Coronakroner, anlægsloft og demografi: I dag begynder økonomiforhandlingerne
tekst Jon Kirketerp Jørgensen
Når KL’s forhandlere i dag mandag over middag sætter sig til rette ved forhandlingsbordet i Finansministeriet, tager de tre topprioriteter med. Finansministeren og KL skal blive enige om, hvor mange penge kommunerne skal have for de covid19-relaterede udgifter, udgiftspresset på demografien og det specialiserede socialområde skal dækkes, og så skal kommunerne også i 2021 sættes fri af anlægsloftet.
Det siger KL’s formand og næstformand, Jacob Bundsgaard (S) og Martin Damm (V), før forhandlingerne starter.
Regeringen med finansminister Nicolai Wammen (S) i spidsen gjorde det i slutningen af marts klart, at udgifterne til håndtering af coronakrisen ikke måtte gå ud over velfærden i kommunerne. Derfor skal regeringen og KL nu tale sig til rette og finde ud af, hvor mange penge kommunerne skal have på den konto.
– Finansministeren har sagt, at vi får dækket covid19-udgifter inden for rimelighedens grænser. Så nu vi skal forhandle rimelighedens grænser på plads. Desuden skal vi aftale, hvornår vi næste gang gør covid19-udgifterne op, for de udgifter bliver jo ved med at løbe på, siger KL-formand Jacob Bundsgaard.
”Vi samler regningen op”
Kommunerne har, siden coronaudbruddet startede, brugt penge på vikarer, ekstra rengøring, rabat på forældrebetaling i daginstitutioner og ikke mindst værnemidler. Blot på sidstnævnte har kommunernes fællesindkøb indtil videre brugt 1,7 milliarder kroner på indkøb og distribuering af håndsprit, mundbind og andre værnemidler, der er blevet indkøbt på et presset verdensmarked, hvor priserne er eksploderet.
Kommunerne er blevet bedt om at gøre, hvad der skal til for at løse coronaopgaverne, og så ellers holde øje med udgifterne, så Nicolai Wammen kan samle regningen op, som han lovede i marts.
Derfor vil kommunerne medbringe et bud på den samlede regning indtil nu. Derefter skal parterne forhandle sig til rette om, hvor mange ekstraudgifter kommunerne har haft. Udgangspunktet er, at refusionen af covid19-relaterede udgifter bliver opgjort for alle 98 kommuner under et og udbetalt over bloktilskuddet. Det vil sige, at hver enkelt kommune ikke får refunderet udgifterne krone for krone.
– Det har hele tiden været præmissen, at det ville blive refunderet på den måde. Blandt andet for at sikre, at man som kommune selvfølgelig afholder de udgifter, der er nødvendige, men heller ikke mere end det. Der skal jo være en ordentlighed på begge sider i det her, siger Jacob Bundsgaard.
KL’s udgangspunkt vil desuden være, at de penge, som kommunerne har brugt på coronakrisen, skal udbetales i år.
– Det er jo udgifter, vi har nu og som vedrører 2020. Derudover har vi haft nogle meget store ekstraudgifter til overførselsindkomster, som vi også har brug for at få drøftet, om vi ikke skal have lagt ind i en midtvejsregulering, der udbetales hurtigere og tidligere end normalt. Ellers risikerer nogle kommuner at blive meget presset på deres likviditet, siger Jacob Bundsgaard.
Demografi presser stadig
Selvom coronakrisen overskygger stort set alt andet, og selvom krisen også vil påvirke forhandlingerne, er der ifølge KL’s næstformand, Martin Damm (V), også et uløst problem i forhold til kommunernes udgifter til det stigende antal ældre og børn og stigende udgifter på det specialiserede socialområde.
– Der kommer stadig flere ældre og flere børn, og udgifterne på det specialiserede område stiger. Så det skal vi tale om i forhandlingerne. Bare for at kunne levere den samme service i 2021, som kommunerne har gjort i 2020, skal der flere penge til. Ikke til at levere et højere serviceniveau, men for at kunne levere den samme service til en større skare, siger Martin Damm.
Formand Jacob Bundsgaard peger på, at udgifter til det demografiske pres alene ligger omkring en milliard kroner.
– Vi kommer med et krav om, at vi skal have dækket demografien. Vi har jo ikke fået en velfærdslov (den er udskudt til efter sommer, red.), men vi har stadig en forventning om, at regeringen lever op til det den tidligere har sagt, nemlig at kommunerne får dækket de stigende udgifter, siger Jacob Bundsgaard.
