Tidsplanen er normal, usikkerheden er total
tekst Jon Kirketerp Jørgensen
Det meste af verden er lagt ned af coronavirussen, og i Danmark lancerer regeringen milliardstore hjælpepakker for at afbøde de økonomiske konsekvenser af et samfund i dvale.
Torsdag eftermiddag blev endnu en hjælpepakke præsenteret. Denne gang med fokus på kommunernes mulighed for at sende penge ud i samfundet.
Præsentationen af hjælpepakken kom efter et møde mellem finansminister Nicolai Wammen (S) og KL’s formand og næstformand. Mødet var samtidig startskuddet til forhandlingerne om kommunernes økonomi næste år.
Det bliver et forløb, der som udgangspunkt skal følge den sædvanlige tidsplan, men hvor stort set alt andet omkring økonomiforhandlingerne er præget af massiv usikkerhed. Det fortæller KL-formand Jacob Bundsgaard (S) umiddelbart efter mødet med finansministeren.
– Vi har økonomiforhandlinger til sommer, nogenlunde som vi plejer. Så på den måde ser verden ikke anderledes ud. På alle andre måder ser verden helt anderledes ud, og hele den samfundsøkonomiske forudsætning er forandret, siger han.
Der kommer en regning
Med torsdagens hjælpepakke blev anlægsloftet sat ud af drift i 2020, og samtlige kommunale udgifter relateret til coronakrisen er undtaget udgiftsloftet. Med andre ord var beskeden fra finansminister Nicolai Wammen til kommunerne: Brug flere penge!
Et ganske opsigtsvækkende budskab i en almindelig verden.
Men i en verden smittet med coronavirus er det et ganske fornuftigt budskab, mener KL-formand Jacob Bundsgaard.
– I år skal vi have fuldt fokus på, hvordan vi i kommunerne kan være med til at holde gang i økonomien. Så vi rykker anlægsinvesteringer frem fra de kommende år og forsøger at få arbejdet gennemført hurtigst muligt, så vi kan holde hånden under beskæftigelsen. De tiltag er nødvendige, og de skal udføres nu, siger Jacob Bundsgaard.
Med coronakrisen og neddroslingen af aktivitet i samfundet følger der dog også en regning.
– Der bliver en regning at betale. Hvor stor den bliver, og hvornår den skal betales, det ved vi først mere om, når vi er kommet ud på den anden side af coronakrisen. Men vi må alt andet lige forvente, at der kommer en samlet nedgang i økonomien, og dermed er Danmarks muligheder for at afholde offentlige udgifter også presset, siger Jacob Bundsgaard.
Forhandle under usikkerhed
Regningens størrelse bliver ikke umiddelbart afklaret lige om hjørnet. Derfor vil årets økonomiforhandlinger ske i tusmørke med stor usikkerhed om, hvordan kommunernes økonomi ser ud i 2021, fortæller KL’s næstformand, Martin Damm (V).
– Normalt sidder vi i juni måned og forsøger at forudse, hvordan verden ser ud det efterfølgende år. Det er svært nok. I år kommer vi til at stå i en situation, hvor vi ikke kender omfanget af de samfundsøkonomiske konsekvenser af coronakrisen. Vi ved ikke, hvor lang tid den aktuelle sundhedskrise varer, og vi ved ikke, hvilke økonomiske konsekvenser det vil få i Danmark og globalt. Så vi kommer til at forhandle under noget usikkerhed, siger Martin Damm.
Han peger på, at det ifølge regeringens plan var meningen, at der skulle være vedtaget en velfærdslov, som sikrede, at kommunernes stigende udgifter til det demografiske pres blev dækket. Udligningsreformen er også sat på pause, men regeringen forventer dog, at den bliver gennemført inden sommer.
– Vi må jo se, hvilke pløkker der er slået i, når vi kommer til sommer. Vi har usikkerheder hele raden rundt, men en af de ting, man kan skabe sikkerhed om, det er udligningen, siger Martin Damm og bliver suppleret af Jacob Bundsgaard:
– Så vi har fortsat en forventning om, at partierne på Christiansborg på trods af coronakrisen, og på trods af vanskelighederne ved at få lavet en udligningsreform, får samlet forhandlingerne op og kommer i mål, inden vi skal forhandle kommuneøkonomi, siger han.
Den forventning bliver modsvaret af en ”ambition” i regeringen, lød det fra social- og indenrigsminister Astrid Krag (S) på torsdagens pressemøde.
– Selvom coronasmitten forandrer mange ting nu og her, så betyder det ikke, at behovet for et mere retfærdigt udligningssystem er forsvundet. Så det er klart min og regeringens ambition at få udligningen på plads. Det har lidt hast, hvis det skal være på plads inden næste års tilskudsudmelding. Men det er klart ambitionen at få en bred aftale og nå det inden næste budgetår, lød det fra Astrid Krag.
Først afklaring i fremtiden
Den helt store usikkerhed, nemlig coronakrisens samfundsøkonomiske regning, kommer ifølge Jacob Bundsgaard og Martin Damms vurdering dog først til at blive afklaret i årene, der kommer. Kommunerne har fået besked på i år at bruge de penge, der skal til. Både til at betale for de merudgifter, der opstår under krisen, og til at holde hånden under beskæftigelsen.
Forventningen fra formandsparret er, at også 2021 bliver et år, hvor det offentlige forbrug skal holde hånden under økonomien.
– Det kommer selvfølgelig an på den økonomiske udvikling. Hvis vi ser en meget stor afmatning, så er det jo ikke i 2021, at man skal stoppe den ekspansive finanspolitik. Det er svært at vide, hvordan verden ser ud i fremtiden, men jeg tror, at der også næste år vil være behov for at føre en ekspansiv finanspolitik, siger Jacob Bundsgaard.
Finansminister Nicolai Wammen ville på pressemødet torsdag ikke love, at kommunerne også i 2021 vil få rum til store anlægsinvesteringer.
##ContentBoxStart##257001##ContentBoxEnd##
– Vi har taget et helt ekstraordinært skridt og ophævet anlægsloftet for kommunerne i 2020. Hvad vi gør i forhold til næste år, skal vi tale med kommunerne om i maj måned (i økonomiforhandlingerne, red.). Der må vi så tage bestik af, hvordan den økonomiske situation ser ud, lød det fra finansministeren.
Indhug i råderum
Den første pejling af, hvordan de offentlige finanser ser ud i 2021, kommer ifølge Bundsgaard og Damm først med finanslovsforhandlingerne i slutningen af året. Altså efter kommunernes økonomiaftale er lukket.
– Folketingets partier skal have gjort regnebrættet op i forhold til, hvad det her rent faktisk kommer til at betyde for dansk økonomi og for de offentlige udgifter fremad. Det kommer formentlig først til at ske op mod finanslovsforhandlingerne. Det giver naturligvis en væsentlig usikkerhed. Den usikkerhed skal vi forsøge at tage højde for, så godt vi kan i økonomiaftalen, blandt andet ved at aftale at vi løbende mødes med finansministeriet for at følge op på, om det, vi har aftalt i forhandlingerne, skal justeres, siger Jacob Bundsgaard.
Formandsparrets vurdering er altså, at det meste er usikkert.
– Før coronakrisen kiggede vi ind i et stort økonomisk råderum, og Folketinget diskuterede, hvad man kunne få for de penge. Nu er der gjort et ordentligt indhug i råderummet, siger Martin Damm.
– Ja, på tre uger er vi gået fra, at den offentlige økonomi aldrig har set bedre ud til en situation, hvor usikkerheden aldrig har været større, siger Jacob Bundsgaard. • jki@kl.dk