Udligning uden ende

Birgitte Schjerning Povlsen (K) mener, at den nye udligningsaftale minder mere om ideologisk omfordeling end en fair fordeling, der skal sikre samme serviceniveau i landets kommuner. Hun synes allerede, at Rudersdal bidrager nok.

tekst Frederik Overby Vinding

##ContentBoxStart##257945##ContentBoxEnd##

Kommunerne har holdt vejret siden foråret, hvor de turbulente forhandlinger om et nyt udligningssystem blev sat på pause. Men tirsdag den 5. maj præsenterede finansminister Nicolai Wammen (S) den længe ventede aftale, der skal sikre, at serviceniveauet er nogenlunde ens, uanset hvor i landet man er bosat.

Med det gamle ordsprog ”De bredeste skuldre skal bære de tungeste byrder” lagde finansministeren – med Venstre, Radikale Venstre, SF og Alternativet i ryggen – op til, at pengene skal tages fra de rigeste og gives til de fattige.

– Jeg er ikke tilfreds med, at vores borgere skal betale for det her, lyder det kort og kontant fra Birgitte Schjerning Povlsen, der er gruppeformand for Det Konservative Folkeparti i Rudersdal Kommunalbestyrelse. 

Hun går helt ind for udligning, men hun er uenig i den måde, pengene bliver omfordelt på. I hendes optik udligner Rudersdal allerede utroligt meget i forvejen.

– Vi har brede skuldre. Men vi betaler jo allerede meget, hvilket bliver glemt. Vi lægger 1,4 milliarder om året til udligningen i forvejen. Det svarer cirka til 24.500 for hver af vores borgere fra 0-110 år. Det bliver bare mere og mere, siger hun.

I har vel også et højere beskatningsgrundlag end mange andre kommuner?

– Ja, men vi udligner også på det allerede. Det er jo ikke, fordi vi siger, der ikke skal udlignes overhovedet. Det handler jo om, at vi ikke ved, hvornår det stopper. Der er jo ingen garanti for, at det her er sidste gang, vi skal betale mere, siger hun.

Skattestop

I kroner og øre betyder aftalen, at Rudersdal Kommune skal af med 115 millioner kroner mere om året. Det svarer til 2.032 kroner pr. borger, hvilket betyder, at de kommer ind på en klar andenplads efter Gentofte i forhold til udlignede kroner pr. borger.

– Selvom vores borgmester siger, at det er en god aftale, har det jo en kæmpe indflydelse for os. 115 millioner svarer til et års forbrug af vores hjemmepleje. Sidste år besluttede et lille flertal at slå fire skoler sammen for at effektivisere og derved spare fire millioner. Den her aftale sætter det jo i perspektiv, for fire millioner er jo peanuts i forhold til 115 millioner, siger Birgitte Schjerning Povlsen, der også er formand for social- og sundhedsudvalget. 

Rudersdal har to muligheder. Enten finder politikerne besparelser for 115 millioner kroner i budgetterne, eller også hæver de skatten, for at beholde samme serviceniveau, hvilket aftalen tillader. 

Rudersdals borgmester Jens Ive (V) har allerede meldt ud, at borgerne i kommunen kan se frem til at betale mere i skat. 0,56 procent for at være helt præcis.

– Det klinger hult at høre Sophie Løhde (Venstres politiske ordfører, red.) stå på pressemødet og sige, at de har lavet et skattestop. Hør nu her, de beder de andre om at sætte skatten ned, og så finansierer de det hele. Der er jo en femårig model for, hvordan du kan få dækket dit skattetab, hvis du vælger at sætte den ned, men hvor kommer de penge fra? De kommer jo fra vores borgere, siger hun.

Hun henviser til pressemødet, hvor Sophie Løhde gentagne gange sagde, at de i Venstre var glade for, at et ”skattesmæk” blev til forvandlet til et ”skattestop”.

Intet incitament

Birgitte Schjerning Povlsen mener, at en af konsekvenserne ved udligningsaftalen er, at kommuner som Rudersdal mister incitamentet til at forbedre sig, fordi jo bedre det går i kommunen, jo mere ender man med at skulle aflevere, næste gang der skal forhandles udligning.

– Som konservativ hæfter jeg mig ved, at der ikke er noget incitament tilbage til at stræbe efter forbedringer. I sidste års budget vedtog social- og sundhedsområdet at reducere budgettet med 30 millioner kroner over en fireårig periode. Det gør vi, fordi vi tror på, at vi kan forbedre og effektivisere. Det er den borgerlige politik, der er vigtig for os herude, som gør, at vi kan sige til borgerne, at nu har vi sparet, og så kan de beholde nogle flere af deres egne penge, siger hun og fortsætter:

– Men det incitament er der ikke mere, for hvis du har forbedret og derved sparet, så bliver du klippet. Det betyder bare, at man skal føre socialdemokratisk politik – hvor man sætter skatten op – for at holde på velfærden. En borgerlig politik, hvor man har mest muligt i egne lommer, er ikke en politik, man kan føre på baggrund af det her. Det generer mig selvfølgelig som konservativ, siger hun.

Som sagt er hun helt enig i, at der er brug for udligning i det kommunale Danmark. Men hendes kritik handler om, at det ifølge hende virker, som om udligningen handler mere om ideologisk omfordeling, der bliver skævt fordelt mellem kommunerne. 

– Jeg forstår ikke fordelingen, for jeg er helt med på, at når jeg tager til Møn for eksempel, så er det helt tydeligt, at der virkelig er brug for en hjælpende hånd. Men jeg er tit i Herning, og jeg kan simpelthen ikke forstå, at de får udligningspenge, for det går glimrende i Herning, og de vækster. Det er ikke den oprindelige udligningstankegang, vi har med at gøre længere. Nu handler det om klassisk omfordeling, siger hun. 

Sheriftankegang

Det er ikke muligt at se de præcise parametre og modeller, der viser, hvordan pengene fordeles. Det er hendes partifælle i Folketinget Rasmus Jarlov (K) meget skeptisk over for. I DR’s Deadline kritiserede han også forhandlingsforløbet, hvor han mener, at de konservative blev smidt ud og ikke inviteret tilbage til forhandlingerne. 

I Deadline sagde Rasmus Jarlov, at man ”smed de konservative ud fra forhandlingerne for at få arbejdsro, og så kunne man lade dem betale”. Er du enig i det i det?

##ContentBoxStart##241517##ContentBoxEnd##

– Jeg kan sagtens forstå, at Jarlov tænker sådan. Nu har jeg ikke været med til forhandlingerne, men jeg kan bare konstatere, at vi blev smidt ud og ikke budt ind igen. Og man kan da sagtens få den mistanke, for hvem er det, der kom til at betale regningen? Det her er Christiansborg-politik. Venstre og Socialdemokraterne sidder jo på 84 borgmesterposter tilsammen, så selvom vi har otte, har vi intet at sige, siger Birgitte Schjerning Povlsen.

Rasmus Jarlov kalder det også en ”udplyndringsreform”. Deler du den holdning?

– Jeg har ikke den der sheriftankegang. Det er ikke den måde, jeg vælger mine ord, men for mig er det vigtigt, at der er en form for rimelighed. Det skal give mening, og det gør den her aftale ikke. Jeg er meget bevidst om, at vi er et mindretal, som ikke kan høres i det store hav af socialdemokrater og venstrefolk. Men det gør ikke deres måde at gøre det på mere rigtig, siger hun. • frov@kl.dk