Bekymring for corona-kroner

Flere borgmestre peger på kompensationen for udgifter til bekæmpelse af COVID-19, som den helt store joker i næste års kommunale økonomi. Og så forventer de, at anlægsloftet også næste år vil blive lempet.

tekst Jon Kirketerp Jørgensen

Om kort tid skal kommunerne og regeringen i gang med at forhandle rammerne for kommunernes økonomi. Det gør de hvert år. Men i år foregår forhandlingerne i skyggen af den omfattende coronakrise, der har kastet grus i maskineriet.

Kampen mod coronavirussen koster nemlig millioner af kroner i kommunerne, hvor der er indkaldt ekstra mandskab, skruet op for rengøringen og igangsat anlægsarbejde for millioner af kroner. Regeringen har lovet at samle regningen op, men usikkerheden blandt flere borgmestre spreder sig.

– Vi har et kæmpe merforbrug på coronatiltag. Vi har brugt lige under 20 millioner kroner på dem indtil videre, men vi kan ikke være sikre på, at vi bliver kompenseret fuldt ud, lyder det for eksempel fra Pernille Beckmann (V), der er borgmester i Greve.

Indtil videre er planen, at kommunernes udgifter til coronatiltag bliver gjort op, og så smider staten beløbet oven i bloktilskuddet, som så bliver fordelt til kommunerne. Men det betyder, at den enkelte kommune ikke får refunderet sine udgifter krone for krone. Nogle vil få flere, end de har brugt, mens andre vil få færre.

Samtidig, peger Pernille Beckmann på, er der løbende tiltag i forbindelse med genåbningen af samfundet, som koster penge ude i kommunerne. Og ingen ved helt, hvor længe tiltagene skal fortsætte.

– Mette Frederiksen har sagt, at vi ikke vender tilbage til en normal hverdag. Men betyder det, at vi også et år frem skal have færre elever i hvert klasselokale, og skal vi fortsætte med en meget høj rengøringsstandard for at mindske smittespredningen? Hvis vi skal det, så kan vi ikke fortsætte med vores nuværende serviceniveau, med mindre der også fremover kommer penge til opgaven, lyder det fra Greve-borgmesteren.

Potentiel bombe

Lidt længere nordpå i Lyngby-Taarbæk kalder Sofia Osmani (K) spørgsmålet om kompensation for en potentiel bombe under kommunens økonomi.

– Det er svært at forholde sig til næste års kommunale økonomi, når vi ikke ved, i hvor høj grad vi bliver kompenseret for COVID-19-udgifterne. Vi vil helst ikke have et ringere serviceniveau end nabokommunerne, men hvis vi har et meget højere niveau, som vi så ikke vil blive kompenseret en til en for, så står vi altså over for nogle store besparelser senere hen. Så der er en ret stor usikkerhed forbundet med det, siger Sofia Osmani.

Hun efterspørger, at regnskabet over de kommunale merudgifter bliver opgjort snarest – for eksempel den 1. maj – så den enkelte kommune kan få et overblik over, hvor de ligger i feltet så at sige og kan justere udgiftsniveauet.

Bund under udgifter

På den københavnske vestegn peger Albertslunds borgmester, Steen Christiansen (S) også på de COVID-19-relaterede udgifter som et af de vigtigste emner i økonomiforhandlingerne.

– Der skal lægges en sikker bund under de udgifter, som kommunerne har haft og får fremover. Og det er rigtig vigtigt, at man får lavet en aftale, der fokuserer på de faktiske udgifter, som kommunerne har haft. De enkelte kommuner har jo måttet agere i situationen. Vi har for eksempel også haft medarbejdere og ledere, som har truffet beslutninger, simpelthen fordi det skulle fungere med det samme på en sundhedsmæssigt forsvarlig måde, siger Steen Christiansen og fortsætter:

– Men vi har jo ageret på baggrund af en helt klar melding fra finansministeren om, at staten vil samle regningen op.

Hvad er coronarelateret?

Mens udgifter til manglende forældrebetaling i vuggestuer, mere personale på plejehjem og ekstra rengøring af legoklodser i børnehaverne ligger ganske klart inden for skiven af udgifter, der er direkte relateret til coronaudbruddet, så gør Haderslevs borgmester H.P. Geil (V) opmærksom på, at der muligvis også er andre følger af coronakrisen.

– Det store spørgsmål her er, hvad man kan kalde COVID-19-relateret. Vi har registreret en stigning i antallet af anbringelsessager og andre socialsager i løbet af den sidste halvanden måned. Jeg kan jo ikke vide, om det er coronarelateret, men jeg vil nok vove at påstå, at det er, fordi udsatte familier har oplevet at skulle være så meget sammen, mens institutioner og skoler har været lukkede, siger H.P. Geil.

Flere år uden loft

Haderslevborgmesteren mener desuden, at regeringen og KL bør aftale at ophæve anlægsloftet i 2021 og dermed lade kommunerne fortsætte med at investere i byggeri og vedligehold.

– Lige nu har håndværkerne travlt, men jeg går ud fra, at mange private anlægsinvesteringer er sat på pause eller helt aflyst på grund af coronakrisen. Så for mig at se bliver det offentlige også næste år motoren, der kan drive beskæftigelsen videre, når vi kommer ind i 2021, siger H.P. Geil.

Kommunerne og regeringen blev i marts enige om at ophæve anlægsloftet for 2020 og lade kommunerne overskride anlægsrammen på 19,1 milliarder kroner. Det betød, at kommunerne kunne fremrykke investeringer fra kommende år for at holde gang i økonomien i år. 

Det har Greve ifølge Pernille Beckmann gjort, men kommunerne bør ikke næste år blive udstyret med en stram anlægsramme, mener hun.

– Vi kan ikke nå at sætte gang i det hele, inden året udløber, så hvis dispensationen fra anlægsloftet bliver lukket ved årsskiftet, så er der i hvert fald projekter, som vi ikke kan nå at få sat i gang, fordi det tager tid at få planlagt. Så det vil være at give byggebranchen en saltvandsindsprøjtning i år, som man så tager fra dem næste år. Så vi skal som minimum fastholde samme anlægsniveau næste år, og formentlig have et højere niveau, hvis vi fortsat skal holde hånden under erhvervslivet, siger Pernille Beckmann.

Steen Christiansen i Albertslund foreslår, at regeringen overvejer, om den skal skrotte anlægsloftet helt i de kommende år.

– Det skal så ledsages af finansieringsprogrammer for kommunerne, så alle kan være med til at holde hånden under økonomien og få renoveret og erstattet bygninger, som ud fra et miljømæssigt synspunkt er uhensigtsmæssige, siger han.

Ekstraregninger

I Kommunernes Landsforening, der skal forhandle med regeringen på kommunernes vegne, er ønskelisten lang. Dels skal der være klarhed om den fremtidige udligning, dels kan der ligge fremtidige coronaregninger, som skal håndteres i økonomiforhandlingerne.

– Samtidig er genopretningen af dansk økonomi ikke klaret i 2020, og derfor vil det være samfundsøkonomisk logisk, at kommunerne også i 2021 har nogle vide rammer til anlægsinvesteringer. Så vi igen får gang i økonomien, lyder det fra formand Jacob Bundsgaard (S), der også minder om, at der stadig er stigende udgifter på både demografien og på socialområdet. •  jki@kl.dk