Da Frederikshavn lukkede ned – og åbnede igen

Det blev ”kun” til to uger med nedlukning 2.0 for syv nordjyske kommuner. Først skulle de lukke helt ned. Så kunne de lukke lidt op. Nu er der helt åbent, og alt bliver normalt igen – eller gør det? Vi besøgte borgmester Birgit S. Hansen i et tomt rådhus i Frederikshavn, da restriktionerne stadig stod på.

tekst Frederikke Stoustrup

Det er en kold og våd dag i Danmarks nordligste kommune, Frederikshavn, i midten af november, og der er helt stille på pladsen foran rådhuset. Det er kun en uge siden, at nedlukningen af hele Nordjylland trådte i kraft, og næsten alle i kommunen er sendt hjem på grund af den nye virusmutation, cluster 5, som man frygter kan gøre Nordjylland til et nyt Wuhan. 

Borgmester Birgit S. Hansen (S) byder os velkommen på et rådhus, hvor alle skriveborde er tomme, og det automatiske lys på gangene er slukket. Men selvom det hele ser lidt dystert ud, fortæller hun, at mange borgere har valgt at tackle nedlukningen med humor – på ægte nordjysk vis. 

– Vi er kommet igennem nogle faser i den her sag, når det kommer til debatten. Først chok og lammelse til vrede, frustration og undren. Men så er der altså også en god portion humor, som vi har brugt som ventil, og det kom ret hurtigt. Faktisk allerede på dag et eller to, siger hun og fortsætter:

– Der blevet lavet sådan et meme, hvor Simba fra Løvernes Konge sidder med sin far på klippen og kigger ud over savannen. Så spørger Simba: ”Far, hvad er det?” Og faren svarer: ”Det er Nordjylland, Simba. Der må du aldrig gå hen.” Nogle andre lavede også et billede, hvor de havde spærret Limfjordstunnellen, og der var et billede af motorvejen før og efter corona, hvor begge billeder var helt tomme for biler. 

Kold vinter uden pels

Humoren har været nødvendig, for ellers har der ikke været meget sjovt ved situationen i Nordjylland, siden der blev fundet cluster 5 på en række minkfarme i regionen. Samtlige mink i Frederikshavn er nu slået ned, og nedlukningen af erhvervet betyder meget for kommunen. 

 – Dem, jeg taler med på mails, sms’er og på Messenger, er stadig voldsomt fyldt op af det, minkbranchen oplever. Vi har – eller havde – omkring 50 farme i kommunen, så vi kender alle sammen nogen, der arbejder med det. Vi følger med i skindpriserne, eksporten, og det gør vi også i forhold til priser på svin. Det gør vi herude på landet. Vi er også stadig meget påvirkede af de her billeder af mink i aflivningskasser, der ikke er døde endnu, eller billeder af mink med mider i, som ikke er blevet afhentet, fordi det har været så stor en opgave for avlerne og Fødevarestyrelsen. Vi har nok en lidt mere nøgtern tilgang til det, fordi vi er vant til, at man slår dyr ihjel, men vi er ikke vant til at se, at der går mider i dem, fortæller hun.

Minkbranchen har været meget i fokus under nedlukningen af de syv nordjyske kommuner, men denne omgang af restriktioner for regionen kommer også til at få konsekvenser for andre erhverv på den anden side af nedlukningen. 

– Minkavlerne og fodercentralen og alle de andre afledte brancher skal vi have hjulpet videre med efteruddannelse eller et andet job. Jeg hører også fra erhvervslivet, at mange allerede kan tilbyde dem pladser. Der er vi allerede i en nyorienteringsfase. Så er der hele oplevelsesøkonomien og turismen, som jo ikke kun er presset i vores kommuner. Folk kan ikke rejse rundt og være sammen på samme måde, som vi kunne før. Den branche led allerede før, og med denne nedlukning har den lige fået et ekstra trykseksten. Så er der også den mere hårde industri, som også i den grad bliver ramt af det her. De er bekymrede for eksporten, hvis vi får et ry om, at vi ikke har styr på smitten her i Danmark. Det er den anden side af den her krise. Der er et generelt tab af økonomi for virksomheder over hele paletten, og hver eneste dag tæller, siger hun.

Ud over erhvervslivet er Birgit S. Hansen også meget fokuseret på, hvad restriktionerne kommer til at betyde for de ældre og ensomme i Frederikshavn og resten af Danmark. 

– Vores fællesskaber og vores kulturliv har været under pres og aflyst i lang tid. Vi er jo privilegerede, hvis vi har nogle at snakke med og gå en tur med for tiden. Tænk hvis man sidder som ældre og immobil og ikke har så stor en familie, hvor besøgsvenner er aflyst, og de er afskåret fra fællesskaber. Det her kommer vi aldrig til at glemme, siger hun. 

