Omegnskommuner blæser til kamp mod vejstøj

Nok er nok, lyder det fra politikere på tværs af partier i en stribe byråd rundt om København. Der skal gøres noget ved støjen fra motorvejene, når regeringen fordeler milliarder, lyder kravet. Transportministeren er positiv.

tekst Mads Brandsen

Det ser imponerende ud, når man betragter Motorvejskryds Gladsaxe på et kort. Stedet, hvor Motorring 3 møder Hillerødmotorvejen. 

Men lydbilledet i nabolaget er der ikke meget kønt at sige om, for i løbet af et helt almindeligt døgn kører der over 113.000 biler på Ring 3, mens antallet på Hillerødmotorvejen umiddelbart nord for krydset er lidt over 73.000. Tal, som kun går en vej – nemlig opad.

Derfor er der brug for at gøre noget, mener byrådsmedlem Serdal Benli (SF).

– Gladsaxe er nok den kommune i hele Region Hovedstaden, der er mest støjplaget. Vi har både Hillerød- og Helsingørmotorvejen og Ring 3. Der er ikke det sted i kommunen, hvor man ikke udsættes for støj, siger han.

Sammen med en række andre kommunalpolitikere fra omegnskommunerne rundt om København står han derfor bag et borgerforslag, der, hvis det bliver vedtaget i Folketinget, vil pålægge transportminister Benny Engelbrecht (S) at afsætte ”markant flere midler” til bekæmpelse af støj fra motorveje i de bynære områder, så færre boliger bliver belastet af støj på 58 dB og derover. 

Regeringen står over for at lave en ny infrastrukturplan – og det er her, politikerne håber, at der kan findes flere midler til støjbekæmpelsen.  

Asfalt er ikke hele svaret

Tidligere har man forsøgt sig med støjdæmpende asfalt, men for det første fjerner det kun et par dB af støjen – og for det andet holder den ikke så længe, hvilket skaber hyppigere vejarbejder. I Gladsaxe drømmer man om at overdække de cirka 500 meter af Hillerødmotorvejen fra Værebrovej til Bagsværd. 

– Der skal en samlet plan til, som består af en masse værktøjer. Et af dem er at styrke den kollektive trafik, så flere biler forsvinder fra vejene, siger Serdal Benli. 

Initiativtageren til borgerforslaget er Anders Medum Groth, der sammen med familien for nogle år siden flyttede fra København til Farum i Furesø Kommune, hvor han næste år stiller op til byrådsvalget for Radikale Venstre. Han fortæller, at vejstøjen var et tema i sidste kommunalvalgkamp, men at der ikke er sket noget. 

– Støjen fra motorvejene øges for hvert år, der går. Det medfører i sig selv flere dødsfald, end der er trafikdræbte hvert år. Derfor er det på tide, at Folketinget afsætter markant flere midler til at reducere støjen fra motorvejene, siger han.

Grænseværdien for, hvor meget trafikstøj, man skal kunne tåle, ligger i Danmark på 58 dB. Miljøminister Lea Wermelin (S) har tidligere afvist at sænke den, selv om Verdenssundhedsorganisationen anbefaler en grænse på 52 dB. Omkring 400.000 danskere skønnes at være påvirket af trafikstøj, der overstiger 58 dB. 

##ContentBoxStart##260430##ContentBoxEnd##

Laveste fællesnævner

En af medstillerne er Hans Odder (K), der er byrådsmedlem i Solrød, der gennemskæres af Danmarks mest trafikerede motorvejsstrækning, Køge Bugt Motorvejen, hvor 120.000 biler drøner forbi hvert døgn med en gennemsnitshastighed på 109 km/t. Det larmer. Her har Vejdirektoratet lagt støjdæmpende asfalt. 

– Det hjælper rigtig meget, og man kan tydeligt høre inde i bilen, at det støjer mindre. Men trafikken er blevet mere intensiv, og selv om vi har forhøjet støjvoldene, betyder det bare, at støjen nu lander på strandsiden. Samtidig taler man om at bygge Ring 5. Så vil Solrød da blive helt kapslet ind i veje, siger Hans Odder sukkende.

Han er godt og grundigt træt af, at der måske nok er politisk vilje til at gøre noget, men at det sjældent er tilstrækkeligt.

– Det virker, som om vi går efter laveste fællesnævner. Hvis et givent projekt koster 6 milliarder kroner, ender vi gerne med at bruge 5,2 milliarder kroner – og så duer løsningen ikke rigtigt. Den store forkromede løsning er at bygge tunge støjværn, som man gør i Tyskland. Det skylder vi borgerne. Der er ikke noget, der hedder bedst og billigst. Det er noget sludder, som er opfundet af en eller anden McKinsey-fætter, siger han. 

I Høje-Taastrup drømmer Socialdemokratiets gruppeformand Peter Faarbæk om, at der bliver gjort noget effektivt for de borgere, der plages af støjen. 

– Vi har områder, der for længst burde være dækket af støjskærme, men som stadig ikke er det. Det har været påpeget adskillige gange. Jeg synes, vi er hårdt ramt med både jernbane og motorveje rundt om kommunen. Der skal ske noget, siger han. 

Lignende toner lyder fra viceborgmester i Lyngby-Taarbæk, Simon Pihl Sørensen (S). Kommunen gennemskæres af Helsingørmotorvejen med op mod 100.000 biler i døgnet.

– Støj er et stort problem hos os, og jeg har tidligere oplevet, at vi har løbet hovedet mod muren, når vi har forsøgt at gøre noget ved det. Derfor er jeg gået med i borgerforslaget her, siger han. 

Minister: Vi skal se på det

##ContentBoxStart##260429##ContentBoxEnd##

Transportminister Benny Engelbrecht (S) har tidligere tilkendegivet, at han anser trafikstøj som en alvorlig udfordring, der skal adresseres i de kommende forhandlinger om infrastruktur. Oprindeligt var det planen, at de forhandlingerne skulle i gang inden nytår, men overfor Nyhedsmagasinet Danske Kommuner afviser han nu at sætte tidspunkt på.

– Mit mål er at komme i gang med forhandlingerne om en grøn mobilitetsplan, så snart det kan lade sig gøre. Lige nu forhandler vi om grøn vejtransport, og vi er naturligvis nødt til at kende den realistiske stigningstakt for de grønne biler, når vi planlægger fremtidens transportinfrastruktur. Derudover skal vi have vedtaget en finanslov og håndtere den meget alvorlige situation omkring covid-19, skriver ministeren.

I oppositionen glæder man sig til invitationen fra ministeren. Transportordfører Kristian Pihl Lorentzen (V) vil kræve, at der afsættes ”en meget stor pulje” til bekæmpelse fra trafikstøj. Tidligere har Venstre lagt op til at afsætte 1,6 milliarder kroner til området, men i dag skruer Kristian Pihl Lorentzen gerne op for det beløb. 

– Vi vil have udarbejdet en national strategi med en systematisk kortlægning, der skal bygge på målinger og ikke beregninger. Vi er nødt til at tage det alvorligt, men selv om vi gør det, kan jeg ikke love, det er løst på 5-10 år, siger han, der synes, at forslagsstillerne sparker en åben dør ind.

Det glæder initiativtageren til borgerforslaget Anders Medum Groth.

– Det er fedt, at Venstre vil prioritere det. Så mangler vi bare noget handling, siger han. • mdbr@kl.dk