Vordingborg afliver myterne om musikskolen

Musikskole er ikke kun for eliten, mener man i Vordingborg, hvor mere end 12 procent af børnene er indskrevet.

tekst Mads Brandsen

Nyfødte vordingborgensere får en dåbsgave af musikskolen: Gratis baby-bongo. Det er en succes så stor, at der er venteliste på nogle af holdene. 

Sammen med øget fokus på førskolebørnene generelt, en såkaldt musikkarrusel, hvor eleverne kan prøve fire instrumenter af i løbet af en sæson og øget tilstedeværelse i folkeskolen og såkaldte starterhold til halv pris har det medvirket til, at Vordingborg Musikskole i dag er Danmarks mest populære, når man ser på, hvor mange af kommunens 0-24-årige, der går der. Hele 12,28 procent er elever på skolen. 

Ifølge Henrik Christiansen, der er leder af Vordingborg Musikskole, har skolen haft held med at nedbryde nogle af de mange myter, der findes om musikskolerne. Og samtidig har man genopfundet sig selv.

##ContentBoxStart##260181##ContentBoxEnd##

– Musikskoler er ikke for de riges børn. Vi er ikke elitære. Det er de myter, vi prøver at slå ihjel. Tidligere havde vi en venteliste på 150 elever. Det havde alle musikskoler, og det er der ingen, der har mere. Jeg tror, musikskolerne lidt er stivnet lidt i deres selvforståelse. Det har vi forsøgt at gøre op med. Vi skal ikke sidde i et eller andet elfenbenstårn og vente på, at der kommer elever rendende. Vi skal gøre os kendte, og det taler vi hele tiden om, hvordan vi bedst gør, siger han. 

Win-win

Kommunen finansierede fra og med sidste år, at alle børn i de tre mindste klasser jævnligt får besøg af musikskolen. 20 timer om året kommer en musikpædagog forbi og laver såkaldt kompagnon-undervisning sammen med klassernes musiklærer. Derefter tilbydes eleverne plads på starterhold. Selv om det er til halv pris, er det udgiftsneutralt for musikskolen, fordi der ikke er tale om nær så meget enkeltundervisning som på de normale hold. 

– Det bliver et win-win, for der kommer også et socialt element ind i det. Det bliver nogle små lommer, som eleverne elsker. Samtidig med at vi lægger grundlaget for instrumentalundervisningen, rammer vi nogle forældre, der godt kan se fidusen i det, når det er noget billigere, fortæller Henrik Christiansen.

Han er kun glad for, at kommunen stiller konkrete krav til musikskolen.

– Det kan jeg ikke rose politikerne nok for. Det er så fint at kræve noget af en institution, så vi ikke går og putter os. Vi er til for borgerne. Og så er vi til for at skabe nogle talenter. Derfor holder vi også den faglige fane højt, siger han.

Men som musikskole må man også lytte til efterspørgslen. Når ukulelen bliver populær i X Factor, må musikskolen selvfølgelig oprette nogle hold, så børnene og de unge kan lære at spille på det hawaiianske strengeinstrument. Selv om det måske ikke lige var med i den oprindelige undervisningsplan.

– Vi skal være nærværende. Og så skal vi også gøre op med en myte om, at man skal gå på musikskole i ti år, før det giver mening. Det behøver man ikke. Man kan også gå her i to eller tre og stadig få en masse ud af det. I den bedste af alle verdener kom alle børn og unge gennem musikskolen, siger Henrik Christiansen.

Hvis du skal komme med et konkret mål for hvor mange børn og unge, der kommer på musikskole, hvad lyder det så på?

– Lad os bare sige 20 procent. Så nærmer vi os de norske kulturskoler. De er meget bevidste om at nå så mange som muligt. Selv om de har nogle ret svære logistiske forhold. Der ligger de også musikskoleundervisningen ind i skoletiden. Det var jo planen, at vi også kunne det med folkeskolereformen, men det blev droppet. Så nu konkurrerer vi med andre fritidsaktiviteter, fortæller Henrik Christiansen. • mdbr@kl.dk