Ny Viden

tekst Mads Brandsen

Vellykket debatbog om at give til hinanden

Bøger /// Vi kan ikke kan vride mere ud af den pengeøkonomiske maskine. Vi er nødt til at tænke i en anden økonomi. Den hedder gaveøkonomi, og den består i, at du giver, og at du dermed selv får adgang til det, som andre giver. Du bliver ikke rig gennem at eje, men gennem din adgang til det, de andre ejer, fremgår det af bogen ”Gaveøkonomi”. Löfvall og Thygesen har skrevet en god debatbog, der måske kan danne baggrund for en workshop på næste års Kommunaløkonomiske Forum i KL-regi, og som i hvert fald bør være en slags ”pligtlæsning” for alle økonomidirektører og økonomiudvalg i kommunerne. • 

Læs hele Per B. Christensens anmeldelse af bogen på danskekommuner.dk

Man kan regne på effekterne af sundhedspolitik

Effekt /// Det er ikke umuligt at regne på de dynamiske effekter af bedre offentlig service. Det konkluderer Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der sammen med Lægemiddelindustrien har gennemgået en række sundhedsøkonomiske studier. Både britiske og hollandske forskere har tidligere fundet positive dynamiske effekter ved blandt andet tidlige indsatser mod adfærdsproblemer, psykose, stress og depressioner. Herhjemme har VIVE og Rambøll fundet positive dynamiske effekter indenfor psykiatrien, mens Dansk Sundhedsinstitut har påvist positive effekter af forebyggende helbredssamtaler. •

Hver anden kommune sender toårige i børnehave

Normering /// Antallet af kommuner, der sender børn i børnehave, inden de er fyldt tre år, er firedoblet fra 2008 til 2020, så det i dag er 47 kommuner, der gør det. Det viser en rundspørge, som Bureau2000 har foretaget blandt kommunerne for fagforbundet FOA, der er bekymrede for, at det er hensynet til økonomien, der er baggrunden. 

– Der er kæmpe forskelle på, hvilke behov de enkelte børn har. Kommunerne skal blive langt bedre til at tage udgangspunkt i det enkelte barn, siger sektorformand i FOA Kim Henriksen i en pressemeddelelse. SF har tidligere i år fremlagt et forslag om, at børn ikke må begynde i børnehaven, før de er fyldt tre år. •

Kulturen er blevet opprioriteret

Kultur /// Landets kommuner planlægger i 2020 at bruge 5,7 milliarder kroner på kultur. Det er 11,8 procentpoint flere end i 2010, hvor kommunerne brugte 5,1 milliarder kroner på området. Det viser en ny opgørelse, som netmediet Søndag Aften har foretaget på baggrund af Danmarks Statistiks budgettal. Opgørelsen viser samtidig, at statens udgifter til kulturområdet stagnerer. I 2010 brugte Kulturministeriet lige over 10,3 mia. kr. på kulturområdet, mens tallet i 2018 er lige knap 10,3 mia. kr. •

Blot 16 kommuner bidrager positivt

Økonomi /// Den økonomiske omfordeling på tværs af kommunegrænser i Danmark er så omfattende, at udligningen kun udgør cirka en fjerdedel. Det viser en ny analyse fra den borgerligt-liberale tænketank CEPOS. Analysen viser også, at det kun er indbyggerne i 16 af landets kommuner, der yder et positivt nettobidrag. Det er kommuner som Gentofte, Rudersdal, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk. Forestillede man sig, at alle indbyggerne i de 16 kommuner udvandrede, ville statskassen mangle 52,3 milliarder kroner, hvilket svarer til en stigning i bundskatten med 7,12 procentpoint. •

Tørklædet er en hindring for job

Diskrimination /// For første gang har et dansk studie påvist, at særligt minoritetsetniske kvinder med tørklæde udsættes for betydelig forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. Forskningen, der er udført på Københavns Universitet, viser, at de tørklædebærende kvinder skal sende 60 procent flere ansøgninger end en etnisk dansk kvinde for at blive kaldt til det samme antal samtaler – og det selv om kvinderne har samme kvalifikationer. Studiet bygger på i alt 1.350 fiktive ansøgninger fra hhv. etnisk danske kvinder og minoritetsetniske kvinder. Mens de etnisk danske kvinder blev indkaldt til samtale i 30,6 procent af tilfældene, fik de tørklædebærende kun tilbuddet i 19,1 procent af gangene. •