De mindste og største kommuner investerer mest i byggeri og anlæg

Når det kommer til byggeri af skoler, plejehjem eller ny asfalt, er det de store og små kommuner, der gennemsnitligt investerer mest. Det skyldes, at små kommuner er bevidste om at gøre sig attraktive for borgerne. Det viser en ny analyse fra DI Dansk Byggeri.

tekst Frederikke Stoustrup

Der er store forskelle på, hvor mange penge kommunerne bruger på at asfaltere veje, bygge eller renovere skoler, plejehjem og andre kommunale bygninger. En ny analyse af kommunernes investeringer fra 2017-2019 fra DI Dansk Byggeri viser, at det er de største og mindste kommuner, der i gennemsnit bruger flest penge pr. indbygger på byggeri og anlæg.

Ifølge underdirektør i DI Dansk Byggeri Torben Liborius skyldes det, at flere mindre kommuner er opmærksomme på at gøre sig attraktive overfor borgerne.

– Investeringer i for eksempel et nyt kulturhus, en ny skole eller et godt plejehjem er særligt for mange mindre kommuner en investering i fremtiden. Hvis de skal blive ved med at være et attraktivt sted at bo – både for nuværende og nye borgere – så skal rammerne være i orden. De færreste vælger at slå sig ned i en kommune med nedslidte børnehaver og skoler, huller i vejene eller få og ældre sportsfaciliteter, siger han i en pressemeddelelse.

Tal fra analysen viser, at kommuner med over 75.000 indbyggere i gennemsnit investerer 3.230 kroner pr. indbygger på byggeri og anlæg, og at kommuner med under 25.000 indbyggere investerer 2.880 kroner pr. indbygger. De mellemliggende kommuner med 25.000-75.000 indbyggere investerer i gennemsnit 2.650 kroner pr. indbygger.

Nordjylland investerer mindst

Ifølge analysen er Nordjylland den landsdel, der investerer mindst pr. indbygger i byggeri og anlæg, og hele tre nordjyske kommuner – Brønderslev, Frederikshavn og Hjørring – er blandt de ti kommuner i Danmark, som investerer mindst. I Brønderslev og Frederikshavn blev der brugt cirka 1.200 kroner pr. indbygger, hvorimod de sjællandske kommuner Rødovre og Gentofte, som er nogenlunde sammenlignelige i størrelsen, brugte hhv. 5.100 kroner og 4.900 kroner pr. indbygger.

– At investere i bygninger og veje kræver to ting, nemlig politisk vilje og kapital i kommunekassen. Så der er givetvis nogle kommuner, som gerne vil investere mere, men ikke kan. Men lige nu er situationen den, at anlægsloftet er helt væk i år, og til næste år er det højere, end det ellers ville være, og der er åbnet op for lånemuligheder for de kommuner, som har et stort efterslæb. Flere kommuner har i høj grad udnyttet den mulighed, og derfor vil tallene nok se anderledes ud til næste år, siger Torben Liborius.

De kommunale investeringer er beregnet ud fra anlægsomkostningerne, der anvendes til for eksempel håndværker- og entreprenørydelser. Derudover medtages grundkapitalindskud til almene boliger. Du kan læse mere om analysen her. frst@kl.dk