Først den ene vej…

Restriktionerne i Nordjylland var først en komplet nedlukning med lukkede kommunegrænser. En uge senere åbnede kommunegrænserne igen. Birgit S. Hansen, som er uddannet sygeplejerske, har under nedlukningen valgt at fokusere på sundhed frem for det politiske slagsmål, der har været omkring regeringens beslutninger.

– Jeg må bare sige, at jeg har nået mit loft for, hvad jeg som borgmester og som sygeplejerske ”kloger” mig i. Jeg har selv den opfattelse, at de sundhedsfaglige som vi ser på tv – og som vi i øvrigt også ser på vores online møder med ministrene – ved mere om det her, end jeg gør. Det er regeringen, der skal tage en beslutning, men jeg kan høre på de møder, hvor meget de er fodret af nogle sundhedsfaglige. Det har nok meget med min baggrund som sygeplejerske at gøre, men jeg hører altså efter, hvad de sundhedsfaglige siger. Jeg ved godt, at det også er politik, men det er altså også sundhedsfaglighed, en pandemi, det er folkesundhed, og det er mennesker over dyr. Så det er min tilgang til det, siger borgmesteren.

For Birgit S. Hansen har håndteringen af krisen i stedet været lig med masser af kommunikation og en god portion tålmodighed.

– Rigtig mange borgere retter først henvendelse til kommunen, hvis de er i tvivl om noget. Det er da en tillidserklæring. Så vi bliver nødt til at stille os op på ølkassen. Vi er jo en maritim kommune, så jeg bruger også ofte udtrykket ”nogen skal stå på broen, når der er orkan”. Vi må ikke gemme os, for det er jo dybt frustrerende for borgerne, hvis de ikke kan komme i kontakt med nogen. Det kan godt være, at jeg så får et ordentligt møgfald, når jeg tager telefonen, og folk skælder mig ud for at være en dårlig borgmester. Så kan jeg heldigvis gøre samtalen relativt kort, siger hun smilende og fortsætter:

– Jeg skrev ret hurtigt på min Facebook-side, at folk bare skulle skrive en mail, en sms eller ringe, hvis de havde nogle spørgsmål. Jeg synes også, at det er min rolle som borgmester, og kommunen er heller ikke større end, at jeg godt kan overkomme det. 

Var der også mange, der ringede til dig under den første nedlukning?

– Når jeg tænker tilbage, synes jeg ikke, at der var mange. Men der var det altså også en lidt anden besked, som staten meldte ud. Danmark lukker ned punktum. Og så gik alle ligesom bare i handle-mode. ”Hvem gør dét, og hvem gør dét? Har vi nok wc-papir?” Sådan nogle ting skete lige med det samme. Nu er der gået nogle måneder, og vores ”mor og far”, Christiansborg, er begyndt at være lidt mere uvenner, og de diskuterer mere. Så sidder vi ”børn” ude i kommunerne og bliver forvirrede over, at de ikke er enige om, hvilken vej vi skal gå. Sådan noget forplanter sig. Det giver anledning til mere undren, flere spørgsmål og mere kritik, at de slås så meget. Oven i det har borgerne fået meget mere kendskab til corona, og det har forskerne også. Situationen har udviklet sig meget siden marts, siger hun. 

##ContentBoxStart##260638##ContentBoxEnd##

Efter genåbningen

Et par dage efter vores besøg i Frederikshavn bliver restriktionerne helt ophævet, og de syv nordjyske kommuner er igen åbne ligesom resten af landet. Da vi ringer til Birgit S. Hansen for at få en statusmeddelelse fra Danmarks nordligste kommune, er hun allerede trukket i arbejdstøjet og ved at genåbne en kommune, der ellers skulle have været lukket ned to uger mere.

– Jeg har valgt den diskurs, at det er godt, at vi bor i et land, hvor man er i stand til at træffe beslutninger. De kunne ligeså godt have sagt: ”Vi sagde d. 3. december, så fat det dog.” Jeg mener, at det er godt, at man på baggrund af nogle strategier og tests er i stand til at sige, at vi ikke behøver at opretholde den her nedlukning. Det prøver jeg hele tiden at påpege. Andre fokuserer rigtig meget på, om regeringen ved, hvad de laver, og at det hele bare er skørt, men det, synes jeg, er spild af tid, siger hun og fortsætter:

– Oven i det er der lige nu en glæde blandt borgerne over, at man igen må besøge venner og familie uden for kommunerne, og man må komme på arbejde. Her i kommunen har vi allerede åbnet borgerservice og bibliotekerne igen. Det var noget af det, som folk virkelig efterspurgte. Vi fornemmer, at vi er ønskede.

Den utidige genåbning kommer stadig til at få konsekvenser for de virksomheder, der ikke lige kan sadle om fra den ene dag til den anden, men Birgit S. Hansen forholder sig fortrøstningsfuldt. 

