Udbetaling Danmark er en velsmurt maskine

Et sjældent succesfuldt offentligt it-projekt står ved en skillevej. Udbetaling Danmark har på otte år givet kommunerne effektiviseringsgevinster i milliardklassen. Det skyldes blandt andet en bestyrelse med folkevalgte lokalpolitikere, mener bestyrelsesformand overborgmester Frank Jensen (S).

tekst Thomas Kokholm Nielsen

Der var klart skeptikere, da KL og den daværende regering i 2010 indgik en aftale om at samle kommunale udbetalingsopgaver for milliarder af kroner i én myndighed med navnet Udbetaling Danmark. Administrationen skulle samles i fem centre – et i hver region – og herfra skulle ydelser som barselsdagpenge, boligydelse, børnefamilieydelser, folkepension, socialpension med videre udbetales. Der er tale om såkaldt objektive ydelser. Ydelser, der ikke kræver sagsvurdering og skøn. Administrationen skulle tages ud af kommunerne og gives til ATP, der driver Udbetaling Danmark.

– På KL Topmøder og KØF (Kommunaløkonomisk Forum, red.) var der kritiske ryster. De var båret af, at kommunalpolitikere naturligt har rettet opmærksomheden mod, om borgeren bliver dårligere stillet. Der var bekymring for, om borgerne blev fremmedgjorte og fik dårligere service. Der var også medarbejdere fra kommunerne, der skulle flytte med over i centrene, fortæller Københavns overborgmester Frank Jensen (S), der har været bestyrelsesformand i Udbetaling Danmark siden starten.

Sikker effektivisering

Men her ti år senere er det svært at finde kritikere af den store udbetalingsmaskine, der udbetaler ydelser til 2,4 millioner danskere. Samlet set ekspederer systemerne 230 milliarder kroner om året. Det skyldes, at Udbetaling Danmark hurtigt gav de lovede resultater. UDK gik i drift i 2012, og efter en toårig indfasningsperiode nåede man planmæssigt besparelsen på 300 millioner kroner årligt på administration. En anden stor besparelse lå i konkurrenceudsættelsen af it-systemerne og driften. Her er der opnået en årlig besparelse på over 25 procent. De årlige omkostninger til it-løsninger lå inden udbuddet på 887 millioner kroner. De er nu nedbragt til 665 millioner kroner inklusiv afdrag på lån til projektet.

– Det er en kæmpe fornøjelse for mig som bestyrelsesformand at have været med hele vejen. Fra en monopolsituation, hvor KMD sad på it-løsningerne, til at have gennemført konkurrenceudsættelsen på it-systemer, der bringer os over i en hel anden liga. Vi har sikret, at borgerne får bedre betjening til en billigere pris. Vi har frigjort penge til kernevelfærden i Danmark, siger Frank Jensen.

Han trækker tråden tilbage til dengang i 1994, da han i Nyrup-regeringen blev Danmarks første it-minister.

– Målet dengang var strategier for et mere digitaliseret samfund. Det skulle være et bedre samfund, der skulle gøre det lettere og billigere for borgerne. Lettere at få udbetaling og ydelser, og de skulle have adgang til egen data. Det er netop der, casen Udbetaling Danmark har bragt os hen, siger Frank Jensen.

Hånden på rattet

Når nu eksemplerne på offentlige it-projekter i store vanskeligheder står i kø, er det nærliggende at granske, hvad der er hemmeligheden bag UDK’s succes. Der har da været bump på vejen, men overordnet er man kommet i mål. Den tætte kontakt og dialog med kommunerne undervejs er en del af forklaringen, mener Frank Jensen.

– Vi har lavet en kæmpe omorganisering på kort tid. Det, må man sige, er en stor succes, som man kan lære af. Sikker drift har været væsentlig fra start. Samarbejdet med borgerservice i samtlige 98 kommuner har været vigtig. Hver gang, der var kritik, sagde vi: Tag ud og tal med dem. Fiks problemet. Det er noget af det, der gør, at vi står med det, der kan kaldes et succesfuldt digitaliseringsprojekt i den offentlige sektor, siger Frank Jensen. Og så peger han på, at en bestyrelse med folkevalgte er en stor styrke.

– Jeg tror, den indretning, vi har af Udbetaling Danmark, hvor der sidder folkevalgte repræsentanter fra kommunalbestyrelserne i bestyrelsen og ved, hvad det betyder, når ting er ved at køre af sporet, er god. Vi har hele tiden haft fokus rettet på at få løst de problemer, man oplevede. Derfor er vi aldrig kommet derud, hvor andre store organisationer som SKAT er kommet. De har ikke haft borgerperspektivet så tæt på. Vi har råbt vagt i gevær til den ansvarlige minister eller regering, når vi syntes, der var problemer, siger Frank Jensen.

Ved en skillevej

Udbetaling Danmark står nu ved en skillevej. Det står skrevet i økonomiaftalen mellem KL og regeringen, at UDK skal evalueres, og de fremtidige mål aftales. Der er flere veje at gå. Enten bevarer man UDK på det nuværende niveau. Man kan også gøre det mindre, eller man kan give det flere opgaver.

