Genforeningen 2021 – nej, vel?

Da coronaen ramte, blev René Andersens (V) forår tømt for alt, hvad der hed genforeningsfejring. Det blev i stedet fyldt med hjælpepakker, puljer og kedelige nyheder til foreningslivet.

tekst Frederik Overby Vinding

##ContentBoxStart##241517##ContentBoxEnd##

2020 var noget helt særligt for Tønder Kommune og formanden for Kultur- og Fritidsudvalget René Andersen (V). Kalenderen var propfyldt med arrangementer, der var kulminationen på mange måneders hårdt arbejde. 

Men så skyllede coronaen ind over Danmark, og 100-års jubilæet for Danmarks genovertagelse af Sønderjylland fra Tyskland måtte tage et bagsæde.

– Coronaen ramte jo hele landet, men lige præcis i det sønderjyske område var 2020 jo et enormt stort år på grund af genforeningen. At gå fra at glæde sig til at skulle ud og opleve en masse arrangementer til pludselig at se kalenderen blive helt fri er ikke noget, som jeg er vant til, siger René Andersen (V).

Jubilæet har været længe undervejs, og kommuner og foreninger i Sønderjylland har brugt mange timer på at forberede fejringen. I følge genforeningen.dk skulle der afholdes over 1.000 arrangementer landet over i løbet af året. Det var alt fra teater, koncerter, foredrag og meget mere. 

Men desværre har størstedelen af arrangementerne nu fået et banner, hvor der står ”ændret” eller ”aflyst”. De arrangementer, der ikke bliver aflyst, bliver flyttet til senere på året eller til 2021. 

– Mange af de her foreninger har prøvet at flytte arrangementerne hen til efteråret eller næste år. Kommunen afholder selv en stor folkefest, og den lægger vi op til, at vi vil have i løbet af 2021. Mit håb er selvfølgelig stadig, at der bliver bakket op om de arrangementer, der er blevet flyttet til efteråret eller 2021. Men det er klart, at når man flytter det ind i 2021, så går noget af luften af ballonen. Det er jo 100-året for genforeningen, som vi fejrer, og ikke 101-året, men jeg håber da, at folk vil se igennem fingre med det, siger René Andersen. 

Rent økonomisk er det ifølge René Andersen for tidligt at sige, hvilke økonomiske konsekvenser genforeningen får i fremtiden. 

– Det ved vi simpelthen ikke endnu. Foreningerne har kunnet søge nogle puljer, og der har vi sagt, at hvis de vil flytte det, så kan de beholde deres tilskud. Folkefesten, som vi selv arrangerer, forsøger vi at skubbe til 2021, men derfor kan der godt være udgifter, som vi allerede har haft, og som ikke kan overføres til næste år, siger han.

Drømmeposten

##ContentBoxStart##258436##ContentBoxEnd##

Når året ikke hedder 2020, og René Andersens arbejdsopgaver er mere normale, så elsker han sin udvalgspost, fordi den giver ham mulighed for at være i daglig kontakt med kommunens foreningsliv. 

Han har tidligere været formand i foreninger og er stadig en aktiv del af foreningslivet. Derfor kaldte han det også ”drømmeposten”, da han i sin tid blev valgt som formand for Kultur- og Fritidsudvalget. Af samme grund gjorde det også ekstra ondt på ham, da det hele blev lukket ned fra den ene dag til den anden.

– Det er trist, at dem, der brænder så meget for noget, bliver stoppet i det så brat. Men sådan var det jo, og det skulle vi forholde os til, siger han. 

Foreningslivet er stærkt i hele Danmark og har stærke bånd og en stærk ånd, så det har gjort ondt at se det hele lukke, siger han.

På trods af de stærke bånd i foreningslivet, kan René Andersen godt være bekymret for, om foreningslivet kommer op at køre på samme niveau, når krisen er slut, og alt kører normalt igen.

– Jeg tror,  at mange af vores foreninger frygter, om de kan opretholde den store frivillighed, som de tidligere har haft. De frivillige er en vigtig del af foreningernes eksistens og overlevelse, siger han 

Redningskrans

Da coronakrisen kom, handlede de daglige samtaler med foreningslivet ikke længere om, hvordan man kunne udvikle kommunens foreningsliv, men om hvordan man sikrede deres overlevelse.

Forvaltningen har haft travlt med at vejlede foreninger, haller og kulturinstitutioner i, hvordan de søgte de puljer, som staten lavede for at holde hånden under dem. I udvalget har de taget stilling til, hvordan man fra kommunens side kunne redde dem.

– Vores haller får noget tilskud, og det har vi fremrykket. Foreningerne har ikke kunnet benytte hallerne, så dem har vi ikke opkrævet penge fra, men samtidig har vi udbetalt det tilskud, som hallerne får for at foreningerne er der, siger han og fortsætter:

– Vi har jo ikke brugt flere penge, da de allerede var afsat, men man kan diskutere, om man vil kræve op for noget, der ikke har været benyttet, men det har vi gjort for at holde hånden under dem. De kan trods alt ikke gøre for den situation, som de er sat i. Om det så er nok i sidste ende, det vil tiden vise, men vi har i hvert fald gjort, hvad vi kunne til at starte med, siger René Andersen. 

Turismeafhængig

Tønder er afhængig af de mange turister, der hvert år besøger grænsekommunen. Men coronaen satte også en stopper for turismestrømmen i den første halvdel af året, indtil grænsen til Tyskland åbnede 15. juni. 

Det kommer ifølge René Andersen også til at kunne mærkes på kulturtilbuddenes omsætning, der især bliver benyttet af tyskerne. De udgør størstedelen af de udenlandske turister.

Han bruger Skærbæk - hvor han selv bor - som eksempel. For at komme til Rømø, der hvert år får besøg af mere end en million tyskere, skal man gennem byen, og det kan mærkes i det lokale fritidscenter, hvor der blandt andet er bowling og svømmehal (På tidspunktet for interviewet havde svømmehallerne endnu ikke fået lov til at åbne, red.).

– Tyskerne bruger absolut tilbuddene. Skærbæk Fritidscenter og svømmehallen kan sagtens mærke, hvis der for eksempel kommer en regnfuld sommer, for så tager turisterne ikke til stranden på Rømø men indenfor i stedet. Men i det daglige er det vores egne forbrugere, der benytter det mest, og under corona har der jo slet ikke været turister, siger han. frov@kl.dk