Ny viden

tekst Mads Brandsen

Letlæst ledelsesbog stritter i alle retninger

Bøger /// Bogen indeholder mange citater og henviser til et væld af forfattere og forskere og indimellem er der også interview med fire toneangivende danskere. Det er tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), folketingsmedlem Bertel Haarder (V), skuespiller Ghita Nørby og badmintonspiller Viktor Axelsen. En umage flok, og det hele stritter da også lidt i alle retninger. Det er, som om at bogen gaber over for meget og derfor ikke rigtig får ordentligt fat. Den er letlæst, men den er også flygtig, og for denne læser sætter bogen sig ikke rigtig fast. Der er for meget spredt fægtning.  •

Læs hele Birgitte Barkholts anmeldelse på danskekommuner.dk.

Coronaen koster oftere udlændinge jobbet

Arbejdsmarked /// Fyringerne under coronakrisen går hårdere ud over faglærte, ufaglærte, kortuddannede, indvandrere og efterkommere end andre grupper på arbejdsmarkedet. Det viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som Fagbladet 3F har indhentet. Indvandrere og efterkommere udgør 13,3 procent af arbejdsstyrken, men hele 22,9 procent af de nytilmeldte ledige. Ifølge professor Thomas Bredgaard, Aalborg Universitet, kan det hænge sammen med, at hele hotel- og restaurationsbranchen nærmest er lukket helt ned. Det er desuden velkendt fra tidligere kriser, at etniske minoriteter er meget følsomme for konjunktursvingninger. •

Halvdelen trives med fjernundervisning

Folkeskole /// Det er lykkedes for lærerne i folkeskolen at skabe en hverdag, hvor fjernundervisningen fungerer for de fleste. Således svarer 57 procent af eleverne, at de klarer sig godt med fjernundervisningen. Det fremgår af en ny forskningsrapport, som forskere fra Aarhus Universitet og Syddansk Universitet står bag. 

Rapporten bygger på svar fra knap 6.000 elever fra 3. til 9. klasse og 5.000 forældre fra både by- og landkommuner i april, da skolerne var helt lukket ned. Mange elever – 71,7 procent – svarer dog også, at de savner at være sammen med lærerne, mens en cirka lige så stor andel af forældrene svarer, at netop lærerne har grebet situationen dygtigt an. •

Samarbejdet med erhvervslivet falder igen

Offentlig-privat /// Efter flere år med fremgang i kommunernes samarbejde med erhvervsvirksomheder er tendensen nu vendt. Den såkaldte privat-leverandør-indikator (PLI) er nu for andet år i træk faldet, så den i 2019 lå på 26,4. Det er et fald på 0,3 procentpoint fra 2018. Det viser en opgørelse, som Dansk Industri har foretaget på baggrund af kommunernes regnskaber. 

De private virksomheder udførte i 2019 udbudsegnede opgaver for kommunerne for 63,9 milliarder kroner, men de kunne have løst opgaver for i alt 241,9 milliarder kroner. Kommunerne valgte altså i 2019 at holde opgaver for i alt 178 milliarder kroner, som kunne have været lagt ud til virksomhederne. •

Kun hver femte forælder kan lide Aula

Folkeskole /// Man skal lede langt efter fans af skolernes nye kommunikationsplatform Aula. I hvert fald hvis man skal tro en undersøgelse, som fagbladet Folkeskolen har fået foretaget blandt landets forældre. Her svarer blot 22,8 procent, at Aula er bedre end den tidligere platform ForældreIntra. Samtidig mener 28,8 procent, at Aula er et decideret tilbageskridt, mens 48 procent ikke finder, at der er den store forskel på de to systemer. 

Ifølge Skole & Forældre skyldes den negative respons, at forældrene ikke bruger mange af de funktioner, der er i Aula. 

Aula har to millioner brugere. •

Feriepenge kan give 26.500 nye job

Arbejdsmarked /// Det vil give en mærkbar effekt på arbejdsmarkedet, hvis Folketinget vælger at udbetale de feriepenge, der er indefrosset i forbindelse med overgangen til den nye ferielov. Afhængig af hvor mange af pengene, danskerne vil bruge på privatforbrug, kan udbetalingen skabe flere tusinde jobs, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Antager man, at danskerne vil bruge omkring 60 procent af de udbetalte feriepenge på forbrug, vil gevinsten være 26.500 job. Da SP-pengene blev udbetalt tilbage i 2009, blev omkring 60 procent af beløbet brugt på forbrug, mens resten gik til forskellige typer af opsparing. Det er først og fremmest servicebranchen, der ville få gavn af jobfremgangen. •