Aftale om udligning sender milliarder til kommunerne: Stadig intet tilsagn om at få lov til at bruge pengene
tekst Jon Kirketerp Jørgensen
Efter års ventetid og måneders forhandlinger på Christiansborg blev Socialdemokratiet, Venstre, Radikale, SF og Alternativet mandag aften enige om en aftale om en reform af udligningssystemet. Aftalen sender i 2021 6,5 milliarder kroner ud til kommunerne faldende til 5,5 milliarder kroner i 2022 og frem.
Men finansminister Nicolai Wammen (S) ville på pressemødet i dag tirsdag ikke love, at kommunerne får lov til at bruge de nye penge.
– Vi sender flere penge ud til kommunerne for at sikre velfærden. Mange borgmestre har sagt, at de ikke har haft råd til at udnytte servicerammen. Det bliver der bedre mulighed for nu. Og man skal huske, at vi forhandler serviceloftet med KL, og de forhandlinger starter inden for ganske få uger. Vi har som regering gjort det meget klart, at velfærden skal være det vigtigste. Vi har set i en række år, at når der er kommet flere børn og flere ældre, så er pengene ikke fulgt med, siger Nicolai Wammen og fortsætter:
– Sidste år lavede vi en økonomiaftale, som sammen med finanslovsaftalen gav et løft på 5,4 milliarder kroner. Denne aftale om udligning giver en mere retfærdig fordeling af pengene mellem kommunerne, og så skal vi snart forhandle med kommunerne, hvor meget de må bruge.
Det kommunale forbrug er underlagt en overordnet ramme for, hvor mange penge kommunerne må bruge hvert år. Den ramme bliver fastlagt i de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og KL. Den økonomiske ramme er i princippet uafhængig af, hvor mange penge kommunerne ligger inde med. Det betyder også, at hvis en udligningsaftale sender seks milliarder kroner ud til kommunerne, så kan de penge kun blive brugt på flere SOSU'er og idrætshaller, hvis regeringen og KL aftaler at hæve servicerammen.
Men Nicolai Wammen vil ikke, inden forhandlingerne begynder, lægge sig fast på, om og hvor meget servicerammen skal stige med til næste år. Han understregede dog flere gange, at regeringen mener, at pengene skal følge med udviklingen.
– Vi kommer til at forhandle med kommunerne, og det er vigtigt for regeringen i de forhandlinger at sørge for, at når der kommer flere børn og ældre, så skal pengene følge med. Det vil man kunne mærke ude i kommunerne.
Venstres politiske ordfører Sophie Løhde, der har repræsenteret Venstre i forhandlingerne, pegede ligesom finansministeren på, at flere kommuner har for få penge til at udnytte det, der er deres tekniske andel af servicerammen.
– Der er en række kommuner, der ikke har penge til overhovedet at komme i nærheden af serviceloftet. Dem giver vi bedre mulighed for at bruge penge på skoler, daginstitutioner og ældre, siger Sophie Løhde.
På pressemødet spurgte seks-syv journalister en efter en, om finansminister Nicolai Wammen ville garantere, at servicerammen i de kommende år vil stige med et beløb svarende til de penge, der bliver tilført udligningssystemet. Og igen og igen svarede Nicolai Wammen det samme. Nemlig at kommunernes økonomi skal aftales i økonomiforhandlingerne over sommeren, og at regeringen har som ambition at lade pengene følge med, når der kommer flere børn og flere ældre.
Netop spørgsmålet om servicerammen var udslagsgivende for, at Dansk Folkeparti valgte ikke at tilslutte sig aftalen i går mandag. René Christensen, finansordfører for DF, forklarer, at Dansk Folkeparti ikke vil være med i en aftale, som ikke sikrer, at kommunerne får lov til at bruge de penge, der bliver tilført. jki@kl.dk