Kødgryderne giver livsglæde

Udviklingshæmmede og psykisk sårbare får sjældent prøvet deres kompetencer af på det almindelige arbejdsmarked. Men i køkkenet på Café Ingeborg i Ringsted bliver de mødt med forventninger, der bliver vekslet til øget trivsel og større selvtillid.

tekst Amalie Frøkjær-Rubbås

Frikadellerne er på vej ud af ovnen, og i den anden ende af køkkenet får en lagkage det sidste lag flødeskum på. Ved bordene i det tilstødende cafeområde sludrer et par beboere med en af køkkenets ansatte, der tager sig en kort pause fra arbejdet. Det ligner ethvert andet plejehjemskøkken, men køkkenet på plejehjemmet Knud Lavard Centeret i Ringsted bys nordlige udkant er mere end et almindeligt plejehjemskøkken. Det er en arbejdsplads, hvor sammensætningen af medarbejderstaben ligger lidt udover det sædvanlige. 

– Her har vi ansat dem, der ellers ville sidde derhjemme og spille computer og aldrig komme uden for en dør. Og vi har ansat handicappede, der aldrig kommer i nærheden af det almindelige arbejdsmarked, men som har en masse menneskelige kompetencer, der er guld værd på en arbejdsplads. Og så har vi ansatte, der arbejder i helt almindelig beskæftigelse, som er skidegode til at lære fra sig og vise, hvordan det er at være på en arbejdsplads, forklarer Anne Woergaard Mikkelsen.

##ContentBoxStart##256748##ContentBoxEnd##

Hun er uddannet socialpædagog og er daglig leder af køkkenet og den tilstødende cafe, der har fået navnet Café Ingeborg. Engang var der ingen duft af frisklavede frikadeller og intet køkkenpersonale, som sludrede med beboerne. Stolene i cafeen stod tomme, og køkkenet blev kun brugt som et sted, hvor maden fra centralkøkkenet blev serveret. Ringsted Kommune overvejede helt at lukke cafeen, men i stedet besluttede kommunen, at der skulle laves mad i cafeens køkken. Det skulle ske ved hjælp af et miks af almindeligt køkkenpersonale og såkaldt særlige medarbejdere, der er en blanding af handicappede ansat under servicelovens §103 om beskyttet beskæftigelse og ledige længst væk fra arbejdsmarkedet, der er i praktik eller ansat i fleksjob. Opdraget var, at kvaliteten af kommunens ældremad skulle løftes, samtidig med at der skulle skabes et gladere ældreliv blandt brugerne af cafeen.   

Siden opstarten i 2011 er Café Ingeborg vokset fra otte medarbejdere til omkring 80 ansatte fordelt på nu tre køkkener, et gartneri og snart også en mobil foodtruck. Halvdelen af medarbejderne er ansat i beskyttet beskæftigelse. En del af dem har autisme eller andre handicap. En anden stor gruppe er i fleksjob eller praktik gennem jobcenteret, mens 16 medarbejdere er ansat i ordinær beskæftigelse som blandt andet kokke og ernæringsassistenter. Opgaven for dem alle er at lave ældremad og drive cafeen i Knud Lavard Centeret. Det er meningsfyldt arbejde, og det er selve meningen med Café Ingeborg.

– Det er ikke et beskyttet værksted. Her producerer vi 300 kuverter mad om dagen, og de skal altså være færdige på bestemte tidspunkter. Ellers får de ældre ikke noget at spise. Men de ansatte i beskyttet beskæftigelse kan godt løfte den opgave, siger Anne Woergaard Mikkelsen. 

Hun advarer om at overbeskytte de udviklingshæmmede. 

– Ofte tror vi, at de ikke har nogen kompetencer. Men det har de. Det gælder bare om at udfordre dem tilpas meget. Mange udviklingshæmmede og folk med psykisk sårbarhed kommer til at leve lidt for meget i ”de gode hjerters klub”, hvor omsorgen har det med at blive større end modet til at udfordre. 