Regeringen havde planlagt at fremsætte et forslag til en velfærdslov i februar. Formålet var at vedtage en lov, der sikrer, at der følger penge med til et stigende antal børn og ældre. En ambition som også optrådte i regeringen og støttepartiernes såkaldte forståelsespapir. Lovforslaget er dog blevet udskudt til efter sommer på grund af coronakrisen.
– Så det krav lægger vi på forhandlingsbordet sammen med de andre ting, som jo ikke er forsvundet, fordi vi har en coronakrise. Der er stadig tryk på det specialiserede socialområde, hvor vi oplever, at mange kommuner har svært ved at holde budgetterne, siger Jacob Bundsgaard.
Fjern anlægsloft
Kommunerne er i hele 2020 undtaget fra anlægsloftet. Det aftalte regeringen og KL i slutningen af marts for at holde hånden under beskæftigelsen i byggebranchen under coronakrisen. Og står det til Jacob Bundsgaard og Martin Damm, så skal der også i 2021 slås hul i anlægsloftet.
– Det kunne være en måde at holde gang i beskæftigelsen også i 2021, og det ville være hensigtsmæssigt for at undgå, at vi midt i en krise kommer til at skrue ned for anlægsniveauet. Det er formentlig ikke klogt lige i den her tid, siger Martin Damm.
Jacob Bundsgaard peger på, at der også bør følge finansiering med til anlæg i 2021.
– Vi skal have sikkerhed for, at alle kommuner kan være med til at holde hånden under gode arbejdspladser rundt omkring i landet, når vi må forvente, at aktiviteten i det private bliver mindre. Et er jo, hvis der ikke er noget loft. Men det hjælper ikke meget, hvis man kigger ned i en tom kommunekasse. Så har det jo ingen effekt, siger Jacob Bundsgaard.
Kommunerne har i 2020 fremrykket renoveringer og nybyggeri for 3,6 milliarder kroner ud over den aftalte anlægsramme på 19,1 milliarder kroner. Det viser en opgørelse, som Nyhedsmagasinet Danske Kommuner har lavet. (http://www.danskekommuner.dk/Artikelarkiv/2020/Magasin-09/Klar-med-ekstra-36-milliarder-kroner-til-anlag/). Finansministeren har i et svar til Folketingets finansudvalg (https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/fiu/spm/172/svar/1658836/2190326.pdf) vurderet effekten af fremrykkede kommunale anlægsinvesteringer på i alt tre milliarder kroner. Investeringerne forventes at øge beskæftigelsen med 1.700 job i 2020.
Økonomiforhandlingerne skal senest være afsluttet med udgangen af juni. /jki@kl.dk
Det siger KL’s formand og næstformand, Jacob Bundsgaard (S) og Martin Damm (V), før forhandlingerne starter.
Regeringen med finansminister Nicolai Wammen (S) i spidsen gjorde det i slutningen af marts klart, at udgifterne til håndtering af coronakrisen ikke måtte gå ud over velfærden i kommunerne. Derfor skal regeringen og KL nu tale sig til rette og finde ud af, hvor mange penge kommunerne skal have på den konto.
– Finansministeren har sagt, at vi får dækket covid19-udgifter inden for rimelighedens grænser. Så nu skal vi forhandle rimelighedens grænser på plads. Desuden skal vi aftale, hvornår vi næste gang gør covid19-udgifterne op, for de udgifter bliver jo ved med at løbe på, siger KL-formand Jacob Bundsgaard.
”Vi samler regningen op”
Kommunerne har, siden coronaudbruddet startede, brugt penge på vikarer, ekstra rengøring, rabat på forældrebetaling i daginstitutioner og ikke mindst værnemidler. Blot på sidstnævnte har kommunernes fællesindkøb indtil videre brugt 1,7 milliarder kroner på indkøb og logistik af håndsprit, mundbind og andre værnemidler, der er blevet indkøbt på et presset verdensmarked, hvor priserne er eksploderet.
Kommunerne er blevet bedt om at gøre, hvad der skal til for at løse coronaopgaverne, og så ellers holde øje med udgifterne, så Nicolai Wammen kan samle regningen op, som han lovede i marts.
Derfor vil kommunerne medbringe et bud på den samlede regning indtil nu. Derefter skal parterne forhandle sig til rette om, hvor mange ekstraudgifter kommunerne har haft. Udgangspunktet er, at refusionen af covid19-relaterede udgifter bliver opgjort for alle 98 kommuner under et og udbetalt over bloktilskuddet. Det vil sige, at hver enkelt kommune ikke får refunderet udgifterne krone for krone.
