Data fik Aalborg til at skrue op for anlægsbudgettet

Med en kortlægning af bygningernes tilstand var det overskueligt at se, hvor man kunne sætte anlægsprojekter i gang, da regeringen fjernede anlægsloftet.

tekst Mads Brandsen

Så godt som alle kommuner skruede op for anlægsprojekterne, da regeringen i foråret fjernede anlægsloftet for resten af 2020. 

Men Aalborg stikker alligevel ud på listen over investeringer ved at fremrykke projekter for 500 millioner kroner. Det kunne lade sig gøre, fordi forvaltningen netop havde tilstandsvurderet 1.000 kommunale bygninger på tilsammen 481.000 kvadratmeter. 

Et sådant overblik havde man ikke lavet siden kommunesammenlægningen i 2007, hvor Nibe, Sejlflod og Hals blev slået sammen med Aalborg.

– Det var helt afgørende, at vi havde det datagrundlag for at kunne kvalificere indstillingen til politikerne, fortæller bygningschef i AaK Bygninger, Peter Munk.

Det var allerede planen, at politikerne i forbindelse med forhandlingerne om budgettet for 2021 skulle præsenteres for en ny vedligeholdelsesstrategi. Som led i arbejdet med den havde bygningsafdelingen gennem halvandet år arbejdet på en tilstandsvurdering af bygningerne efter standarderne i det fælleskommunale nøgletalssamarbejde på ejendomsområdet. 

– Så kom muligheden for at fremrykke anlægsprojekter. Det var lidt held i uheld, siger Peter Munk. 

På bagkant

Skolerne var ikke med i tilstandsvurderingen. Deres tilstand er til gengæld kortlagt i en analyserapport fra 2015, og her er Aalborg Kommune i gang med en investeringsplan på 3,5 milliarder kroner. 

Samlet har kommunen derfor i dag det fulde overblik over bygningsmassen – dog undtaget nogle lejemål. Overblikket er helt nødvendigt, hvis man skal kunne levere på klimadagsordenen, pointerer Peter Munk.

– Vi kan ikke løse klimaudfordringen ved alene at fokusere på det nye, vi bygger. Vores prioritering på de fremrykkede opgaver har været energi, miljø, klima og sikkerhed. Der er rigtig mange tagudskiftninger med i opgaverne. Tagene er efterhånden udtjente og kan dårligt modstå store regnmængder, siger han.

Modsat staten og den almene boligsektor er kommunerne ikke forpligtede til at udarbejde vedligeholdelsesplaner for bygningsmassen. Derfor er det langt fra alle, der prioriterer det – og det har man heller ikke gjort i Aalborg førhen.

– Før havde vi en mere ustruktureret og akut tilgang til tingene. Vi agerede lidt på bagkant, når ting var gået i stykker. Det er en dyr måde at vedligeholde på i stedet for at forebygge og levetidsforlænge. Det svarer lidt til at køre rundt i en bil uden olie og så ellers skifte motoren, når den går i stykker, siger Peter Munk.

Med overblikket over bygningsmassen var det ikke svært at finde ud af, hvor der skulle sættes ind, når det fjernede anlægsloft skulle udnyttes. 

– Vi begyndte med at lave et udtræk af databasen med alle prioritet 5-opgaver (de mest kritiske, red.) og også nogle med prioritet 4. Det var de mest presserende, og de var så relativt enkle at gå til, at vi ville kunne nå at sætte dem i gang inden årets udgang, siger Peter Munk.

Men det er så alligevel ikke uden problemer at sætte så meget i gang samtidig. Det har krævet bistand fra eksterne rådgivere, men også på det helt praktiske plan: 

– Vi er noget udfordrede med at få stilladser og håndværkere nok. Vejrsituationen her i efteråret bliver også en udfordring, og så er der coronarestriktionerne. Men vi regner med at få alt påbegyndt sådan, at vi er i mål med alle projekterne i løbet af de første måneder af 2021, siger Peter Munk.

Selv om det hele er gået godt takket være det grundige datagrundlag, kunne han godt have tænkt sig at have lidt bedre tid.

– Rent fagligt ville jeg hellere have fordelt pengene ud over en længere periode. Det ville have givet os lidt mere for pengene, fordi vi selv ville kunne have styret projekterne, men formålet var netop også at understøtte et presset erhvervsliv under coronakrisen, siger Peter Munk. • mdbr@kl.dk