Det modsatte køkken

I Café Ingeborg står de ordinære medarbejdere for at give de særlige medarbejdere i beskyttet beskæftigelse de udfordringer, der skal til for at få arbejdsdagen til at glide, og som samtidigt giver de særlige medarbejdere mere selvværd og i nogle tilfælde på langt sigt skal forberede nogle af dem til at komme ud af cafeen og ud på en helt almindelig arbejdsplads. Blandt de ordinære medarbejdere findes fire kokke, der alle har årevis af erfaring fra travle køkkener i restaurationsbranchen. En af kokkene er Lars Andersen, som i august 2019 sagde sit job på en københavnsk restaurant op for at blive kok og souschef i Café Ingeborg. Det var en omvæltning af de større. 

– Her er alt modsat. Alt det, man tror, der ikke kan og må ske i et køkken, det sker her, siger Lars Andersen, der har været nødt til at omstille sig til en helt anden chefrolle, end han har været vant til, for i Cafe Ingeborg er der flere hensyn at tage end i et køkken på en travl københavnsk restaurant. Her nytter kæft-trit-og retning ikke meget. Tværtimod gælder det om at være opmærksom på, hvordan humøret er hos hver enkelt medarbejder. Der skal være plads til en dårlig dag. 

Flere af de særlige medarbejdere nærmest sværmer rundt om Lars Andersen. Han er klar over, at han bliver set som en rollemodel. Men han føler også, at han får meget igen.

– De særlige medarbejdere giver mere af sig selv, end man ofte selv er tilbøjelig til, og det er jo herligt at få så meget igen. De er fulde af kærlighed. Der er ingen af os, der er perfekte, og det kan godt være, at det hele ikke altid går lige efter planen, men der er så meget liv her, og livsglæden smitter. Det kan de ældre, der kommer i cafeen, også mærke. Vi har et køkken, der producerer mad, men vi producerer også liv, og de særlige medarbejdere er en vigtig ingrediens i det, siger Lars Andersen. 

Men med over 20 års erfaring fra restaurationsbranchen er han fuldt ud bevidst om, at der ikke bliver lavet meget sovs eller stegt mange koteletter på livsglæde alene. Som i ethvert andet køkken skal der noget fra hånden, men det skal ske i det rette tempo. 

– Vi skal nå vores opgaver, men det er vigtigt, at her ikke bliver for travlt. Alle skal kunne følge med. Derfor kan jeg heller ikke stå og udstikke ordre og så regne med, at de bliver udført. Jeg skal hele tiden tjekke op på, om alt går, som det skal, siger Lars Andersen. 

Alt går langt fra altid, som det skal, i køkkenet på Knud Lavard Centeret. Men det gør ikke så meget, for i Cafe Ingeborg hersker nulfejlskulturen ikke. Maden er vigtig, men medarbejdernes trivsel er vigtigere. 

– Vi hylder det, når man er kommet til at putte flødeskum på æggemadderne i stedet for mayonnaise. Der sker heller ikke noget ved, at der bliver serveret fiskefrikadeller med rødkål.  

##ContentBoxStart##256750##ContentBoxEnd##

Fjerner negative tanker

Lars Andersen har som regel to til tre andre kokke med i køkkenet. De får hjælp til madlavning, rengøring, opvask og pakning af 16 til 18 af de såkaldte særlige medarbejdere. En af dem er 28-årige Rasmus Wielsøe. Han blev ansat i fleksjob på Café Ingeborg fra marts i 20 timers fleksjob efter at have været i praktik i køkkenet siden juni 2019. For Rasmus Wielsøe giver Café Ingeborg mening i tilværelsen og motivation til at komme op om morgenen. 

– Jeg troede, at jeg efter to års arbejdsløshed, hvor jeg bare har gået derhjemme og tænkt negative tanker, ville have svært ved at stå op om morgenen. Jeg er vitterligt ikke et morgenmenneske. Men da jeg havde været her et par uger, blev jeg spurgt, om jeg havde lyst til at møde ind klokken 7 om morgenen sammen med kokkene. Det er der ikke ret mange, der får lov til, siger Rasmus Wielsøe, som tydeligvis er stolt over, at han kan hjælpe kokkene i de travle morgentimer. 

