Jeg kan ikke lade være med at mene noget

Kommunalbestyrelsesmedlem Hanne Bjørn-Klausen (K) fra Herlev var egentlig imod dobbeltmandater, men efter fem måneder som midlertidigt folketingsmedlem har hun ændret mening.

tekst Frederikke Stoustrup

##ContentBoxStart##259988##ContentBoxEnd##

Egentlig kom den politiske karriere lidt som en overraskelse for Hanne Bjørn-Klausen (K). Hun er typen, som ikke kan lade være med at mene noget, og da hendes børn startede i daginstitution, gik det stærkt. 

– Der var nogle ting, som, jeg syntes, var helt vanvittige i den daginstitution – især normeringerne. Det var jeg nødt til at gøre noget ved, og jeg endte med at komme på forsiden af Herlevbladet som sådan en rigtig sur mor. Så ringede Konservative til mig og spurgte, om jeg havde lyst til at komme og fortælle dem om det, og det ville jeg gerne, for der skulle bare gøres noget. Det var i sommeren 2016. Et halvt år efter ringede de igen og spurgte mig, om jeg havde lyst til at stille op til kommunalvalget. Jeg blev meget overrasket, for jeg har aldrig været konservativ. Jeg var VU’er engang. Men de fortalte mig, at de mente, jeg var konservativ. Så jeg læste partiprogrammet, og der var egentlig ikke noget, som jeg var uenig i, siger hun.

Hun meldte sig derefter ind. 

– Når jeg går ind i noget, så gør jeg det 100 procent. Jeg er også typen, der går til forældremøde og kommer hjem som bestyrelsesmedlem, fordi jeg ikke kan lade være med at mene noget. Så da Konservative ringede et års tid senere og spurgte, om jeg havde lyst til at blive folketingskandidat, sagde jeg ja med det samme.

Hanne Bjørn-Klausen gik til valg med et politisk fokus, der lå primært på børn, skoler og daginstitutioner. Som nyt byrådsmedlem var hun på et kursus, hvor garvede kommunalpolitikere fortalte om arbejdet, og her fik hun et godt råd.

– Det bedste råd, vi fik, var, at man ikke skal tro, at man som kommunalpolitiker skal læse alt, for hvis man gjorde det, ville man dø af stress inden et halvt år. Så vælg dine kampe. Jeg ved ikke alt, og der er nogle ting, som ikke interesserer mig det store. Derfor lægger jeg mit fokus på børn, skoler og daginstitutioner. 

Borgerne som kunder

Med tiden har også handicapområdet vakt hendes interesse, og hun mener, at kommunen bruger for mange ressourcer på kontrol, og at der mangler tillid til borgerne.

– Retssikkerheden for borgere med handicap er i den grad mangelfuld, og kommunerne opfører sig ikke altid ordentligt. Hvis en 10-årig dreng med sklerose har brug for en ny kørestolspude, fordi han vokser, så kommer der seks mennesker fra kommunen ud for at tjekke, om han har brug for den, og så går der måske tre måneder, før det bliver godkendt. Sådan en pude koster 3.000 kroner, og man kunne spare vildt meget, hvis man bare godkendte det her for børn, som jo har en tendens til at vokse.

Ifølge Hanne Bjørn-Klausen kunne kommunerne lære meget af det private erhvervsliv. Hun savner også at kunne få lov til at bruge sin egen erhvervserfaring i arbejdet som kommunalpolitiker.

– Vi skal se på borgerne som kunder, som vi skal behandle godt og servicere, og selvfølgelig må vi 

også nogle gange sige, at vi desværre ikke kan hjælpe, men kommunikation betyder virkelig enormt meget – også i et afslag, siger hun og fortsætter:

– Men der er nogle ting, som jeg bare ikke må blande mig i. Som politiker kan jeg godt påpege, at kommunikationen er dårlig, men jeg må ikke sætte mig ned sammen med kommunikationsafdelingen og sige: ”Skal vi ikke prøve at arbejde sammen om det her?” Det kunne jeg godt nogle gange savne. For det at være kommunalpolitiker er ikke det samme som at være på Christiansborg. Vi er tættere på, og derfor kunne man sagtens bruge os noget mere.

Personlig sejr på Borgen

I maj 2020 blev Hanne Bjørn-Klausen spurgt, om hun ville være stedfortræder for Rasmus Jarlov (K) i Folketinget, da han var blevet sygemeldt. Det takkede hun ja til med det samme, og hun er især stolt af sin indsats i forbindelse med indførelsen af en ny sorgorlov. For 11 år siden mistede hun selv et barn langt henne i graviditeten. 

– Det var det, der fyldte mest i min tid på Borgen. Det er en meget personlig sag for mig, men det var også specielt, fordi regeringen faktisk ændrede mening undervejs, og det endte med, at beskæftigelsesministeren takkede mig personligt for min indsats og for at fortælle min historie, siger hun.

Sorgorloven kom måske også til at fylde lidt for meget i hendes fem måneder på tinge. 

– Til sidst syntes jeg også, at vi skulle til at tale om noget andet end mit døde barn. Men jeg er jo glad for, at det bliver til noget, og jeg vil rigtig gerne være derinde, når der skal stemmes om det her i oktober. 

Dobbeltmandater kan noget

##ContentBoxStart##241517##ContentBoxEnd##

Før Hanne Bjørn-Klausen fik mulighed for at prøve kræfter med arbejdet som folketingsmedlem, mente hun ikke, at dobbeltmandater var en god idé. Nu har hun ændret mening og fortæller, at der er mange fordele, som hun ikke kendte til før.

– Mange af de ting, som du laver som kommunalpolitiker, kan du tage med ind på Christiansborg, og du får lidt mere tid til at lave dem. Der er også et sekretariat, som kan hjælpe. De hjælper selvfølgelig ikke direkte, men du kan stille spørgsmål, og man har bare nogle andre muligheder. Som byrådsmedlem er du en ”lone wolf”. Hvis du stiller spørgsmål til forvaltningen, synes de ofte, at du er vildt irriterende, fordi du bruger deres tid. Der er slet ikke den samme hjælp, så det kræver virkelig meget, hvis man skal hive sig selv op, og det er derfor, at man må vælge sine kampe. For ellers ligger magten ofte hos forvaltningen.

Stiller du op igen til KV21?

– Ja, og jeg fortsætter også som folketingskandidat. Der er stadig meget at tage fat i her i Herlev, men samtidig har jeg jo også set, at der er en masse ting inde på Borgen, som der skal ryddes op i. Så min tid inde på Borgen har egentlig bare givet mig endnu mere politisk blod på tanden til at fortsætte. Og det er jo sjovt, fordi mit politiske arbejde startede, som det gjorde. • frst@kl.dk