Skattelettelser, ja tak!

12 kommuner får med udligningsaftalen mulighed for at sænke kommuneskatten med fuld statslig finansiering i ryggen. Det siger de fleste ja tak til, men ikke helt uden betænkeligheder.

tekst Jon Kirketerp Jørgensen

Sænk skatten og få betalt hele baduljen af statskassen. Sådan lyder tilbuddet til de kommuner, hvor borgerne betaler mere end 26,3 procent i kommuneskat. Det er et tilbud, som ikke kan afslås, hvis man spørger borgmestrene i de af landets kommuner, som har de højeste kommuneskatter.

– Vi siger mange tak, lyder det fra Langelands borgmester, Tonni Hansen (SF), der fortsætter:

– Det er et super godt tilbud til det langelandske samfund. Lige netop en sænkning af kommuneskatten giver en gevinst til borgere med små indtægter, og her på Langeland vil det komme lavtlønnede og pensionister, som vi har en del af, til gode.

Skattetilbuddet er en del af den aftale om en reform af udligningssystemet, som Socialdemokratiet, Venstre, SF, Radikale og Alternativet præsenterede i starten af maj. Helt konkret betyder aftalen, at kommuner, der har en skatteprocent på mere end 26,3, får mulighed for at sænke den med fuld kompensation fra staten. Kompensationen kommer i form af et permanent tilskud svarende til det beløb, som kommunen mister ved at sænke skatten.

Det betyder, at en kommune som Langeland, hvor indbyggerne betaler landets i særklasse højeste kommuneskat på 27,8 procent, kan sænke skatten med 1,5 procentpoint svarende til 30 millioner kroner, uden at kommunekassen bliver udhulet af den grund.

##ContentBoxStart##257910##ContentBoxEnd##

Langelands begejstring går igen i de fleste af de 12 kommuner, der nu kan sætte skatten ned til 26,3 procent. For eksempel hos Ringsteds borgmester, Henrik Hvidesten (V), er begejstringen stor.

– Man skal være yderst skattenedsættelsesforskrækket, hvis ikke man tager imod det tilbud. Jeg har i hvert fald ikke nogen betænkeligheder i forhold til at sænke skatten som følge af udligningsaftalen, siger han.

Lolland på røven

I Lolland betaler indbyggerne landets næsthøjeste kommuneskat, men borgmester Holger Schou Rasmussens (S) umiddelbare reaktion på muligheden for at sætte skatten ned er afdæmpet.

 – Det vil vi bestræbe os på. Men Lolland er rent ud sagt på røven, og vi mangler 150 millioner, hvis vi skal fastholde vores nuværende serviceniveau næste år. Så vi skulle sætte skatten op med 2,5 procentpoint, hvis vi selv skal finansiere hullet. Nu er vi så henvist til at søge en særpulje, hvor mere end 30 kommuner skal dele 350 millioner kroner, siger Holger Schou Rasmussen.

Hans problem er, at kommunerne ikke bare kan sætte skatten op igen, hvis der i fremtiden mangler penge i kassen. 

Dels vil de skulle holde sig inden for de normale begrænsninger for skattestigninger. Altså skal den kommunale skat holde sig i ro under et, og  en kommune kan derfor ikke sætte skatten op, uden at en anden kommune sætter skatten ned.

Dels mister kommunen den statslige kompensation, hvis de sætter skatten op igen. Det betyder, at hvis Lolland sænker skatten til 26,3 procent og om nogle år fattes penge, så skal de hæve skatten til et højere niveau end de 27 procent,  som de kom fra. Først skal de nemlig finde penge til at erstatte det statslige tilskud, der forsvinder med en skattestigning.

Begrænset effekt

Selv om de ni borgmestre, som Nyhedsmagasinet Danske Kommuner har talt med, umiddelbart vil arbejde imod muligheden for at sænke skatten, så tvivler de fleste på, at det har andre effekter, end at deres borgere slipper billigere i skat.

– Det vil betyde, at vores borgeres rådighedsbeløb bliver øget. Og vi har jo ikke en høj skat, fordi vi er lystbetonede skatteplyndrere. Så det er en god ting at kunne sætte skatten ned, siger Norddjurs’ borgmester, Jan Petersen (S), og fortsætter.

– Men det er nok tvivlsomt, om det for eksempel vil hjælpe på bosætningen. Nogle vil sikkert mene, at skatten betyder noget, når folk skal bosætte sig et sted, men det er nok ikke skatten, der er skyld i vores faldende folketal. Der er nogle stærkere kræfter i spil, og så tror jeg, at folk kigger mere på priserne på børnehaver, hvad boligerne koster og det generelle serviceniveau.

Samme ræsonnement har Læsøs borgmester, Karsten Nielsen (DF). Beboerne på øen betaler 26,5 procent i kommuneskat og kan derfor se frem til en potentiel skattelettelse på 0,2 procentpoint.

– Vi vil gerne være nogle flere her på øen, så i den sammenhæng indgår en skattelettelse da i vurderingen. Men de 0,2 procentpoint, som vi kan sænke skatten med, er nok ikke det, der holder folk væk, siger han.

Kan styrke lokalsamfund

Selv på Langeland, hvor skatten kan få det største hak nedad, tvivler borgmester Tonni Hansen (SF) på, at en lavere kommuneskat vil trække store mængder af tilflyttere til øen.

– Jeg har ikke meget fidus til, at man som børnefamilie kigger specielt meget på skatteprocenten. Man kigger nok mere på kvaliteten af daginstitutionerne, om man kan pendle til sin arbejdsplads, og hvad boligerne koster. Men hvis jeg samtidig kan tilbyde en skatteprocent, der ligger tættere på landsgennemsnittet, så er det da et plus, siger Tonni Hansen.

Han peger i stedet på, at flere penge i borgernes lommer kan være med til at løfte lokalsamfundet på anden vis.

– Det giver 8.500 kroner om året til en gennemsnitsfamilie, og det er de færreste her på Langeland, der sender penge til skattely. I stedet bliver de brugt på forbrug, og det kan være med til at styrke detailhandlen her på Langeland, siger han. • jki@kl.dk