Kommunerne skal have skærpet fokus på ekstremisme
tekst Thomas Kokholm Nielsen
I fællesskab med Politiets Efterretningstjeneste (PET) og Rigspolitiets Nationale Forebyggelsescenter (NFC) har Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme sendt et brev ud til medarbejdere i politi og kommuner, hvor de beder om ekstra opmærksomhed på ansattes eventuelle bekymringer.
Baggrunden for brevet er drabet på den franske lærer Samuel Paty, efter han viste de danske karikaturtegninger af profeten Muhammed i sin undervisning.
I brevet står der blandt andet: ”Der kan i forbindelse med drabene i Frankrig og den politiske debat omkring det herhjemme opleves en stigende usikkerhed blandt borgere og frontpersonale ude lokalt”.
Frontpersonale kan for eksempel være lærere eller kommunalt ansatte, som har med børn og unge at gøre.
I brevet opfordres blandt andet SSP-medarbejdere til at gøre en ekstra indsats for at koordinere og samle op på bekymringer.
Kommunerne har i forvejen strategier og beredskabsplaner til at opfange og forebygge radikalisering og ekstremisme. Nyhedsmagasinet Danske Kommuner ville gerne have afklaret, hvad det er for en ændret praksis, PET og Rigspolitiet lægger op til med brevet.
Det blev til et skriftligt svar fra SIRI (Styrelsen for International Rekruttering og Integration), som Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme hører under.
Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme oplyser, at det fælles brev er sendt ud til ”Infohustovholdere i kommuner og politi om skærpet opmærksomhed på bekymringer for ekstremisme lokalt. Infohuset er et kriminalpræventivt samarbejdsforum. De centrale aktører i infohusene er fra politi og kommune og arbejder med forebyggelse af kriminelle handlinger med ekstremistisk motiv”.
Nationalt Center for Forebyggelse af Ekstremisme uddyber endvidere:
”Brevet er sendt foranlediget af drabene i Frankrig og den politiske debat omkring det herhjemme. Vi ved nemlig fra tidligere, at denne type hændelser bruges af ekstreme miljøer til at rekruttere usikre mennesker, der leder efter et tilhørsforhold. I brevet opfordres de lokale tovholdere til, i 14 dage, at være behjælpelige med at mobilisere en skærpet opmærksomhed på bekymringer og til at gøre en ekstra indsats for at dæmpe utryghed og frustration der, hvor det måtte opstå. Ligeledes er tovholderne blevet bedt om at sikre, at frontpersonale på skoler og ungdomsuddannelser ved, hvor de kan henvende sig lokalt med evt. bekymringer”.
Ifølge Rigspolitiet skal personalet også holde øje med, om elever viser tegn på radikalisering. Som eksempel har Københavns Vestegns Politi sendt budskabet videre til samtlige skoler i politikredsen via den såkaldte Enhed for Afradikalisering.
Ingen bagatelgrænse
I Ishøj Kommune på Københavns Vestegn fylder bekymringen for radikaliseringen blandt børn og unge meget lidt for tiden. Man oplever meget få eller nærmest ingen tegn på radikalisering. Og det er i en kommune, hvor en stor del af borgerne har muslimsk baggrund.
Leder af enheden for Tryghed og Kriminalitetsforebyggelse i kommunen Mette Jensen, påpeger, at man i forvejen har en strategi og en handleplan for forebyggelse af radikalisering og et tæt samarbejde med infohusene. Men man har naturligvis handlet på opfordringen fra politiet.
– Det har givet anledning til, at vi har gjort skolerne opmærksomme på, at der ikke var nogen minimumsgrænse for, hvad de skulle rapportere ind til vores SSP-koordinator. Stort og småt skulle bare indmeldes. Også de sager, hvor man før ville spørge sig selv: Er det virkelig noget? Var der en dybere mening eller bare for sjov?, forklarer Mette Jensen.
Det til trods er der i skrivende stund ikke kommet en eneste indrapportering fra skolerne.
– Vi mærker ikke noget særligt på det her område, og jeg synes, vi har en god strategi for det. Jeg tror, skolerne i forvejen er helt bevidste om, hvad de skal gøre, hvis de støder på noget. De kender forretningsgangen. Det synes jeg, vi har fået bekræftet de få gange, hvor der har været noget, vi lige skulle have vendt, siger Mette Jensen.
Når man fjerner bagatelgrænsen, risikerer man så ikke, at der er børn og unge, der havner i politiets søgelys uden grund?
– Der har jo ikke været nogen i denne omgang, og i de tidligere ganske få sager, der har været, har der været et ganske godt samarbejde med politiet. Jeg synes ikke, det har mistænkeliggjort nogen børn, siger Mette Jensen.
Ro på i Ishøj
Emnet radikalisering var mere aktuelt i Ishøj, da man under Syrienskrigen kunne være bekymret for, om unge kunne finde på at rejse til Islamisk Stat.
Ifølge formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Ishøj Kommune Jeanette Merklin (S) fylder radikalisering heller ikke særlig meget politisk for tiden.
– For et par år siden talte vi rigtig meget om radikalisering, men så er det gået lidt i sig selv. Det er meget lang tid siden, vi har diskuteret det i byrådet og i vores partier, siger Jeanette Merklin.
Det, der fylder mest i Ishøj, er den mere almindelige kriminalitetsforebyggelse.
– Men der har også været ret roligt længe. Det kan måske skyldes, at der ikke har været så mange børn og unge på gaderne under corona. Der var godt nogle skyderier nede ved stranden for nylig, men det var noget banderelateret mellem nogen, der kom fra Greve og København, som kørte igennem Ishøj. Jeg tænker, folk er mere hjemme, og der er måske nogle familier, der får snakket mere med deres børn. Det kan have noget at sige, siger Jeanette Merklin.
Der er en grund
Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal kan ikke huske, at han sin tid har fået en lignende fælles besked fra PET og politiet, og mener, det skal tages alvorligt.
– Min umiddelbare tanke er, at når politiet og PET i samarbejde sender sådan en besked ud, så er det, fordi der er en bekymring. De har erfaring med, at man tidligere har rekrutteret blandt de svageste elever, der er udenfor fællesskabet. Derfor tænker jeg, vi i den forbindelse skal være opmærksomme på de elever. Jeg kender ikke noget til, om de har indikationer på noget, men når de melder det her, så må vi naturligvis lytte og være opmærksomme. Sådan hører jeg opfordringen, siger han og tilføjer:
– Jeg ved, der er skoler, der har undret sig over beskeden. Især dér, hvor det overhovedet ikke ser ud til, at de kan have den slags problemer. De undrede sig så også i Kundby i sin tid, skal man huske, siger Claus Hjortdal.
Med hensyn til, at man kan komme til at bringe børn og unge i politiets søgelys uden grund, siger Claus Hjortdal:
– Det er der risiko for. Man skal være varsom. Der er folk, der har forstand på, hvordan man håndterer det i kommunerne. Man kan jo diskutere en elev anonymt. På den måde kan man vende bekymringer i Socialforvaltningen og SSP, uden at sætte cpr-nummer på eleven. • tkn@kl.dk