Affaldsreform mødes med modstand og undren
tekst Mads Brandsen
Med plasttønder, man normalt bruger til farligt affald, som talepulte og Sydhavnen Genbrugsstation i København som kulisse præsenterede miljøminister Lea Wermelin (S) og klima- og energiminister Dan Jørgensen (S) i sidste uge regeringens bud på en reform af affaldssorteringen. Overskriften er, at vi skal forbrænde mindre og genanvende mere.
Kommunerne skal fremover indsamle 10 fraktioner, herunder tre nye: Tekstiler, mælkekartoner og farligt affald. Derudover lægger regeringen op til at sende behandlingen af husholdningernes affald i udbud.
Den sidste del vækker både undren og modstand i branchen.
– For os handler det om ret og pligt – om at vi vil have muligheden for at løse den opgave, vi har ansvaret for. Man kan sammenligne det med ældreplejen. Når kommunerne skal stå for den og pålægges servicemål for den, virker det også ret oplagt, at de har mulighed for at drive et plejehjem. Vi vil gerne bidrage til, at Danmark når de mål, regeringen har, men så skal vi også have de redskaber, der skal til, lyder det fra direktør for Dansk Affaldsforening Mikkel Brandrup.
– Hvis det betyder, at vi ikke kan drive et komposteringsanlæg eller en genbrugsplads, så er jeg imod, fortsætter han.
Ikke vores kop te
Mens regeringens støtteparti Enhedslisten er meget enig med regeringens mål med affaldsreformen, mener partiet ikke, at udbud er den rigtige vej at gå.
– Det er ikke vores kop te, men regeringen mangler at sige, hvad det konkret betyder. Jeg tror ikke, det kommer til at øge genanvendelsen, men det kan gøre, at håndteringen af det affald, der ikke er kommerciel interesse for, bliver dyrere. Jeg kan også godt være bekymret for, at endnu mere affald ryger til andre lande, hvor vi ikke ved, hvad der sker med det, siger miljøordfører Mai Villadsen (EL).
Det er ikke første gang, en regering barsler med planer om at konkurrenceudsætte affaldsområdet yderligere. Det gjorde V-regeringen også tilbage i 2016. Dengang handlede det om affaldsforbrændingen.
Det ville skabe øget effektivitet, lød argumentet – og fuldt indfaset ville det give en besparelse på en halv milliard kroner. Heller ikke dengang var Enhedslisten begejstret, selv om det var led i aftalen om en vækstpakke, som partiet var med i.
– Jeg kan godt være bekymret for, at det her er en idé, der er overvintret i Finansministeriet. Derfor kommer vi til at stille en hel masse spørgsmål til regeringen om det her for at finde ud af, hvad det egentlig er, regeringen vil, siger Mai Villadsen.
Dyr indsamling
En af de helt praktiske udfordringer, hvis affaldsplanen bliver til virkelighed, er indsamlingen af mælkekartoner. Det har både København og Rødovre forsøgt sig med – begge uden at gøre ordningen permanent. I København kom der meget få kartoner i containerne, hvilket gjorde indsamlingen dyr, og i Rødovre måtte man sande, at efterspørgslen efter at købe kartonerne med henblik på genanvendelse var begrænset.
– Vi turde derfor ikke satse på, at vi ville kunne afsætte det og ville ikke risikere, at vi måtte sende det til forbrænding, siger Thomas Jørgensen, der er leder af affald og genbrug i Rødovre Kommune.
Afsætningskonsulent hos Vestforbrænding Anders Kiil kalder det interessant at rulle indsamlingen ud til hele landet, men påpeger, at der er nogle udfordringer. Dels de praktiske omkring selve adskillelsen af kartonerne, men også de økonomiske:
– Papirpriserne er i øjeblikket så lave, at jeg vurderer, at det vil koste penge at sende det til genanvendelse. Sidst, jeg kiggede på tallene, var det en udgift. Det er også et åbent spørgsmål, om der er efterspørgsel efter alle Danmarks mælkekartoner på markedet. Er der ikke det, vil det føre til yderligere fald i papirpriserne, siger han.
Regeringens plan skal i den nærmeste fremtid forhandles med Folketingets partier. • mdbr@kl.dk