Kommunen uden gæld

Tårnby Kommune har som den eneste kommune i landet ingen gæld, lav skat og samtidig den højeste likviditet per borger. Kommunen trækker dog penge op af kassen hvert år, fortæller borgmester Allan S. Andersen (S).

tekst Mads Brandsen

Som en lille, men alligevel tydelig markering skifter Amagerbrogade navn til Amager Landevej, og en kilometers penge mod vest finder man vejen Bygrænsen.

##ContentBoxStart##257927##ContentBoxEnd##

Mens man skal se godt efter for at få øje på den fysiske grænse mellem kommunerne Tårnby og København, er forskellen tydelig på en anden måde, når man studerer Tårnbys økonomi.

Sidste år betalte kommunen ifølge Social- og Indenrigsministeriets kommunale nøgletal 0 kroner i afdrag på sine lån. 

Der var nemlig ikke mere at betale af på. 

– Det har været et bevidst valg i årtier, at vi ikke vil have leasing-udgifter og gæld. Vi har kunnet leve af renterne og har brugt penge fra kassen for at kunne sætte skatten ned uden at gøre velfærden dårligere, fortæller borgmester Allan S. Andersen (S), der kom til magten i 2018.

Her tog han over efter Henrik Zimino, der husker, at kommunen havde en ret stor gæld, da han gik ind i kommunalpolitik tilbage i 1974.

– Det ville vi ikke være i. Derfor lagde vi en plan om at opbygge en større kassebeholdning. Det skete op gennem 1970’erne, 1980’erne og 1990’erne. Det var gunstigt, fordi vi kunne købe obligationer og tjene godt på dem. I min tid har jeg været med til at købe og sælge de samme obligationer tre gange på et år, fordi vi kunne tjene ekstra på det, husker Henrik Zimino.  

Tre muligheder

Da han blev borgmester i 1994, rummede kassen 172 millioner kroner, mens gælden var nede på cirka 20 millioner kroner. Da Henrik Zimino gik af i 2018, lød kassebeholdningen på 800 millioner kroner, mens gælden var ganske lav. Samtidig havde Tårnby den fjerdelaveste skat i landet. 

Det hele var med til at sikre de politiske handlemuligheder. 

– Tårnby har været socialdemokratisk i over 100 år, og sådan ville vi gerne have, det blev ved med at være. Pointen med at have så høj kassebeholdning var, at vi i dårlige tider både kunne hæve skatten, tage af kassen eller optage lån, siger Henrik Zimino.

– En af mine største udfordringer var at forklare borgerne, at det gik rigtig godt økonomisk, samtidig med at jeg måtte forklare kommunalbestyrelsen, at det ikke gik så godt. Hvis det gik godt, ville de jo bruge flere penge, fortsætter han med smil i stemmen.

Har du et godt råd til andre?

– Ja, der er faktisk kun tre ting, som man skal kunne, hvis man vil drive en kommune økonomisk fornuftigt. Man skal kunne lægge sammen, trække fra og sige nej. 

Noget tyder på, at Henrik Ziminos strategi har virket. 

Status før coronakrisens indstræden var, at Tårnby Kommune fortsat ikke havde nogen gæld. Likviditeten efter kassekreditreglen var ved udgangen af 1. kvartal på 916,9 millioner kroner. Det er et helt svimlende beløb, som mange borgmestre nok vil misunde Allan S. Andersen.

Tårnbys aktuelle økonomiske politik indebærer et årligt kassetræk på mellem 50 og 6o millioner kroner, og samtidig bevæger kommunen sig så tæt på serviceloftet, som det er muligt. Siden Allan S. Andersen blev borgmester, har blandt andre ældreområdet, handicappede og det specialiserede socialområde fået et løft. 

Til kanten

Under finanskrisen brugte kommunen cirka 270 millioner kroner af kassebeholdningen i løbet af tre år. 

– Tårnbyborgerne mærkede ikke krisen på den service, som de fik af kommunen. Vi sænkede ikke serviceniveauet, og det var heller ikke nødvendigt med store fyringsrunder. Det har vi sjældent haft, siger Allan S. Andersen og fortsætter: 

– Mit mål er at gå til kanten på driften og bruge så meget på anlæg som muligt, siger han.

##ContentBoxStart##257928##ContentBoxEnd##

Kan det blive ved sådan?

 – Nej, det er klart, at når man går ind og ser på befolkningens sammensætning, er der er en grænse for, hvor længe vi kan blive ved med at tage penge op af kassen. Det er hele tiden en vurdering, for samtidig med at vi vil have et højt serviceniveau, vil vi også have en robust økonomi. 

Hvad er jeres udfordringer?

– Vi er en kommune med mange tilflyttere, men vores udvidelsesmuligheder er begrænsede. Store dele af kommunen er natur. Vi kan kun udbygge med boliger til cirka 5.000 borgere. Vi har to eller tre områder, der stadig udvikles, og så får vi nogle ekstra muligheder for at bygge nyt, når Københavns Lufthavn med deres udviklingsplaner dropper indflyvningen over byen, siger Allan S. Andersen.

Selv om mange af tilflytterne er børnefamilier, der tjener godt, er uddannelsesniveauet i Tårnby stadig under mange andre kommuners.

– Det kæmper vi for at vende. Vi sørger også for, at vi bygger almennyttige boliger i de nye områder, som vi udvikler. Dem har vi for få af, siger Allan S. Andersen.

Hvad angår udvikling, så er kommunen i gang med at bygge en ny svømmehal, Vestamager Svømmehal, til 140 millioner kroner.

– Det er vores fjerde svømmehal. Vi er også ved at se på, om vi kan bygge en ny skøjtehal. Den, som vi har, er ikke klimasikret. Det vil koste 60 millioner kroner. Så er vi også i gang med en ny naturskole på Naturcenter Amager til de 0-3-årige, så de helt små også kommer til at lære naturen at kende, siger han. • mdbr@kl.dk

##ContentBoxStart##257931##ContentBoxEnd##