– Selvom det her ”kun” blev fjorten dage, så har det haft konsekvenser allerede, og det bliver det ved med at have. Der kommer et efterslæb og nogle dønninger med manglende ordrer og oplevelsesøkonomien og turismen. Men man skal lade være med altid at lede efter det halvtomme glas. Det er jo godt, at vi trods alt er blevet åbnet så hurtigt igen. Nu må vi i arbejdstøjet, og vi skal have gang i de kommunale hjælpepakker og genstartspakker og erhvervshjælpepakker, siger hun og fortsætter:

– Tiden står ikke stille, og det viser det her med al tydelighed. Nogle siger, at vi asfalterer, mens vi kører, og det må jeg sige, vi gør. Men det skal fungere. Det går jo ikke, at borgmestre, chefer, direktører og ledere sætter sig ned og undrer sig. Vi skal jo videre.  

Skinger debat

For Birgit S. Hansen er det snarere udviklingen i debatten, der giver grund til bekymring lige nu.

– Jeg er bekymret for tonen på de sociale medier mere end nogensinde. Jeg synes, at den er hårdere, end den har været før. Min analyse er, at det er, fordi debatten kun finder sted online nu. Fordi vi alle sidder derhjemme. Førhen, hvis jeg havde set en masse negativt på sociale medier, så glædede jeg mig altid til at komme ned og debattere i en klub, en forening, en loge. Der kan man nemlig udveksle meninger ansigt til ansigt og få lidt aflad fra den hårde tone på de sociale medier. Det er vi jo afskåret fra nu, siger borgmesteren.

– Jeg læser mange aviser og sider, medier og tweets, hvor folks indre svinehunde rigtig kommer frem. Nogle siger, at politikerne selv er ude om det. Men jeg bliver nu ked af det, når jeg ser billeder fra en helt lovlig demonstration i Sønderjylland, hvor de har sat nazi-flag op og skriver ”mordere” på skilte. Det er ikke i orden, og debatten er meget skinger, siger hun og fortsætter:

– Dem, der kontakter mig her fra Frederikshavn, er ofte lidt mere på min side, og de vil gerne vide, hvordan vi har det, og hvordan vi klarer det heroppe. Selvfølgelig er der også nogle, der synes, at det var en helt vanvittig beslutning at lukke os ned, og det vil de gerne bruge lang tid på at diskutere. Vi kan sagtens blive klogere af at være bagkloge, og selvfølgelig skal vi tage de her diskussioner, men lige nu går det bare meget stærkt, og som øverst ansvarlig for kommunen har jeg ikke tid til at være bagklog lige nu.

Året vi aldrig glemmer

Selvom Birgit S. Hansen altid prøver at se glasset som halvt fyldt, er der dog en vis pessimisme at spore, da hun bliver spurgt ind til, hvordan en jul under pandemien kommer til at se ud i Frederikshavn.

– Vi kan jo se, hvad der sker rundt i verden. Tallene stiger igen. Vi er indendørs meget, og der kommer andre infektioner i den her tid. Jeg kan ikke forestille mig – og jeg er normalt ikke sortseer – at vi får en vinter uden restriktioner. Vi har en præst her i kommunen, der har sagt, at man ikke kan aflyse julen. Den kommer uanset hvad. Bare i en anden form. For eksempel skal julegudstjenesten her i Frederikshavn holdes i en sportshal i år. Så er der god plads. I kommunen er vi også i gang med at forberede det store juletræ nede på torvet. Vi sætter lys op alle mulige steder. Men det bliver næppe, som det plejer, siger hun.

Men selvom julen måske bliver anderledes i år, insisterer Birgit S. Hansen på at holde fast i sit halvt fyldte glas, og hun tror på, at vores fællesskaber er drivkraften og vejen ud af pandemien for Danmark.

– Det her kommer vi aldrig til at glemme. Vi vil aldrig glemme 2020. Det får selvfølgelig konsekvenser på rigtig mange niveauer, både økonomisk, for arbejdspladser, men også psykisk. Ikke mindst, fordi at hele vores hverdag, hele vores foreningsliv, hele fællesskabet, alt det danske – hyggen – blev sat voldsomt under pres. Kan vi hente det igen? Det tror jeg på. Lige så snart vi slipper hestene fri igen, så tror jeg på, at det kommer til at pible frem med lyst og nye initiativer. Vi vil jo så gerne være sammen, siger hun og fortsætter:

– Vi har også det her drev til at komme i gang. Nogle siger, at det er et særligt nordjysk drev. Det bliver vi da beærede og smigrede over. Det, jeg oplever nu, er, at hele Danmark har det her drev til at komme videre. Det skal nok gå, og vi laver fællessang og alt muligt. Alt det her med pandemien er med til at få os til at tænke over, hvor privilegerede vi egentlig var før den. Nu har vi godt nok fået en på godaw’en! • frst@kl.dk