Jeg er stadig bare Ulrik

Viborgs borgmester Ulrik Wilbek (V) skriver sine taler selv – og behøver ikke sole sig i de brede resultater, byrådet skaber sammen. Der skal være plads til uenigheder, men byrådsmedlemmerne skal vide, hvor de har hinanden.

tekst Mads Brandsen

##ContentBoxStart##256406##ContentBoxEnd##

De fleste husker nok tv-billederne af en skrigende Ulrik Wilbek fra en nervepirrende håndboldkamp. Men man skal ikke tro, det er et helt retvisende billede.

– Jeg har aldrig været rasende. Kun i håndbold, hvor alt skal afgøres i en tiendedel sekund. Det skal de ikke i politik. Vi udmærker os jo ved, at det helst skal tage så længe som muligt. Det kan godt være svært at have tålmodighed til, at det fra beslutningen er truffet, kan tage et år, før vi kommer i gang, og fire år før det hele er færdigt. Det er den største udfordring for sådan en som mig, siger Ulrik Wilbek.

Siden 2018 har han været borgmester i Viborg. Med hans tiltræden viklede byrådet sig ud af det særlige politiske patchworktæppe, der gjorde først Søren Pape Poulsen (K) og siden hans efterfølger Torsten Nielsen (K) til borgmester på tværs af de politiske blokke. Nu er borgmesteren fra byrådets største parti, Venstre. 

Kendisfaktoren har både været en fordel og en ulempe.

– Det er en fordel for mig at have været i et game, hvor man kommunikerer klart. Men jeg har mødt lige så stor mistillid som tillid. Mange har spurgt sig selv, hvorfor jeg dog ville være borgmester. Der har været noget, jeg skulle bevise. Når jeg så kommer ud og møder borgerne, er det noget andet, siger Ulrik Wilbek og tilføjer:

– Jeg tror ikke, der er nogen, der synes, at jeg er blevet en anden, efter jeg er blevet borgmester.

Ingen er her for at genere

Ulrik Wilbek vil være tro mod sin måde at bedrive ledelse på.

##ContentBoxStart##256421##ContentBoxEnd##

– Min ledelsesstil er, at vi skal skabe et rum, hvor der er plads til at være uenige – og at vi skal finde løsninger til sidst, siger han og fortsætter:

– Vi skal skabe resultater på tværs af partierne. Jeg vil ikke bruge smalle flertal. Der er ingen byrådsmedlemmer i Viborg, der kun er her for at genere de andre. Alle 31 er sat i verden for at gøre noget for kommunen. Det har lykkedes rigtig godt i de to år, der er gået, hvor vi har været enige om meget.

Det lyder, som om du er byrådets spillende træner og tillidsmand på én gang?

– Det håber jeg da, at de oplever mig som. Når vi er færdige med dette interview, kommer der en socialdemokrat, der vil vende noget turisme med mig. Det er hende, der skal gå ud med det. Men vi skal være enige om, hvor vi står – og hun skal ikke opleve, at jeg gør noget hen over hovedet på hende.

Jo flere møder med byrådsmedlemmer fra alle partier, desto bedre er det ifølge Ulrik Wilbek, for det er et tegn på, at der er den tillid, der bør være. 

– Jeg holder møder med mine otte udvalgsformænd hvert kvartal, så alle er med på, hvad der rører sig, hvad de går ud med af budskaber, og hvad vi skal gøre i fællesskab. Vi afstemmer. Jeg vil ikke bestemme, men vores møder forebygger konflikter og situationer, hvor vi ikke ved, hvor vi har hinanden.

Er der ikke en risiko for, at et så tillidsfuldt samarbejde udvikler sig til et forenet byrådsparti?

– Jo! Det er der også nogen, der brokker sig over. Mest fra mit eget parti. Jeg skal være mere synlig, siger de. Hvis jeg skal opgøre, hvor synlig jeg er i forhold til andre borgmestre, kan I godt gange med fem, plejer jeg at sige til dem. Men de vil have flere politiske slagnumre. Jeg har intet behov for at markere mig selv. Det har jeg gjort så rigeligt i mit liv.

Venstre-folk skyder ikke genvej

I det hele taget er Ulrik Wilbek ikke typen, der bare retter ind efter folk med partibogen i orden.

##ContentBoxStart##256422##ContentBoxEnd##

– Jeg tilgodeser ikke projekter, bare fordi gode Venstre-folk står bag. Det, synes jeg, er urimeligt og uærligt. Det får nogen i Venstre til at spørge, hvad de så har mig for. Men det må folk altså vænne sig til. Det er ikke sådan, jeg er borgmester.

