Børnene: Lærerne interesserer sig ikke for vores digitale liv

Børn og unge savner engagerede og professionelle voksne, der kan hjælpe dem med deres digitale liv. Kommuner og skoler må træde i karakter i hverdagen, ikke kun når der er store, spektakulære sager, lyder opfordringen fra formanden for Medierådet for Børn og Unge og formanden for Danske Skoleelever.

tekst Thomas Kokholm Nielsen

Kun ti procent af skoleeleverne oplever, at deres lærer interessere sig for deres digitale liv og trivsel. Kun to procent af børnene oplever, at pædagogerne interesserer sig. Det viser en undersøgelse foretaget af Medierådet for Børn og Unge og Børns Vilkår, der hedder Digitale medier i Børnehøjde.

– Børn og unge mangler simpelthen relevante voksne, som de kan sparre med om deres digitale liv. Børnene oplever ofte, at der kun er fokus på det i skolerne, når der er de store, triste sager om hævnporno eller hurtcore, siger formand for Medierådet for Børn og Unge Stine Liv Johansen, der holder oplæg pået af temamøderne på KL's Børn og Unge Topmøde i Aalborg.

– De voksne skal tage handling. Børn føler generelt, at de ikke kan gå til de voksne, når det drejer som om mobning, og især når det er krænkelser af seksuel karakter, siger Stine Liv Johansen.

Med voksne mener hun i denne sammenhæng både forældre, lærere og pædagoger med flere. Hun har taget en rød cykelhjelm med til at eksemplificere sin pointe.

– Vi lærer børn og unge færdselsreglerne, på samme måde skal de lære reglerne i den digitale verden. Men det er vigtigt at understrege, at det aldrig er deres fejl, hvis det går galt. På samme måde, som det ikke er deres fejl, hvis de bliver kørt ned, fordi der er en eller anden, der kører 85 kilometer i timen ned ad hovedgaden i en by, siger Stine Liv Johansen.

Kan ikke bruge mine forældre

Formanden for Danske Skoleelever, Thea Enevoldsen, er enig i, at hendes generation har brug for voksne, der kan give dem digital dannelse og teknologiforståelse.

– Når der er de store sager som Umbrella (Sagen om deling af hævnporno, red.), hurtcore og så videre, så fylder det meget. Så tager man lige et enkelt møde, og så er det det. Der er brug for meget mere fokus i hverdagen til de mindre, men alvorlige, ting – hvad sker der, når en elev for eksempel bliver smidt af klassesnappen og så videre. Man skal kunne tale om digital mobning. Giv os klassens time tilbage, hvor vi kan tale om den slags, siger hun og fortsætter:

– Det er vigtigt, at en elev tør gå til sin lærer eller forældre med de her ting. I skal hjælpe os, siger Thea Enevoldsen henvendt til forsamlingen af politikere og professionelle fagfolk.

Hun mener, kommuner og lærere har et stort ansvar. Man kan ikke regne med, at forældrene står for den digitale dannelse.

– Vi har brug for digital dannelse og teknologiforståelse, der kan give min generation selvindsigt. Mine forældre kan ikke give mig det. De har ikke nok forståelse af det. De har ikke den didaktiske og pædagogiske kompetence, der skal til. Vi har for eksempel brug for, at der er en lærer, der fortæller os om algoritmer, og forklarer, hvordan de styrer mig rundt på de sociale medier, siger hun.

Grib ind i den digitale skolegård

Hvis ikke man mere systematisk underviser og diskuterer digital adfærd og teknologiforståelse i skolen, mener Thea Enevoldsen, at man taber nogle elever.

– Det er nødvendigt for, at jeg kan manøvrere rundt i det digitale samfund, siger Thea Enevoldsen.

Hun mener, at de voksne skal se det digitale univers, som børnene og de unge bevæge sig i, som noget, der ikke er adskilt fra den almindelige sociale omgang.

– Man griber jo ind, hvis der foregår ting, der ikke burde foregå i skolegården. Men i den digitale skolegård, venter man ofte til det rammer det fysiske klasselokale. Man skal være opmærksom tidligere, siger Thea Enevoldsen. tkn@kl.dk