Toårig budget-benlås

I flere kommuner har politikerne indgået budgetforlig, der binder parterne for to år. Det fungerer som en form for selvpålagt budget-benlås i valgkampen næste år, lyder det fra oppositionspolitiker og borgmester. Ja, siger forsker, men ingen er jo tvunget ind i forliget.

tekst Jon Kirketerp Jørgensen

Det var under større ståhej, at et flertal i kommunalbestyrelsen på Frederiksberg indgik et toårigt budgetforlig i midten af september. Både Enhedslisten, Radikale og Socialdemokratiet valgte at stå uden for aftalen. For Socialdemokratiets vedkommende, blandt andet fordi den ville låse dem i valgkampen til næste år, forklarer Michael Vindfeldt (S), rådmand i Frederiksberg Kommune.

– Der var flere ting i den aftale, der gjorde, at vi ikke ville være med. Der står i aftalen, at man ikke må stille forslag, hvis de koster noget – og det gør alt jo – med mindre man har rejst det i forligskredsen inden. Det betyder, at man i en valgkamp næste år ikke kan komme med initiativer uden at fortælle det til borgmesteren først, siger Michael Vindfeldt og fortsætter:

– Så det er selvfølgelig et effektivt redskab for en borgmester til at få ro på bagsmækken og få bedre mulighed for genvalg. Og det er da helt klart også hensigten.

Rygstød til borgmester

I en række andre kommuner har et byrådsflertal indgået toårige budgetforlig. Dog uden den særlige Frederiksberg-passus om, at man ikke må stille forslag uden at orientere resten af flertallet om det, og at man i øvrigt skal finde finansiering til sine forslag.

Det er blandt andet tilfældet i det midtsjællandske, hvor hele byrådet i Næstved har indgået et toårigt budgetforlig. Her satte Venstres kommunalbestyrelsesmedlem Søren Revsbæk i byrådssalen henvendt til borgmester Carsten Rasmussen (S) ord på, hvordan en toårig budgetaftale kan fungere som en selvpålagt budget-benlås i næste års valgkamp.

– Du har fuldstændig pacificeret venstrefløjen, lød det fra Søren Revsbæk ifølge Sjællandske Nyheder.

– Hvis Enhedslisten op til valget næste år kræver mere grøn omstilling, så kan du sige, at økonomien ligger fast. Som politisk analytiker må man sige, at du er et hestehoved foran i valgkampen.

Trak det længste strå

Næstveds budgetforlig var for første gang i historien toårigt, og borgmester Carsten Rasmussen (S) er da også bevidst om, at aftalen mildt sagt ikke stiller ham ringere i valgkampen næste år.

– Jeg tror nok, at jeg trækker det længste strå, selvom blandt andet Venstre havde travlt med at fortælle, at de med aftalen havde bundet mig op på et ansvarligt budget, så jeg ikke kan gå ud og love guld og grønne skove i valgkampen næste år, siger Carsten Rasmussen.

Var det en del af intentionen med aftalen at låse de andre partier i valgkampen?

– Jeg har godt kunnet mærke, at der i tidligere valgkampsår er nogle partier, der er ret hurtigt ude af forhandlingerne og derefter kalder budgettet for uansvarligt eller taler om, at der er for få cykelstier eller for få penge til de hjemløse. Den debat op til et valg afmonterer jeg selvfølgelig, siger Carsten Rasmussen og fortsætter:

– Så jeg føler da, at aftalen giver mig et rygstød i valgkampen, som Søren Revsbæk også siger. Men det er første gang, jeg har prøvet det, så nu må vi se, hvad vælgerne siger til det næste år.

Hvis du var Venstre eller Enhedslisten, ville du så have indgået den aftale?

– Ja, det tror jeg, at jeg ville. Vi har udmøntet alle de penge, vi får med udligningsreformen, så med mindre Christiansborg sender et stort milliardbeløb ud til kommunerne, så ville der ikke blive mange penge at fordele i næste års forhandlinger. Og så tror jeg, at det for dem også har været lidt taktisk. Nu kan de gå med i budgettet og vise ansvarlighed og sige, at de har bundet de andre partier op på en ansvarlig aftale.

Så det er godt for alle, men bedst for dig?

– Ja, det vil jeg tro, siger Carsten Rasmussen. 

Valgår forpligter

En toårig budgetaftale er i udgangspunktet ikke juridisk bindende, og ifølge loven skal partierne også næste år første- og andenbehandle et budgetforslag, vælge, hvilken måde skatteindtægterne skal beregnes på, og tage stilling til økonomiaftale og finanslov.

