S-borgmestre om udligning: Fra positiv til skepsis
tekst Jon Kirketerp Jørgensen
Det peger i den rigtige retning, men lad os nu se, hvordan det samlede billede ender.
Nogenlunde sådan kan reaktionen fra tre S-borgmestre, der har været mest aktive i udligningsdebatten, sammenfattes, efter Mette Frederiksen i går tirsdag aften præsenterede nogle få detaljer om retningen i det kommende regerings-udspil til en reform af udligningssystemet.
På Lolland vakte oplysningerne overvejende glæde hos borgmester Holger Schou Rasmussen (S), der længe har advokeret for en markant ændring af udligningsordningen.
– Den melodi og den tone, der er slået an, ligger godt i tråd med det, jeg ad flere omgange har meldt ind til både Mette (Frederiksen, red.) og Astrid (Krag, red.). Jeg har været fortaler for at lave et helt nyt udligningssystem, og det ser ikke ud til, at det bliver til det. Men når man nu ikke kan det, så synes jeg, at de rammer det rigtige, siger Holger Schou Rasmussen.
Han peger især på meldingen om, at det ikke blot bliver alder, der afgør, hvilket tilskud en borger udløser, men at også de ældres helbredstilstand tages med i ligningen. I øjeblikket udløser en borger over 85 år et stort tilskud, uanset borgerens helbredstilstand.
– Vi ved, at de sidste tre leveår er de dyreste for kommunerne. Det giver de velstillede kommuner en fordel, fordi vi også ved, at de mest veluddannede lever længst og har det bedste helbred, mens Lollands ældre ikke så ofte lever så længe og har et ringere helbred, siger Holger Schou Rasmussen.
Skal drejes på flere knapper
Han tager dog forbehold for, at der endnu ikke er meldt meget ud om ændringer af to vigtige kriterier som befolkningstilbagegang og andelen af almene boliger.
Lolland har hidtil fået mange penge i tilskud på grund af faldende folketal. Her har Mette Frederiksen oplyst, at regeringen vil lægge et loft over, hvor mange penge en kommune kan få per borger, der fraflytter.
– Hvis det holder stik, så siger lidt løs hovedregning, at vi vil miste i omegnen af 100 millioner kroner om året på den konto. Så det har holdt hånden under Lollands økonomi, og hvis det bliver ændret, så skal der i hvert fald kigges på andre elementer også, siger Holger Schou Rasmussen.
Et af de elementer kunne være at kigge på, hvor store tilskud mange almene boliger udløser, foreslår Lolland-borgmesteren.
– Vi har ikke særligt mange almene boliger, men til gengæld har vi rigtig mange private udlejningsboliger, hvor der bor udsatte borgere, som ofte er outsourcet fra hovedstadsområdet. Det får vi ikke en krone for, siger Holger Schou Rasmussen.
Der må komme flere penge
En af Holger Schou Rasmussens allierede i udligningsdebatten er Hjørrings borgmester Arne Boelt (S). På baggrund af Mette Frederiksens udmelding om, at der vil blive flyttet penge fra øst til vest, fra by til land og fra rige til fattige, så forventer han, at der kommer flere penge til Hjørring.
– Jamen det skal jeg jo have, hvis der skal flyttes penge fra øst til vest, konkluderer Arne Boelt kortfattet.
Men gårsdagens udmelding er dog ikke nok til at få hans arme helt op over hovedet.
– Det er svært at gøre regnebrættet op uden det samlede billede. Men hvis de mange særpuljer forsvinder, mister vi 96 millioner kroner. Så for at jeg kan køre ligeud uden at skære i serviceniveauet næste år, så skal vi have 120 millioner kroner. Det betyder, at vi samlet set skal have 24 millioner kroner mere ud af ændringerne. Det er saftsuseme mange penge. Og jeg har været i politik i mange år, og det er endnu ikke lykkedes Christiansborg at sikre nogenlunde ens muligheder for at levere service landet over, siger Arne Boelt.
Hjørring-borgmesteren har været en aktiv debattør i debatten og har meldt sin kommune ind i først foreningen Danmark på Vippen og siden med videre i Balance-Danmark, der kæmper for blandt andet en med deres øjne mere retfærdig udligning for yderområder i Danmark.
De nuværende oplysninger er dog ikke nok til, at Arne Boelt regner med, at han i morgen torsdag, hvor regeringen præsenterer hele sit udligningsudspil, kan melde sig ud af foreningen.
– Det tror jeg ikke, for jeg er jo ikke naiv. Man kan ikke flytte det hele på en gang og ordne alle ubalancerne. Men nu ser det ud til, at der er lavet en plan, som flytter en del fra starten af. Så skal der være en implementeringsperiode, hvor ændringer får lov til at virke, og så må vi jo alle se på, om der skal flere ændringer til, siger Arne Boelt.
Overordnet fornuftigt
På den københavnske vestegn har der længe været gang i et forsvar for den såkaldte hovedstadsudligning, som flytter penge mellem en stor gruppe kommuner i hovedstadsområdet. Den har Mette Frederiksen endnu ikke meldt noget ud om, men til gengæld har hun præsenteret et forslag om at ændre på den måde, udlændinge udløser tilskud. Det skal ændres, mener hun, så kommuner med udsatte boligområder bliver tilgodeset.
Det vil kompensere en række kommuner på den københavnske vestegn, hvis hovedstadsudlingningen bliver nedlagt. Hvad der sker med hovedstadsudligningen, tør Albertslunds borgmester, Steen Christiansen (S), ikke spå om.
– Jeg kan ikke sige så meget andet, end at jeg er spændt på, hvad der sker med hovedstadsudligningen. Den overordnede linje i det, som Mette Frederiksen talte om i går, er fornuftig, når det drejer sig om at flytte penge fra by til land og have fokus på yderkommuner. Og så har jeg noteret mig, at meldingen fra regeringen er, at man har tænkt på kommuner, der har store grupper af indvandrere og borgere med sociale udfordringer, siger Steen Christiansen, der vil vente med at sige mere, indtil det endelige udspil er præsenteret.
Udspillet bliver præsenteret på et pressemøde i Finansministeriet i morgen torsdag af social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) og vikarierende finansminister Morten Bødskov (S). Dagen efter starter forhandlingerne mellem Folketingets partier. jki@kl.dk