Det er ikke tilfældigt, at Rasmus Wielsøe blev tilbudt at møde ind sammen med kokkene, før solen står op. Da han begyndte i praktik i sommeren 2019, var mødetidspunktet et helt andet. Her mødte han først op på arbejde et godt stykke op ad formiddagen. Men de negative tanker nåede ofte at overmande ham, før han overhovedet kom ud ad døren. Café Ingeborgs daglige leder Anne Woergaard Mikkelsen tænkte, at en meget tidlig start på arbejdsdagen kunne være løsningen for den unge mand. Det har det vist sig at være, og for Anne Woergaard Mikkelsen er det et eksempel på, at man kan komme langt med at indrette arbejdet efter medarbejdernes individuelle behov. Ofte handler det om at matche medarbejderne ud fra devisen om, at ingen kan alt, men alle kan noget. 

– Vi sætter vores medarbejdere sammen, så de kan supplere hinanden. Vi har for eksempel sat en medarbejder, der kan køre bil, men som ikke kan læse, sammen med en, der kan læse, men ikke køre bil. Ved at sætte de to sammen, kan de køre rundt i byen i bil og hente varer og tanke op og læse kort, forklarer Anne Woergaard Mikkelsen. 

Flere venskaber er opstået ved at matche medarbejderne, og sammenholdet blandt medarbejderne på Café Ingeborg er stærkt. Arbejdsmiljøet har fået tårnhøje vurderinger i flere arbejdspladsvurderinger. Anne Woergaard Mikkelsen glæder sig over, at medarbejderne trives, men ser også en fare i, at arbejdsglæden kan blive for stor. 

– Nogle af medarbejderne omtaler cafeen som en familie. Det, synes jeg, er et problem, for det er faktisk en arbejdsplads. Men det siger noget om, hvor stor betydning det har for isolerede mennesker, der aldrig før har fået stillet krav og er blevet taget seriøst, at komme ud på en arbejdsplads, hvor de kan prøve sig selv af. 

##ContentBoxStart##256749##ContentBoxEnd##

Foodtruck med kærlighed 

Ringsted Kommune er opmærksom på, at Café Ingeborg kan blive en endestation i stedet for et springbræt. For kommunens social- og sundhedschef Alice Morsbøl er det et mål, at den del af medarbejderstaben, der er i fleksjob og praktik, skal have bedre muligheder for at komme videre ud på arbejdsmarkedet. 

– Vores største hovedpine er, hvordan vi får dem videre. Når de kommer ind i Café Ingeborg, så stortrives de og vokser som mennesker. Det er klart, at det er svært at give slip på det gode og sikre. Omvendt skal vi heller ikke glemme, at de faktisk udfører et stykke reelt arbejde, der ellers ikke ville blive udført eller skulle have været løst på en anden måde, siger Alice Morsbøl. 

Flere kommuner har vist interesse for at lave et tiltag á la Café Ingeborg. Alice Morsbøl fortæller gerne kommunale kollegaer om de gode erfaringer, men hun gør det også klart, at Café Ingeborg ikke kan overføres i en 1:1-skala. 

– At Café Ingeborg er blevet en succes, skyldes i høj grad en nytænkende og kreativ ledelse. Så det gælder om at finde en leder, der er det, og så ellers give rimeligt frie tøjler til at udvikle sig. Man kommer ikke langt med sådan et projekt, hvis man lægger nogle stramme målsætninger ned over det fra start, siger Alice Morsbøl. 

Krav og målsætninger er der alligevel ikke tid til at tænke ret meget over på Café Ingeborg. Slet ikke i år, hvor cafeen udvider til at favne hele kommunen. En donation på 2,1 millioner kroner fra Nordea Fonden skal blandt andet bruges på en foodtruck, hvor kokke og særlige medarbejdere fra cafeen fra foråret skal køre ud til kommunens lokalsamfund og skabe nogle fællesskaber omkring det at lave mad. Café Ingeborgs leder Anne Woergaard Mikkelsen glæder sig til at sende foodtrucken ud på kommunens landeveje. 

– Der er så meget kærlighed i Café Ingeborg. Den kærlighed skal de også kunne mærke i resten af kommunen, siger hun. • masp@kl.dk