Men selvom aftalen ikke er juridisk bindende, så forventer Carsten Rasmussen ikke, at nogen løber fra underskriften.

– Man kan altid løbe fra en aftale, men så står man tilbage og ser meget utroværdig ud. Næste år er valgår, så hvis et parti vælger at bryde aftalen, så vil der nok være nogle vælgere, der i stemmeboksen vil overveje, om de nu også kan stole på dem. Så det, tænker jeg ikke, bliver aktuelt, siger Carsten Rasmussen.

Ansvar i udvalg

Det er dog ikke kun valgkampstanker, der ligger bag politikernes aftale i Næstved, forklarer Carsten Rasmussen. Aftalen indebærer blandt andet, at ansvaret for at overholde budgettet bliver flyttet ud i de politiske udvalg.

– Hvis man i et udvalg kan kigge ind i et underskud, så har det måske været nemmere at håbe på flere penge i budgetforhandlingerne frem for at finde pengene på sit eget område. Der har vi aftalt, at det er slut. Nu ved udvalgene, hvor mange penge de har at gøre godt med de to næste år, og så forventer vi, at de også tager ansvar for at overholde budgettet, siger Carsten Rasmussen.

Han tilføjer, at Næstved Kommune med udligningsreformen får en gevinst på 110 millioner kroner om året. Hele gevinsten er indarbejdet i budgetaftalen, og derfor vil det alt andet lige gøre det nemmere at overholde budgetterne.

Og så glæder Carsten Rasmussen sig til at se, hvordan organisationen reagerer på signalet om sikkerhed for økonomien i to år i stedet for normalt et år.

##ContentBoxStart##259932##ContentBoxEnd##

Høster goodwill

Per Nikolaj Bukh, der er professor i offentlig økonomistyring ved Aalborg Universitet, peger på, at et toårigt budgetforlig måske nok kan binde forligspartierne i en valgkamp, men at ingen er tvunget til at gå med i forliget.

– Hvis man har valgt at indgå en aftale og sætte sin underskrift på papiret, så har man jo formentlig høstet en eller anden form for goodwill ved det. Vælger et parti så at træde ud af forliget, så kan presse og opposition proklamere aftalebrud, men partiet har vel gjort det, fordi de mener, at vælgerne foretrækker det, siger han og fortsætter: 

– Og så må man jo bare sige, at denne form for kommunale forligsaftaler er i sin vorden, og man har nok ikke fundet den helt rigtige model for det endnu. Hvis en aftale er i konflikt med behovet for at føre valgkamp, så kunne man jo forsøge at finde en model, der tillader parterne at træde ud af aftalen i en valgkamp, siger han med henvisning til forligsmodellen på Christiansborg, hvor partier kan opsige forlig med virkning fra efter et kommende valg.

Binder sig til masten

Per Nikolaj Bukh forklarer, at de toårige budgetter, selvom de ikke er juridisk bindende, har en stærk signalværdi.

– Kommunalpolitikerne kan selvfølgelig altid ombestemme sig, men der er et noget stærkere signal i så at sige binde sig til masten ved at beslutte sig for, hvad man vil bruge pengene på to år frem og sætte sine underskrifter på et notat, siger Per Nikolaj Bukh og fortsætter:

– Hvis man på den måde fraskriver sig nogle handlemuligheder og i øvrigt aftaler, at radikalt ændrede forudsætninger kan betyde, at man genåbner budgetforliget, så vil jeg mene, at man i en velfungerende kommune med et velfungerende politisk klima godt kan effektuere en toårig aftale i praksis.

Toårige aftaler, der ikke er mere bindende end, at de skal kunne ændres, hvis økonomiaftaler, finanslovsaftaler eller coronakriser forandrer forudsætningerne, kan dog stadig være en god idé for kommunerne, mener Per Nikolaj Bukh.

– Det giver bedre muligheder for at finde penge til investeringer, som kan give et afkast året efter, fordi man som politiker nok vil være mere tilbøjelig til at være med til at finde råderum det ene år, hvis man også kan være med til at bruge besparelsen det næste år, siger han.

Han peger desuden på, at en flerårig budgetaftale giver mulighed for, at flere partier kan få opfyldt deres ønsker inden for en som regel ret begrænset ramme.

– Ønskerne til små og store ting, man gerne vil gennemføre, er typisk større end det råderum, man kan tilvejebringe. Så det kan give god mening i det samlede spil, at nogen får noget i år, og andre får noget næste år, siger Per Nikolaj Bukh. • jki@kl.dk