Kommuner vil suspendere 225-timersregel: Ministerium siger nej

Flere kommuner landet over vil suspendere den såkaldte 225-timersregel, der betyder, at kontanthjælpsmodtagere skal have 225 timers lønnet arbejde om året for at undgå at få nedsat deres ydelse. Ministeren siger, at reglen for nuværende gælder, men at der bliver kigget på det.

tekst Jon Kirketerp Jørgensen

Mens det meste af Danmark er gået i stå, og beskæftigelsesindsatsen i kommunerne kører på nedsat kraft, så gælder den såkaldte 225-timersregel stadig. Den betyder, at visse kontanthjælpsmodtagere, der ikke har 225 timers ordinær beskæftigelse i løbet af et kalenderår, får nedsat deres ydelse.

Under coronakrisen har det dog vist sig at være meget svært at finde beskæftigelse for kontanthjælpsmodtagere, og derfor har en række kommuner valgt at suspendere reglen, mens der i andre kommuner er stillet forslag om at suspendere reglen. 

Men det har Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) under Beskæftigelsesministeriet sat en stopper for. 

I Aalborg Kommune tolkede forvaltningen den omfattende suspension af regler på beskæftigelsesområdet til også at omfatte 225-timersreglen, som man derfor suspenderede. Samtidig spurgte forvaltningen STAR, hvordan det skulle tolkes. Og da svaret så kom, lød det, at 225-timersreglen stadig var gældende, og så rettede forvaltningen ind.

Byrådsmedlem i Aalborg Kommune og gruppeformand for Enhedslisten, Per Clausen, undrer sig over ministeriet og STARs håndtering af kontanthjælpsmodtagerne.

– Det er svært at forstå, al den stund at både de øvrige rådighedsregler og jobcentrenes bistand og service over for borgerne er forsvundet. Så det er urimeligt svært for dem at optjene de timer, de skal. Situationen er helt unik lige så meget for kontanthjælpsmodtagere, som den er for andre borgere. Så det er en underlig tolkning, at alt er som det plejer på det punkt, siger Per Clausen, der er tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten.

Han peger på, at fastholdelsen af 225-timersreglen, der koster en kontanthjælpsmodtager 500 eller 1.000 kroner om måneden, hvis de ikke lever op til kravet, stiller udsatte borgere dårligt.

– De har i forvejen en stram økonomi, og det er helt urimeligt, at de stadig skal leve op til kravet, siger Per Clausen.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) siger i et skriftligt svar til Nyhedsmagasinet Danske Kommuner, at 225-timers-reglen er noget, som man "kigger på". Der er dog endnu ikke nogen melding om, hvornår regeringen i så fald vil kigge på det.

– Regeringen arbejder for, at samfundet tager så lidt skade af dette corona-udbrud som muligt og har foreløbig afsat 285 milliarder kroner til initiativerne. Tiltag for ledige, for lønmodtagere og for virksomheder. Blandt andet er dagpengeperioden sat i bero, og sygedagpengeperioden er forlænget i tre måneder, så folk ikke falder ud af systemet i en tid, hvor arbejdsmarkedet er vendt på hovedet. Det er rigtigt, at 225 timers-reglen fortsat gælder. Som regeringen hele tiden har sagt, vil vi ikke afvise, at der kommer flere initiativer, og 225 timer-reglen er noget af det, vi kigger på, siger Peter Hummelgaard.

Per Clausen mener dog, at ministeren med et snuptag kunne have lempet reglerne.

– Det virker besynderligt, at man ikke har håndteret det endnu. Hvorfor skal embedsapparetet bruge så lang tid på at finde en løsning på det her. Det burde være enkelt. Men i stedet opretholder man en særlig ubehagelighed over for udsatte borgere, mens man håndterer alle andre borgeres udfordringer i denne tid, siger han.

I Ringkøbng-Skjern valgte man i sidste uge at suspendere reglen. Det samme gjorde man i Odense. Begge kommuner har dog måtte rette ind efter svaret fra STAR. jki@kl.dk