Der er gået sport i sorteringen

Borgerne i Rødovre samler allerede ni af de ti typer affald ind – og det uden klager, lyder det fra formanden for en af grundejerforeningerne.

tekst Mads Brandsen

Mens borgerne i mange kommuner er forholdsvist nybegyndere, når det kommer til at sortere madaffald, er det seks år siden, man begyndte i Rødovre. 

Og sådan er det faktisk også med ni af de ti typer affald, som regeringen i sit affaldsudspil lægger op til, at alle danskere skal sortere i fra næste sommer. 

– Vi er nok first-movers, ved at vi er nået så langt med alle fraktionerne, siger leder af Affald og Genbrug i Rødovre Kommune, Thomas 

Jørgensen. 

Den eneste fraktion, kommunen ikke indsamler i dag, er mælkekartoner. Det har man forsøgt sig med, men udfordringen var, at det var vanskeligt at afsætte mælkekartonerne, fordi de var blandet med andet pap. Markedet vil helst aftage rent pap, så derfor må Rødovre fra næste år se på, hvordan Tetrapak-emballagerne kan indsamles uden at forurene resten af papaffaldet

##ContentBoxStart##258173##ContentBoxEnd##

Farligt affald ud

Også det farlige affald som malingrester og spraydåser bliver indsamlet i Rødovre. Det sker i en særlig 20 liter rød kasse, der kan sættes ud, når der afhentes storskrald. Det er ikke her, de store mængder bliver afhentet, erkender Thomas Jørgensen.

– Vores undersøgelser af restaffald viser, at der er farligt affald i det. Noget af det får vi fjernet ved at indsamle det separat. Den røde boks gør, at folk tænker mere over det, siger han. 

Når det kommer til tekstiler, kan alle villaer og rækkehuse sætte det ud i poser til storskrald, mens etageboliger får tilbudt en container som dem, man ellers kender fra nødhjælpsorganisationerne. 

Men modsat netop dem tager kommunen imod alt tekstil. Uanset stand og materiale. Til gengæld må man være ærlig og sige, at alt ikke kan genanvendes på nuværende tidspunkt.

– Noget af tøjet ender sikkert med at blive brændt på de udenlandske sorteringsanlæg, vi sender det til. Markedet for tøj til genanvendelse er blevet noget presset af coronakrisen. Det er mit håb og min tro, at der kommer mere bæredygtighed fra branchens side. Det ændrer sig ikke lige fra i morgen, siger Thomas Jørgensen.

Under indsamlingen hos borgerne har Rødovre Kommune dog fået en fornemmelse af, at der har været mere tøj på gaderne, end når skraldebilen kommer forbi.

– Der sættes en del tøj ud. Det kan vi se. Men vi har en fornemmelse af, at der er en del poser, der forsvinder, inden vi kommer for at tage dem med. Det er svært at sige hvor meget, men der er et svind, siger han.  

Stor vilje hos borgerne

En af de borgere, der har været med i Rødovres eksperimenter på affaldsområdet fra starten, er Jann Larsen. Han er foruden at være lokalformand for Dansk Naturfredningsforening også formand for Nørregård Grundejerforening, der er den tredjestørste af slagsen i Rødovre.

Foreningen tøvede ikke med at melde sig til, da kommunen rullede forsøgene ud – og Jann Larsen har ikke hørt nogen kritik fra sine omkring 450 medlemmer. 

– Der vil ofte være mange forskellige synspunkter i en forening, der er så stor som vores. Men det har der faktisk ikke været her. Medlemmerne har været villige til at være forsøgskaniner, og det har fungeret godt, siger Jann Larsen, der tager imod i indkørslen, hvor hans fire affaldscontainere i gråt plast står. 

Den ene står tættest på vejen – det er den, der skal tømmes næste gang – mens de andre står lidt længere inde på matriklen. Det er ganske uproblematisk, synes han. Og kommunen har også kvitteret for grundejernes opbakning.

– Kommunen har sagt, at vi har været rigtig gode her i foreningen, siger han. 

Med fire affaldscontainere kunne man tro, at beboerne var ved at få nok af al den sortering. Men det tror Jann Larsen nu ikke.

– Principielt tror jeg ikke, der er nogen øvre grænse for, hvor mange fraktioner man kan sortere sit affald ud i. Der er jo nærmest prestige i det, siger han. mdbr@kl.dk