i Køge kunne have en holdning til. Og de får bedst mulighed for at drøfte det med forvaltningen, hvis der er åbenhed og overblik over forbruget, siger Peter Frost.

Hvem har ansvaret?

Kommunaldirektøren efterspørger desuden en større diskussion om rådgivende konsulenters ansvar. 

– Sagerne i Skatteministeriet har været en game changer. Det kan være okay, at Skatteministeriet har brugt milliarder på konsulenter, hvis de har fået noget ud af det. Men det er væltet ind med konsulenter i det ministerium, og man må stille sig det grundlæggende spørgsmål, om de har gjort det godt nok. Det er konsulenter, der har rådgivet ministeriet om it-løsninger, der har vist sig at have rigtig mange komplikationer, og spørgsmålet er igen, om det har været med til at ødelægge et af verdens bedste skattesystemer, siger Peter Frost og fortsætter:

– Der er åbenlyst ting, der ikke har været gode nok, men vi hører aldrig om, at nogen bliver draget til ansvar.

I kommunaldirektørens egen butik oplever han også eksempler på, at kommunen har svært ved at placere et ansvar hos rådgiverne, når noget ender galt. På de områder, hvor kommunerne er myndighed og træffer afgørelser, kan ansvaret aldrig flyttes over på eksterne konsulenter, fastslår Peter Frost, men når kommunerne henter specialiseret viden ind udefra – især inden for it, juridisk bistand og byggerådgivning – så er kommunernes muligheder for at komme efter dårlig rådgivning for ringe, mener han.

– Jeg får nok juridiske problemer, hvis jeg sætter navne på, men i generelle termer har vi i Køge oplevet en række sager, hvor vi har fået ekstern rådgivning, der var mangelfuld. Det har nogle politikere også bemærket, og de er jo dybt frustrerede over, at ingen kan drages til ansvar, siger Peter Frost.

Han har selv bedt sin juridiske afdeling om at undersøge, om kommunen selv kan gøre mere for at skærpe rådgiveransvaret, når kommunen indgår kontrakter med eksterne rådgivere. Men grundlæggende efterspørger han, at Christiansborg kigger på, om rådgiveransvaret er tydeligt nok.

Køge Kommunes oversigter over konsulentforbruget dækker indtil videre hele 2018 og 2019 indtil maj måned. • jki@kl.dk

##ContentBoxStart##255408##ContentBoxEnd##