Levetid bliver en del af udligningen

Regeringen vil med nyt levetidskriterie flytte penge til kommuner med mange udsatte ældre. Det kan skabe mere lighed i sundhed, siger sundhedsøkonom Jes Søgaard.

tekst Gitte Johansen

Regeringen vil indføre et levetidskriterie, hvor den gennemsnitlige levetid bliver en del af udligningen. Det kom frem, da regeringen i sidste uge præsenterede deres udspil til en reform af udligningssystemet.

– Nogle kommuner har flere svage ældre, som tidligere får brug for pleje. Det vil vores nye udligningssystem tage højde for, sagde Astrid Krag (S), social- og indenrigsminister.

Det nuværende udligningssystem er indrettet, så de ældste borgere over 85 år udløser det største tilskud. Men den model er en dårlig forretning for kommuner med en lav gennemsnitlig levealder, forklarer professor i sundhedsøkonomi Jes Søgaard.

– Vi ved, at der er to demografiske faktorer, som påvirker borgernes behov for sundheds- og plejeydelser. Det er alderen og afstand til død. De sidste leveår er de dyreste for både regioner og kommuner, ligegyldigt hvor længe du lever. Derfor giver det rigtig god mening at differentiere aldersgrænsen for de kommuner, hvor befolkningen dør tidligere end gennemsnittet, siger Jes Søgaard.

I dag lever borgerne i Gentofte i gennemsnit seks år længere end borgerne på Lolland. Det betyder, at de mange udsatte ældre på Lolland sjældent lever længe nok til at udløse det høje tilskud til ældre over 85 år.

– Hvis vi vil skabe mere lighed i de kommunale sundhedstilbud, er en af forudsætningerne, at der kommer mere økonomisk lighed mellem kommunerne. Nogle kommuner er efterhånden så presset på økonomien, at de har svært ved at løse sundhedsopgaverne, siger Jes Søgaard.

Forslaget har fået flere nordsjællandske politikere til at kritisere, at kommuner som forebygger og har en høj levealder skal straffes med det nye levetidskriterium. Men den kritik får ikke meget medløb hos Jes Søgaard.

– Det er jo ikke kun den kommunale indsats, der giver en forskel i middellevetid. Vi ved, at vores sundhed i høj grad afhænger af social status, indkomst og uddannelse. Det er de kriterier, som giver de store forskelle, siger Jes Søgaard. gij@kl.dk