Nu kan kommunerne tjene flere penge på parkering
tekst Thomas Kokholm Nielsen
Med den nye udligningsaftale vil kommunerne kunne beholde alle indtægterne fra betalingsparkeringen op til loftet på 320 kroner per indbygger. Indtægter fra betalingsparkering over loftet modregnes til gengæld med 100 procent. Indtægterne fra parkeringsafgifter for ulovlig parkering modregnes ikke længere, så de indtægter kan kommunerne selv beholde. Det rykker et trecifret millionbeløb fra staten til kommunerne.
Det skabte stor furore i kommunerne, da den tidligere V, K, LA - regeringen i 2019 vedtog en lov, som indebar, at 70 procent af en kommunes indtægt fra parkeringsbilletter og parkeringsafgifter modregnes fuldt ud i bloktilskuddet.
Daværende Økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille fra Liberal Alliance har tidligere begrundet lovindgrebet med, at bilister ikke skal bruges som pengemaskine.
Ifølge Nyhedsmagasinet Danske Kommuners beregninger dengang, betød det, at statens indtægter ville stige fra 76 millioner kroner om året til omkring 400 millioner kroner. Vel at mærke på kommunernes bekostning.
P-kontrol kunne ikke betale sig
For flere kommuner betød det, at det blev en underskudsforretning at have betalingsparkering. For eksempel besluttede Struer Kommuner i den forbindelse helt at droppe parkeringskontrollen. Og de var ikke alene. Når man samtidig skal betale et p-selskab for at løse opgaven, så hænger det ikke sammen økonomisk, mente flere kommuner.
Københavns Kommune er den kommune, der inkassererer flest penge på parkering. I 2018 havde kommunen en indtægt på 617 millioner kroner.
Kommunen stod til et massivt indtægtstab på 225 millioner kroner på den nye modregningsordning.
Men at kommunerne brugte parkeringen som en pengemaskine afviste teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL).
– Om regeringen så tog 100 procent af pengene, ville vi hverken sætte afgifterne op eller ned. Det er udelukkende for at regulere trængslen, at vi har betalingsparkering, sagde hun dengang til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner.
Hun understregede, at parkeringsindtægterne i København hidtil er gået til trafikale investeringer i byen.
I en pressemeddelelse som Københavns Kommune har udsendt i forbindelse med den nye udligningsaftale vurderer Københavns Kommune, at de med de nye regler for parkeringsindtægterne kan beholde yderligere 95 millioner kroner af parkeringsindtægterne.
Det er en af årsagerne til, at Københavns Kommune bidrag til udligningen er mindre end først frygtet. Københavns Kommune får årligt en ekstraregning på 466 millioner kroner.
– Jeg er glad for, at Christiansborg har lyttet og regningen til København er blevet mindre, end der først var lagt op til. Det er vigtigt, at vi har en regering, der er lydhør overfor, at København ikke har guld på gaderne, men er en blandet by med mennesker med meget forskellige sociale og økonomiske vilkår, siger overborgmester Frank Jensen. tkn@kl.dk