Overskriften for Ulrik Wilbeks politiske lederskab er, at han har sig selv med. Det betyder eksempelvis, at der ikke er andre, der skriver hans taler. Hvis det er meget fagligt tungt, får han noget input fra forvaltningen, men det er ham selv, der skriver talen. 

– Det er vigtigt for mig, at det er mig, der fortæller. Jeg giver udtryk for det, jeg mener. Jeg vil ikke gengive, hvad andre mener. Så er jeg jo ikke ægte. Der er sikkert nogen, der kan skrive bedre taler end mig, men folk skal kunne mærke, at det er mig, siger Ulrik Wilbek.

Det kan man også mærke i form af hans mange idéer. 

– Hvis alle mine idéer skulle gennemføres, måtte vi ansætte nogle flere. Vi prioriterer. Der skal skelnes mellem mine skøre idéer og dem, vi kan udføre, erkender han.

Noget er dog ret nemt at føre ud i livet. Et eksempel: Da der kom motorvej til Silkeborg, stoppede tilflytningen til Viborg nærmest i samme øjeblik. Indtil da havde byen oplevet en pæn befolkningstilvækst. Der måtte gøres noget.

Et oplagt sted at begynde er informationstavlerne ved indfaldsvejene. Her reklameres for kommende kulturtilbud. Men hvis det skal have en effekt, må det være arrangementer, der for alvor lokker folk til.

– Hvis folk kommer hertil og ser, at det mest spændende, der sker, er et kaninavlertræf, tror jeg ikke, de vil bosætte sig her. Der bliver vi nødt til at lave en plan for, hvordan vi bruger tavlerne bedst muligt. Det gjorde vi så. Vi kunne selvfølgelig også sætte os med armene over kors og sige, at det bare er fordi, vi ikke har nogen motorvej. Men det får vi ikke foreløbig. Så derfor må vi forholde os til, hvad vi rent faktisk kan gøre, siger han.

Før han blev borgmester, havde Ulrik Wilbek ikke forventet, at han ville bruge så meget tid andre steder end i Viborg. Rollen som ”udenrigsminister” er kommet til at fylde en pæn del. Det går ud over hans fritid. 

– Jeg ville koncentrere mig 100 procent om at være borgmester. Det gør jeg sådan set også, men så kom der lige en næstformandspost i KL’s socialudvalg. Så kom der også lige en bestyrelsespost i KL. Lige pludselig er jeg i København en gang om ugen og sidder også i et udvalg i Venstre. Men det er også for Viborg, for det giver mulighed for at danne en masse alliancer på tværs, siger han.

Det har taget ham lidt tid at finde balancen mellem borgmesterhvervet og fritiden. Man kan være på som borgmester hele tiden, hvis det er det, man vil – men indimellem må man trække stikket.

– Der skal være tid til at være sammen med familien og lave fritidsaktiviteter. Jeg skal kunne tage på ferie. Ellers kommer den ene dag til at ligne den anden, og man når slet ikke at reflektere over livet. Man skal stadig have et liv, selv om man er borgmester. Det var jeg dårlig til i år ét, men nu lægger jeg små blokke ind i kalenderen, der ikke kan bookes.

Når Venstres 837 medlemmer i Viborg Kommune til marts vælger spidskandidat til kommunalvalget i 2021, håber Ulrik Wilbek, at valget falder på ham. 

– Jeg tager et valg mere. Derefter må jeg så se, om jeg kan blive borgmester igen. Det vil jeg rigtig gerne. Men hvis jeg ikke bliver borgmester igen, bliver jeg hverken sur eller ked af det. Så er det vilkårene, og så finder jeg på noget andet at lave sammen med mit arbejde i byrådet, siger han, der ikke regner med at stille op igen i 2025.

– Jeg synes, det er meget passende med to perioder. Jeg er jo ikke helt ung længere. 

Hvad vil du så? Skrive flere bøger?

– Jeg har i hvert fald ikke tid til det nu, men jeg har faktisk tænkt på at skrive en bog om politisk ledelse – om hvordan det er at være borgmester. Men to ting ligger fast: Jeg vil ikke udlevere nogen, og jeg kommer heller ikke med en bog lige op til et valg. Men jeg har taget lidt noter, og så må vi se, om det engang bliver til en bog. Det er jo lidt hemmeligt hvad borgmestre egentlig laver. • mdbr@kl.dk