– Det har hele tiden været præmissen, at det ville blive refunderet på den måde. Blandt andet for at sikre, at man som kommune selvfølgelig afholder de udgifter, der er nødvendige, men heller ikke mere end det. Der skal jo være en ordentlighed på begge sider i det her, siger Jacob Bundsgaard.
KL’s udgangspunkt vil desuden være, at de penge, som kommunerne har brugt på coronakrisen, skal udbetales i år.
– Det er jo udgifter, vi har nu og som vedrører 2020. Derudover har vi haft nogle meget store ekstraudgifter til overførselsindkomster, som vi også har brug for at få drøftet, om vi ikke skal have lagt ind i en midtvejsregulering, der udbetales hurtigere og tidligere end normalt. Ellers risikerer nogle kommuner at blive meget presset på deres likviditet, siger Jacob Bundsgaard.
Demografi presser stadig
Selvom coronakrisen overskygger stort set alt andet, og selvom krisen også vil påvirke forhandlingerne, er der ifølge KL’s næstformand, Martin Damm (V), også et uløst problem i forhold til kommunernes udgifter til det stigende antal ældre og børn og stigende udgifter på det specialiserede socialområde.
– Der kommer stadig flere ældre og flere børn, og udgifterne på det specialiserede område stiger. Så det skal vi tale om i forhandlingerne. Bare for at kunne levere den samme service i 2021, som kommunerne har gjort i 2020, skal der flere penge til. Ikke til at levere et højere serviceniveau, men for at kunne levere den samme service til en større skare, siger Martin Damm.
Formand Jacob Bundsgaard peger på, at udgifter til det demografiske pres alene ligger omkring en milliard kroner.
– Vi kommer med et krav om, at vi skal have dækket demografien. Vi har jo ikke fået en velfærdslov (den er udskudt til efter sommer, red.), men vi har stadig en forventning om, at regeringen lever op til det, den tidligere har sagt, nemlig at kommunerne får dækket de stigende udgifter, siger Jacob Bundsgaard.
Regeringen havde planlagt at fremsætte et forslag til en velfærdslov i februar. Formålet var at vedtage en lov, der sikrer, at der følger penge med til et stigende antal børn og ældre. En ambition som også optrådte i regeringen og støttepartiernes såkaldte forståelsespapir. Lovforslaget er dog blevet udskudt til efter sommer på grund af coronakrisen.
– Så det krav lægger vi på forhandlingsbordet sammen med de andre ting, som jo ikke er forsvundet, fordi vi har en coronakrise. Der er stadig tryk på det specialiserede socialområde, hvor vi oplever, at mange kommuner har svært ved at holde budgetterne, siger Jacob Bundsgaard.
Fjern anlægsloft
Kommunerne er i hele 2020 undtaget fra anlægsloftet. Det aftalte regeringen og KL i slutningen af marts for at holde hånden under beskæftigelsen i byggebranchen under coronakrisen. Og står det til Jacob Bundsgaard og Martin Damm, så skal der også i 2021 slås hul i anlægsloftet.
– Det kunne være en måde at holde gang i beskæftigelsen også i 2021, og det ville være hensigtsmæssigt for at undgå, at vi midt i en krise kommer til at skrue ned for anlægsniveauet. Det er formentlig ikke klogt lige i den her tid, siger Martin Damm.
Jacob Bundsgaard peger på, at der også bør følge finansiering med til anlæg i 2021.
– Vi skal have sikkerhed for, at alle kommuner kan være med til at holde hånden under gode arbejdspladser rundt omkring i landet, når vi må forvente, at aktiviteten i det private bliver mindre. Et er jo, hvis der ikke er noget loft. Men det hjælper ikke meget, hvis man kigger ned i en tom kommunekasse. Så har det jo ingen effekt, siger Jacob Bundsgaard.
Kommunerne har i 2020 fremrykket renoveringer og nybyggeri for 3,6 milliarder kroner ud over den aftalte anlægsramme på 19,1 milliarder kroner. Det viser en opgørelse, som Nyhedsmagasinet Danske Kommuner har lavet. Finansministeren har i et svar til Folketingets finansudvalg vurderet effekten af fremrykkede kommunale anlægsinvesteringer på i alt tre milliarder kroner. Investeringerne forventes ifølge Finansministeriet at øge beskæftigelsen med 1.700 job i 2020.
Økonomiforhandlingerne skal senest være afsluttet med udgangen af juni. /jki@kl.dk