Boet efter Brixtofte skal gøres op
tekst Thomas Kokholm Nielsen
I Furesø Kommune sidder man stadig med en milliardgæld efter den hedengangne Farum Kommune og borgmester Peter Brixtofte-æraen. Den milliardgæld overtog den nye Furesø Kommune efter kommunalreformen i 2007.
Furesø Kommune slap nådigt med den nye nationale udligningsaftale, men næste skridt er at sikre klarhed over Furesøs fremtidige økonomi, mener et enigt byråd, der har sendt brev til social- og indenrigsminister Astrid Krag (S), hvor de beder om en forhandling.
123 mio. kr. om året i afdrag
Resultatet af forhandlingerne om udligningsreformen blev godt 14 millioner kroner bedre for Furesø end regeringens oprindelige udspil. Men kommunen er dog fortsat en meget stor nettobidragsyder til udligningssystemet. De seneste 10 år er Furesøs bidrag til andre kommuner gennem udligningssystemet vokset med 100 procent fra 160 millioner kroner i 2010 til 320 millioner kroner i 2020. I samme periode er beskatningsgrundlaget i kommunen kun steget med 40 procent.
Udligning er ikke Furesøs eneste økonomiske udfordring. Den store gæld fra før kommunesammenlægningen udgør i dag 2,2 milliarder kroner med årlige udgifter til renter og afdrag på 123 millioner kroner. Samlet udgør Furesøs udgifter til udligning og betaling til den store gæld fra før kommunesammenlægningen cirka 20 procent af Furesøs samlede skatteindtægter.
Borgmesteren og byrådet håber nu på at få en aftale med regeringen og Folketinget om kommunens fremtid.
– Det er dejligt, at vi har stået sammen i byrådet om at få en bedre udligningsaftale end regeringens udspil. Nu har byrådet i enighed sendt et brev til indenrigsministeren. Vi har brug for klarhed over, hvordan den resterende del af tilskuddet til afvikling af gælden fra før kommunesammenlægningen skal udbetales. Vi vil gerne lande en samlet aftale med regeringen, der kan skabe vished om kommunens økonomi på den lange bane, siger Furesøs borgmester Ole Bondo Christensen (S).
Et løfte fra ministeriet
I Furesø Kommune mener man, at man har fået et løfte fra social- og indenrigsministeriet om at Furesøaftalen skal tages op til revision. I en pressemeddelelse skriver byrådet, at under forhandlingerne om udligningsreformen understregede Furesø den særlige situation med en stor gæld fra tiden før kommunesammenlægningen. Indenrigsministeriet meldte tilbage, at man ville se på Furesøaftalen, når et nyt udligningssystem var på plads.
Gruppeformændene for alle partier i byrådet har sendt et brev til indenrigsminister Astrid Krag for at få forhandlet en aftale på plads.
– Furesø blev født med en kæmpegæld, der stadig kaster stadig lange skygger. Det er vores ansvar at få styr på økonomien. Det kræver, at vi fortsætter med at effektivisere kommunens drift, men også at vi får en aftale på plads med regeringen om det særtilskud, der er fastlagt i Furesøaftalen, siger Lars Carstensen (K), viceborgmester i Furesø Kommune.
I den supplerende Furesøaftale fra marts 2011 blev det besluttet, at Furesø Kommune vil modtage et yderligere særtilskud på samlet 250 mio. kr. (2011 prisniveau) i perioden 2022-2040. Det blev samtidig aftalt, at vilkårene for udbetaling af dette tilskud skulle aftales mellem parterne.
Mangler overblik
Ifølge byrådet kan Furesø Kommune først få overblik over sin økonomi, når der ligger en samlet og holdbar løsning for Furesøaftalen. Derfor er der brug for dialog med Indenrigsministeriet. Løsningen vil ifølge byrådet kunne omhandle:
• Vilkår for udbetaling af tilskuddet fra 2022 og frem.
• Mulighed for at lægge lån om til mere favorable lånevilkår.
• Mulighed for at komme i betragtning til den nye forhøjede særtilskudspulje til kommuner med særlige økonomiske vanskeligheder.
Af hensyn til den økonomiske planlægning i kommunen ønsker Furesø Byråd at indlede et hurtigt forhandlingsforløb.
”Vi ser således gerne, at vi kan få en aftale på plads inden sommerferien, og vil bede ministeriet om at fremsende forslag til en mødeplan. Vi vil være maksimal fleksibilitet mht. mødetidspunkter”, afslutter byrådet sit brev. tkn@kl.dk