– I Udbetaling Danmark er vi gået i gang med en evaluering af hele konstruktionen og den lovgivning, der ligger på baggrund af vores erfaringer. Vi ved også, at ejerne, det vil sige staten og KL, skal i gang med evaluering senere i år. Det arbejde har været presset af corona og så videre. Men jeg håber, at når vi kommer til slutningen af året, så vil KL og staten konkludere på konstruktionen, siger Frank Jensen.Bestyrelsesformanden mener, der er god grund til at se på UDK’s ledelsesstruktur, det vil sige forholdet mellem ejerne, staten og kommunerne.

– Der har været uhensigtsmæssigheder i vores governancestruktur. Det, at staten via lovgivning kan presse beslutninger igennem, fordi de er lovgivere. Så bliver kommunerne og KL efterladt på sidelinjen, fordi der kommer ekstra udgifter ind organisationen, som man ikke har indflydelse på. Der er man nødt til at finde en ligeværdighed i modellen, hvor den ene part ikke er for stærk. Ellers holder konstruktionen ikke, og KL vil ikke føle det samme ejerskab, siger Frank Jensen.Det er nødvendigt at afklare, ellers kan man ikke holde sammen på organisationen. 

– Ellers vil kommunerne måske sige ”Lad os splitte det op”, så staten får deres egen udbetalingsorganisation, og kommunerne har deres. Hvis vi skal blive ved at have synergien og stordriftsfordelene, så skal vi i den kommunale verden have en større grad af sikkerhed, for at den ene part ikke ligger og dumper udgifter ind i organisationen, siger Frank Jensen. Der har været eksempler på, at staten har lagt opgaver over i UDK, som ifølge Frank Jensen ikke burde være der.

– Man har lagt ugennemsigtige områder over i UDK, som ikke var klar til at være objektiv sagsbehandling. Det medførte nogle ekstra omkostninger. Problemet var, at vi fik alle statens udbetalinger, kaldet SFO. Der var en lang række af dem, vi bøvlede med, fordi de ikke var objektive, men skønsafgørelser. Det er ikke hensigtsmæssigt for UDK. Det kan godt være, det var det for staten, for det var en ret stor rodebutik. Der bliver vi kørt over, selvom vi har kontakten til ministeren. Det, vi er mestre i, er at sætte strøm til systemer, men hvis der skal sidde medarbejdere og lave skøn, så hører det ikke hjemme her. Der skal vi bare være skarpere, siger Frank Jensen.

Hvorfor ikke SU?

Bortset fra det, så mener Frank Jensen, at staten bør overveje, om der flere ting, der kan lægges over i Udbetaling Danmark.

– Kommunerne har gjort rent bord og lagt alt, hvad de kan, over i UDK. Staten har stadig noget. En af de ting, som jeg har efterlyst, er, at Statens Uddannelsesstøtte flyttes over, for det er ren objektiv sagsbehandling uden skøn. Der forstår jeg ikke, at staten ikke bruger UDK’s store maskine.En af de ting, som man politisk skal tage stilling til, er også, om man skal blive ved med at have den samme struktur med fem centre, hvis der kommer en overkapacitet i organisationen. 

– Lovgivningsmæssigt er det besluttet, at vi skal være på de adresser i Danmark, men får vi nok ud af det, hvis der ikke er tilstrækkeligt arbejde til alle centre? Det går fint nu, fordi vi tilpasser os og har optimal drift. Men succesen afhænger af, at vi løbende tilpasser os. Udbetaling Danmark skal nu i gang med et nyt it-udbud af nogle af systemerne. Målet er yderligere effektiviseringsgevinster, men man skal nok ikke sætte forventninger efter en gevinst på 25 procent igen.

– Vi må se, om det danske marked er stort nok, eller vi skal kigge mere internationalt for at få nye leverandører i spil, siger Frank Jensen.

Politisk mod

At det kan være godt at have muskler, når det handler om it-udbud, er den i foråret afsluttede voldgiftssag med it-leverandøren KMD et godt eksempel på. KMD kunne ikke levere et nyt pensionsudbetalingssystem til tiden. Udbetaling Danmark brød med KMD og krævede kompensation. Det endte i en voldgiftssag, hvor Udbetaling Danmark fik medhold.

– Det kræver politisk mod at bryde med en leverandør. Voldgiftsretten gav os ret i, at der var tale om en misligholdelse af kontrakten. Vi har så fået et nyt pensionsudbetalingssystem via Netcompany i stedet, som blev sat i drift i marts i år. Der var nerver på. Det gik imponerende gnidningsløst, så alle pensionister og førtidspensionister får deres pension til tiden, siger Frank Jensen.

Et andet spørgsmål er, om ATP fortsat skal stå for driften. Ifølge Frank Jensen, har ATP udført opgaven godt, og det er svært at se, at andre i Danmark har den kapacitet. Men der er alternativer. Staten kan for eksempel vælge at lægge det i en styrelse for sig.

Det ser ud til, at kommunerne og staten i Udbetaling Danmark har en stærk og velsmurt maskine. Spørgsmålet er, hvor den skal køre hen efter servicetjekket.

– Jeg forventer, at der skal drages nogle politiske konklusioner i slutningen af året, siger Frank Jensen. •  tkn@kl.dk