Kommuner bliver bedre til at spotte demens hos udviklingshæmmede

Udviklingshæmmede har stor risiko for at udvikle demens, og derfor opkvalificerer seks kommuner medarbejdere til at opdage tidlige tegn på demens, så borgerne kan få den rette hjælp.

50.000 danskere er fysisk eller psykisk udviklingshæmmede, og ligesom den øvrige befolkning lever mennesker med udviklingshæmning generelt længere end tidligere. Borgere med udviklingshæmning har 3-4 gange så stor risiko for at udvikle demens, og de begynder ofte at blive demente allerede ved 40-årsalderen. 

Derfor er seks kommuner med i et projekt under Fremfærd, der skal opkvalificere medarbejdere på botilbud og støttecentre til at spore tegn på demens, så borgerne får den bedste hjælp.

Lasse Gredal er teamleder for alle støttecentre i Kerteminde Kommune og for ekstern hjemmevejledning til borgere, som bor hjemme. 

– Vi er en stor organisation og har borgere med mange forskellige grader af udviklingshæmning. Nogle er sengeliggende, andre bor for sig selv og har kun brug for lidt støtte, fortæller Lasse Gredal, idet han tager imod på Støttecenter Askvej midt i Kerteminde by.

– Vi går lige rundt og hilser på alle beboerne, siger Lasse Gredal og viser vej ned ad gangen. 

Støttecenter Askvej har otte beboere fra midt i 30’erne til midt i 60’erne. De har forskellige fysiske og psykiske former for udviklingshæmning, og centret er bemandet fra morgen til først på aftenen. Hver beboer har sin egen lejlighed, og i midten er et stort køkken-alrum med spiseplads til alle og en flydersofa. Lone Knudsen byder indenfor i sin hyggelige lejlighed, som med mange cd’er bærer præg af, at Lone holder af musik. Hun har ikke ret meget sprog, men øjnene lyser, og personalet forstår hende som regel.

– Mange af borgerne har boet her i 25-26 år, og for dem som for alle andre gælder det om at blive længst muligt i eget hjem. Det her er deres hjem, og vi skal prøve at hjælpe dem, så godt vi kan, også hvis de udvikler demens. Mennesker med demens har bedst af at være i genkendelige og trygge rammer, siger Lasse Gredal.

##ContentBoxStart##260246##ContentBoxEnd##

– Lige nu ved vi faktisk ikke, om nogen af beboerne har demens, derfor er vi rigtig glade for at komme med i projektet. To af borgerne her på Askvej har Downs syndrom, og mennesker med Downs syndrom har stor risiko for at udvikle en demenssygdom tidligt. Derfor er det vigtigt, at vi lærer at blive opmærksomme på tegn på demens allerede, når de er omkring 35 år, siger Lasse Gredal. 

Det er energi til hjernen

Socialt Udviklingscenter og Københavns Professionshøjskole har kortlagt området i forbindelse med projektet, og kortlægningen viser, at der mangler viden både herhjemme og i udlandet. Medarbejdere på botilbud har behov for viden både om demens, demenssymptomer og procedurerne for udredning for demens. 

Socialpædagog Jette Nielsen har arbejdet på Støttecenter Askvej i 16 år og er begejstret for projektet:

– Vi har modtaget ni e-læringsmoduler, og jeg har taget de første seks, når jeg har haft en pause i arbejdet. Det er super spændende og energi til hjernen. Jeg får rigtig meget ud af det. Jeg er ikke mindst blevet opmærksom på, hvor lidt jeg vidste om demens før. Jeg troede, det bare handlede om hukommelsen, men nu er jeg klar over, at tidlige tegn på demens også kan komme til udtryk på mange andre felter som for eksempel ændrede måder at spise eller tale på, fortæller Jette Nielsen.

En af de store udfordringer er, at udviklingshæmmede borgere med demens kan have brug for både socialfaglige og sundhedsfaglige indsatser. Kortlægningen fra Socialt Udviklingscenter og Københavns Professionshøjskole viser, at medarbejdere på botilbuddene har gode socialpædagogiske metoder, men at de mangler redskaber i forhold til den sundhedsfaglige indsats, når det gælder demens. Selv om der findes evidensbaserede metoder til at udrede demens, mangler medarbejderne på bostederne viden om, hvordan de kan bruge metoderne og herigennem understøtte tidlig opsporing og udredning.

Skema kan hjælpe læger

Nationalt Videnscenter for Demens har udarbejdet et demens- og observationsskema kaldet Trinvold Demensskema specielt til borgere med et udviklingshandicap. Skemaet kan være et redskab på botilbuddene, for selv om det er en lægefaglig opgave at udrede mennesker for demens, kan demensskemaerne sikre, at medarbejderne observerer og registrerer, hvis borgerne ændrer adfærd og funktionsevne, og de observationer kan hjælpe lægerne med at stille en diagnose.

