I Sophies København skal fornuften tilbage

Socialdemokratiets overborgmesterkandidat Sophie Hæstorp Andersen vil gerne nuancere billedet af København som en kommune, der ødsler med pengene. Og så brænder hun for at give børn endnu bedre vilkår.

tekst Mads Brandsen

Der er ekstra mange punkter i Sophie Hæstorp Andersens kalender for tiden. For samtidig med at hun passer arbejdet som regionsrådsformand i Region Hovedstaden, går hun og suger til sig af viden og tænker over sin kommende valgkamp, der – om alt går, som hun selv og Socialdemokratiet håber – ender med, at hun fra 1. januar 2022 kan kalde sig overborgmester i København.

En drømmepost, erkender hun, da Nyhedsmagasinet Danske Kommuner møder hende til en gåtur på det Vesterbro, der har været hendes kvarter, siden hun som 21-årig flyttede til byen fra Gladsaxe. 

– Jeg ville lyve, hvis jeg ikke siger, at jeg engang imellem, når jeg har drømt og kigget ud i fremtiden, har gjort mig tanker om, at jeg gerne ville være overborgmester en dag, siger hun.

Men tingene gik stærkt. Så fra den sexismeanklagede Frank Jensen på tumultarisk vis forlod overborgmesterkontoret i oktober, og til hun blev kontaktet af sin kredsformand og andre partifæller, der opfordrede hende til at stille op, havde hun ikke nået at tænke over, at det måske var tiden nu.

– Det gik så stærkt, og jeg havde ikke regnet med, at det skulle være lige nu, siger hun. 

Vi er bare bedst

Det bliver med hendes egne ord ikke nogen nem opgave at tage over efter Frank Jensen. Men selv om næste års kommunalvalg kommer til at finde sted i skyggen af sexismedebatten, føler hun ikke, at hendes køn spiller nogen nævneværdig rolle.

– Jeg har ikke tænkt, at jeg blev opfordret til at stille op, fordi jeg var kvinde. Mine partifæller har sagt, at jeg har nogle erfaringer fra Folketinget og regionsrådet, som de har brug for nu, og at de ved, at jeg har en kæmpe kærlighed til byen.

Betyder det noget, at du kommer udefra?

– Det må du jo spørge mit parti om, svarer Sophie Hæstorp Andersen.

Hvad tænker du om at gå til valg i skyggen af metoo-bølgen?

– På mange måder tror jeg, at københavnerne stadig er lige så optagede af sunde boliger, der er til at betale, daginstitutioner og skoler, hvor deres børn trives, og at klimaet og den grønne dagsorden kommer til at fylde rigtig meget.

Det er der sikkert også andre partier, der går til valg på?

– Det er jeg med på, men vi er bare bedre til det. Vi er bedre til at lave forlig, og vi står solidt i forhold til at kunne samle et flertal.

Modsat Frank Jensen har hun boet halvdelen af sit liv i København. Hun husker tydeligt, hvordan Vesterbro var, da hun flyttede dertil.  

##ContentBoxStart##260435##ContentBoxEnd##

Fornuften mangler

Vi går ad Halmtorvet forbi Sommerstedgade, der ikke altid har været så pæn en gade som i dag.

– Dengang jeg flyttede hertil, diskuterede man meget, om Halmtorvet skulle lukkes, så der ikke kom al den trafik ned til Sommerstedgade, hvor bordellerne lå. Der var også en diskussion om stofmisbrugerne, der dengang holdt meget til på Maria Kirkeplads – og om, hvorvidt de bare skulle eksporteres ud til Sydhavnen. Foreslog man det, var man ikke rigtig vesterbroer. Jeg kan heller ikke sige mig helt fri fra at have brugt netop det argument over for folk, der mente at have alle de rigtige løsninger på Vesterbros udfordringer, men som ikke boede her selv. Vi skal finde lokale løsninger, der virker. Det er vigtigt for mig, siger hun, der ikke lægger skjul på, at hun har en ”kæmpe kærlighed” til byen.

