Aktuelt

tekst Rudi Holm

CNN-reportage fra Veksø

USA har haft blikket rettet mod Danmark i forsøget på at få gode idéer til, hvordan man kan genåbne nationen efter coronakrisen. For nylig var et tv-hold fra CNN således på besøg i Egedal Kommune for at fortælle amerikanerne om kommunens kreative måde at få løst nogle af de pladsproblemer, der er opstået med øgede krav til lokaler og afstand mellem eleverne. Kommunen har for eksempel ladet en 5. klasse fra den lokale skole have midlertidigt klasselokale i Veksø Kirke. Her bruger matematiklæreren prædikestolen til at undervise fra, mens kirkegården bruges til forskellige matematiske opgaver. På Egedal Rådhus glæder borgmester Karsten Søndergaard (V) sig over den kreative løsning samt den internationale bevågenhed.  

61 %

af Danmarks areal er landbrugsjord.

Hedensted trodser Kystdirektoratet 

Kampesten og høfder. Det bliver svaret for at beskytte en udsat kystlinje nord for Juelsminde. Hedensted Kommune har nemlig valgt at give sommerhusejere lov til at beskytte et 100 meter langt kystområde med såkaldt hård kystbeskyttelse for at sikre, at den ikke bliver opslugt af havet. Dermed trodser kommunen Kystdirektoratet, der anbefalede blød kystbeskyttelse i området i form af ler til at modvirke skred af skrænterne i området. Hedensted Kommunes tekniske udvalg fulgte dermed et lokalt ønske, og afgørelsen kan ifølge kommunen ikke påklages.  

Fodboldspillere som testkaniner

De lokale fodboldklubber i Gladsaxe skal ikke alene spille bold på nogle nye prøvebaner med forskellig slags kunstgræs. De skal også pege på det bedste underlag at spille fodbold på. Kommunen er i gang med at udfase sine traditionelle kunstgræsbaner med forurenende mikroplast. For at finde det bedste nye, miljøvenlige 4. generations kunstgræsunderlag skal klubberne henover sommeren afprøve og evaluere fire forskellige typer. Gladsaxe bliver på den måde firstmover på kvalitet på et område, hvor der sker en hurtig udvikling, fortæller kommunens idrætschef, Holger Kortbek. 

Slut med snask om natten

Mere gulerod end kage. Slut med at snaske i snacks og slik. Nu stiller Københavns Kommune sund mad til rådighed for de 300 ansatte, der hver nat arbejder på københavnske plejehjem og i hjemmeplejen. Det sker for at mindske uligheden i forhold til dem, der arbejder om dagen, men også for at skabe et bedre arbejdsmiljø og bekæmpe den kendsgerning, at det er hårdere at arbejde om natten, forklarer Københavns sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF). I første omgang er der tale om en forsøgsordning, der skal evalueres ved udgangen af 2020. Der forventes en egenbetaling på 20 kroner fra medarbejderne. Det er frivilligt, om man vil deltage eller ej.  

Bornholmsk frihedskamp hyldes

Bornholm er kommet til Høje Taastrup Kommune i form af en ny vej med navnet Bornholms Allé. Vejen er et af de helt store greb i udviklingen af en ny bydel i Høje Taastrup centrum, forklarer borgmester Michael Ziegler (K). Med navnet Bornholms Allé bevares ifølge kommunen den historiske reference til Roskildefreden i 1658, som blev aftalt i den nærliggende præstegård ved Høje Taastrup Kirke. Ved Roskildefreden afstod Danmark Skåne, Halland og Blekinge til Sverige, mens Bornholm forblev i danske hænder. Da bornholmerne gjorde oprør, dræbte den svenske kommandant Printzensköld og leverede øen tilbage til den danske konge Frederik den 3. 

Cykelbro over Limfjorden

En ny cykel- og gangbro over Limfjorden har længe stået højt på ønskelisten i det nordjyske, og planerne om et nyt vartegn for Aalborg er kommet et skridt videre. Det er  efter, at en række omfattende forundersøgelser er færdiggjort. Cykel- og gangbroen skal forbinde området ved Musikkens Hus med Stigsborgområdet. Den vil blive udformet som en drejebro med en fri gennemsejlingsbredde på 70 meter. Længden på broen vil være 550 meter og stibredden 6,5 meter. Det anslås, at den vil blive krydset af mellem 5.500 og 12.000 gående og cyklende hver dag. Projektet vil koste 400 millioner kroner, hvoraf kommunen betaler en fjerdedel. Resten skal finansieres af byudvikling samt tilskud fra private og offentlige fonde.

Mågen skal jagtes

Lige meget hvor meget de skriger, skider og skader huse eller biler, skal måger behandles med respekt. Fuglearten er fredet, og man kan ikke gøre meget andet end at forsøge at skræmme mågerne væk, hvis man er generet af deres tilstedeværelse. Men i Slagelse har kommunen nu fået nok af mågernes hærgen i området og har derfor sendt en ansøgning til Naturstyrelsen om at få grønt lys til at bekæmpe mågerne. Det skal ske ved at skyde mågerne, eller ved at reder og æg bliver samlet ind. Til at klare det sidste overvejer kommunen at sende kontanthjælpsmodtagere ud for at indsamle mågeæggene. Slagelse Kommune forventer at bruge 100.000 kroner på mågebekæmpelsen i 2020 og i 2021, hvorefter man mener at kunne gøre det for 50.000 kroner de efterfølgende år.  

Gør haven vild – slap af

Gamle brændestabler, døde træer, skvalderkål og masser af mælkebøtter i haven. Det kunne lyde som en parcelhusejers mareridt af en have. Sådan burde det dog ikke være, mener Aalborg Kommune, der i en biodiversitetsstrategi opfordrer haveejere til at slappe lidt mere af med lugejern og plæneklipper. Som en del af strategien har kommunen iværksat en kampagne ”Rig natur i haven”, hvor man med pjecer og Facebookvideoer giver tip og tricks til, hvordan haveejere kan hjælpe den vilde natur og skabe bedre betingelser for insekter og smådyr. Et af rådene er at lade græsset gro lidt mere og lade døde træer forvitre. Man behøver dog ikke lade haven gro helt til. Det kræver blot små justeringer, lyder rådet fra det nordjyske.