Medarbejdere fra de seks kommuner i projektet kommer også på temadag om sygdomslære med fokus på aldringstegn og får generel viden om demenssygdomme. Det glæder Jette Nielsen sig til:

– Vi kender beboerne her rigtig godt, så vi kan se, hvis de ændrer sig, men vi ved jo ikke, om ændringen skyldes demens eller for eksempel Downs syndrom. Projektet her gør mig nysgerrig på borgernes udvikling på en ny måde, og det har yderligere den positive sidegevinst, at borgerne i endnu højere grad føler sig set og hørt, smiler Jette Nielsen.

Støttecenter Askvej har meget få tilfælde af udadreagerende adfærd og behov for magtanvendelse, men nogle borgere bliver mere konfliktsøgende, når de udvikler demens, og det er et nyt opmærksomhedspunkt for Jette Nielsen i forbindelse med projektet:

##ContentBoxStart##260247##ContentBoxEnd##

– Borgere, som har levet næsten hele deres liv på en institution, ved, at de får opmærksomhed fra personalet, når de larmer. Støj og konfliktoptrapning kan være et råb om hjælp, hvis borgeren har det dårligt og ikke kan formulere sig med ord, men nu har jeg lært, at det også kan være et tegn på begyndende demens, siger hun.

– Jeg er også blevet klar over, at demens kan komme til udtryk som surhed og vrede, fordi borgeren ikke føler sig forstået. Derfor er jeg blevet mere opmærksom på at hjælpe borgeren med at sætte ord på, hvad der er galt, når hun er oprevet. Det er en involverende og nysgerrig tilgang, hvor jeg også forklarer de andre beboere, at vi skal vise forståelse og møde borgeren der, hvor hun er lige nu. Min rummelighed og forsøg på at skabe ro fremfor konflikt smitter af på de andre beboere. Det er jo et hjem og et fællesskab, vi har her, siger Jette Nielsen.  

Borgmesteren banker på

Jakob Olsen banker på ind til kontoret. Personalet på Askvej kalder ham byens ”borgmester”, fordi han kender alle i byen, og alle kender ham. Jakob fik endda æren af at overrække en buket blomster til dronning Margrethe i 2013 og fik ved samme lejlighed en stor tak af prins Henrik. 

Jakob Olsen har været ved bageren efter kage, og Jette siger tak.

– Jeg vil tage initiativ til, at vi fortæller beboernes livshistorie og tegner deres livstræ, gerne sammen med deres familier. Vi mangler noget historie på borgere, som har været på institution hele livet. Nogle institutioner skifter jo ofte personale, og så går der viden tabt. Vi skal for eksempel have bevaret Jakobs oplevelse med majestæten, siger hun.

Livshistorierne kan være en støtte, når en borger har udviklet demens, fordi nye medarbejdere på botilbuddet blandt andet kan læse om borgernes yndlingsmusik eller aktiviteter, der kan skabe tryghed og livskvalitet. Borgeres livshistorier kan også være et vigtigt redskab til at følge udviklingen i forhold til funktionsnedsættelser, som kan være tegn på demens.

Medarbejdere i de seks kommuner, som er med i projektet, bliver inviteret til en temadag om pædagogiske metoder og tilgange, som kan hjælpe med at skabe trivsel og glæde. Det kan for eksempel være en ”sansediæt”, som fortæller, hvordan personalet kan stimulere borgerne og herved blandt andet forebygge udadreagerende adfærd.  

##ContentBoxStart##260248##ContentBoxEnd##

Vi kan skabe tryghed

I Kerteminde Kommune er otte medarbejdere tilknyttet projektet, som teamleder Lasse Gredal venter sig meget af:

– Jeg glæder mig over at få en gruppe medarbejdere, som er specialiserede i at spotte tegn på demens hos borgere med udviklingshæmning. De vil kunne fungere som en slags interne konsulenter og hjælpe til rundt om i kommunen, hvis der opstår mistanke om demens hos borgere. Samtidig vil de kunne hjælpe med at give den bedst mulige støtte til udviklingshæmmede borgere med demens og sidemandsoplære deres kolleger, så de også bliver bedre til at se og forstå borgerne og dermed gøre dem trygge, siger Lasse Gredal. 

– Jo bedre uddannede medarbejderne er, jo bedre er de til at se nye udfordringer for borgerne og samtidig trygge ved at gå håndtere dem. Projektet kan måske endda give mindre stress på arbejdspladsen, imens vi giver den bedst mulige støtte til kommunens borgere, siger Lasse Gredal. •