Derfor irriterer det hende også, når der bliver tegnet et unuanceret billede af byen som et sted, hvor politikerne ikke prioriterer rigtigt.

– Jeg kan godt forstå, at folk sommetider tænker sit, for der kan godt mangle noget sund fornuft i de historier, der kommer ud om København, siger Sophie Hæstorp Andersen og nævner, at København for få år siden fik et blafferstoppested ved indfaldsvejen Folehaven. 

– Når jeg vælger at stille op, er det ikke mindst, fordi jeg synes, der skal være noget sund fornuft. Selvfølgelig skal man i København overveje, hvad det er, man prioriterer. Det er vigtigt, at man har væresteder, der har sent åbent til de hjemløse. Også vigtigere end et blafferstoppested.

Så der skal ikke være så mange spektakulære projekter, men mere fokus på kerneopgaven? 

– Jeg vil gerne sikre, at der står respekt om Borgerrepræsentationen. Vi skal kunne se på os selv med kritiske briller og spørge os selv, om vi har fokus på det væsentlige. 

Luksuriøs bordtennis

Vi er nået frem til Sønder Boulevard. Om sommeren spækket med hipstere, der hænger ud med økologiske pale ales fra Kioskh og unge, der spiller bordtennis på et bord i metal. I dag er her ganske stille. Nogle i provinsen ville måske kalde bordtennisbordet for et godt eksempel på københavnerluksus, men den køber Sophie Hæstorp Andersen ikke. 

– Det er udtryk for, at der ikke er særlig mange rekreative områder i København, og at det er svært at komme til at spille bordtennis indendørs. Derfor har man rykket det mere ud og sørget for, at man både kan spille basketball og bordtennis. I mange kommuner vest for Storebælt sker det i idrætshaller, men dem har vi bare ikke så mange af i København, svarer hun.

Det lyder, som om du virkelig vil tale Københavns sag.

– Ja, og det har jeg også gjort som regionsrådsformand. Meget af arbejdet der er netop til gavn for København, siger hun. 

Hvordan kommer københavnerne til at mærke, hvis du tager over?

– Frank var en rigtig god overborgmester for København, som også gjorde et stort stykke arbejde for byen. Men jeg er en anden type. Jeg har et stort hjerte for, at byen ikke knækker over. Det er noget, jeg også oplever, at den nuværende borgerrepræsentation er optaget af. Der må ikke være for store forskelle på, hvordan børn vokser op. Jeg er meget optaget af sammenhængskraften. Både internt, men også med omverdenen. Det andet er den grønne omstilling. København gør meget, men jeg tror, der er nogle steder, vi skal have sat mere turbo på de kommende år. Jeg har ikke alle svarene på hvordan i dag, men noget af det, der bekymrer mig, er, at cyklismen er stagnerende, siger hun.

Skal bilerne ud af Indre By?

– Nej. Der er mange københavnere, der er afhængige af deres biler. Håndværkere og andre, der arbejder i byen, men også borgere, der af forskellige grunde ikke kan bruge den kollektive trafik. Men vi skal da hele tiden lave en by, hvor det at gå eller cykle føles som en fordel, og hvor den kollektive trafik får forkøbsret, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Vi nærmer os Halmtorvet, hvor vi begyndte vores gåtur. Foran det, der i dag er en lille salatbar, men i selvsamme hjørnelokale har der ligget lidt af hvert gennem tiden. Et gammelt skilt over døren afslører, at det måske ikke er så længe siden endda. 

Et billede på, at der sker meget i København i disse år. Derfor må vi afslutningsvis høre, hvad den måske kommende overborgmester egentlig glæder sig mest til.

– Jeg glæder mig allermest til at gøre en konkret forskel for børn, der har brug for en ekstra hjælpende hånd. 

Det lyder lidt som noget, man har hørt en statsminister sige. Vil du være børnenes overborgmester?

– Ja, hvorfor ikke? København er den yngste kommune i landet, og hvert eneste barn er et håb for fremtiden, siger hun med et smil. • mdbr@kl.dk