Ikke flere undskyldninger, vi er klar til en sundhedsreform

Regeringen skal ikke bruge uenigheder mellem KL og Danske Regioner som undskyldning for at udskyde en reform af sundhedsvæsenet. I et fælles udspil begraver de to organisationer stridsøksen og forsøger at presse regeringen til handling.

tekst Gitte Johansen

KL og Danske Regioner er ofte blevet opfordret til, at de i stedet for at komme med hvert deres bud på fremtidens sundhedsvæsen burde begrave stridsøksen og komme med et fælles udspil. Særligt ondt gjorde det, da sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på Sundhedspolitisk Topmøde i februar mere end antydede, at det var uenigheder og skyttegravskrig mellem KL og Danske Regioner, der var en del af årsagen til, at regeringen endnu ikke var kommet med et bud på en sundhedsreform.

– Jeg har oplevet snakken om skyttegravskrig og uenigheder som en kærkommen undskyldning til at skynde sig meget langsomt på Christiansborg. I virkeligheden ser Danske Regioner og KL langt hen ad vejen mange af de samme udfordringer og løsninger, når vi ser ind i fremtidens sundhedsvæsen, siger Jacob Bundsgaard (S), formand for KL. 

For at mane myten om skyttegravskrig i jorden kom de to organisationer i slutningen af september for første gang med et fælles udspil, som sætter retningen for en sundhedsreform.

– Nu har vi diskuteret i rigtig mange år, og det står lidt i stampe. Men når der nu er så stor opbakning til en fælles dagsorden, skulle vi så ikke se at komme i gang? spørger Stephanie Lose (V), formand for Danske Regioner.

Ensartede tilbud

Centralt i udspillet er tanken om at skabe bedre sammenhæng for de patienter – ofte kronikere – som har brug for hjælp fra både sygehuset, den praktiserende læge og kommunen. Her er de to aktører enige om, at det er bedst, hvis både det faglige indhold i de nye forløbsprogrammer og økonomien aftales nationalt. 

– En national plan og fælles kvalitetsstandarder for opgaveløsningen er forudsætningen for, at vi får en ensartet udvikling over hele landet, siger Stephanie Lose.

Det fælles ønske om nationale kvalitetsstandarder er et uvant men nødvendigt brud med det kommunale selvstyre, erkender KL-formanden.

– Vi har erkendt, at det er den måde, man arbejder med sundhedsopgaver, og hvis kommunerne skal spille en rolle på området, er vi nødt til i højere grad at arbejde med kvalitetsstandarder og forløbsprogrammer, sådan som man har gjort i sundhedsvæsenet i årtier, siger Jacob Bundsgaard. 

Politisk ansvar

Det nye udspil består af 12 pejlemærker, hvor hjørnestenen er formaliserede samarbejder mellem kommuner og regioner omkring hvert af de 21 akuthospitaler. De nye samarbejder skal både have et fagligt og et politisk niveau. Et ønske, som KL også havde med i det udspil, organisationen kom med sidste efterår.

– I et demokrati er der nødt til at være en politisk overbygning, fordi ansvaret for både kvalitet og ressourcer i sidste ende er et politisk ansvar. Der skal være politikere, man kan tage fat i og stille til ansvar for de beslutninger, der er truffet, når tingene ikke fungerer, siger Jacob Bundsgaard.

Udspillet beskriver ikke konkret, hvordan den politiske beslutningsproces skal se ud i de nye samarbejder, men det slås fast, at parterne ikke skal kunne disponere over hinandens økonomi.

– Ansvar og finansiering skal følges ad, så det er ikke KL’s ønske, at man skal kunne trumfe initiativer igennem med et lille flertal, hvis opgaven ikke er en del af de nationale krav, siger Jacob Bundsgaard.

##ContentBoxStart##259824##ContentBoxEnd##

Høj faglighed

Udover det politiske niveau skal der være et tæt fagligt samarbejde, som kan afklare rammer og fjerne barrierer for det daglige samarbejde om patienterne.

– For os er det enormt vigtigt, at der er et stort rum til det faglige samarbejde på tværs, fordi det er der, man finder løsningerne. Den politiske dialog må ikke komme til at overskygge det stærke faglige samarbejde på tværs. Samarbejderne må ikke blive 21 små fora, hvor man skal laver mini-økonomiforhandlinger, siger Stephanie Lose.

De 21 sundhedssamarbejder får til opgave at koordinere patientforløbet for de svageste borgere, som ofte falder mellem flere stole. Det er især ældre medicinske patienter, patienter med kroniske sygdomme og patienter med psykiske lidelser.

– I praksis vil mange af de opgaver, der skal løses, være bundne opgaver bestemt af de nationale planer. Derudover kan man få gode ideer, hvor nogle kommuner kan løbe foran og prøve det af. Det er vigtigt, at vi ikke slår ideudviklingen ihjel ved at sige, at alt skal ske på præcis samme tidspunkt. De nye ideer kan jo være så gode, at de senere bliver en del af den nationale plan, siger Stephanie Lose. 

Flere penge, tak

Med et nationalt krav om, at kommunerne skal tilbyde den samme kvalitet i deres sundhedstilbud, følger et behov for mere lige økonomiske muligheder, hvis Holger Schou Rasmussen (S) skal kunne give borgerne på Lolland samme sundhedstilbud som Hans Toft (K) i Gentofte. 

– Det er klart, at nationale kvalitetsstandarder rejser en diskussion om finansiering, for forudsætningen for, at man kan leve op til standarden, er jo, at der er tilstrækkeligt med finansiering i alle kommuner. Ellers er der borgere, som bliver efterladt på perronen, og det går ikke, siger Jacob Bundsgaard. 

Stephanie Lose bakker op om behovet for flere penge – også i det nære sundhedsvæsen.

– Borgerne skal møde et sundhedsvæsen med større ensartethed og den rette kapacitet til opgaverne. Alt det kommer ikke gratis. Derfor er det nødvendigt, at der følger en national finansiering med en sundhedsaftale, siger Stephanie Lose. 

KL og Danske Regioner peger på, at Danmark går ind i en fremtid med flere ældre og en voksende andel af borgere, som lever med kroniske sygdomme og psykiske lidelser. 

– Det koster penge, når vi bliver flere og flere, som lever længere med forskellige skavanker. Udgifterne vokser både i kommunerne og på sygehusene, så hvis vi skal løse den her opgave på et tilstrækkeligt højt niveau, skal der altså flere penge på bordet. Bedre samarbejde løser ikke udfordringen alene, siger Jacob Bundsgaard. 

##ContentBoxStart##259825##ContentBoxEnd## 

Corona eller ej

Coronakrisen satte arbejdet med en sundhedsreform på pause i foråret, men nu er der brug for, at regeringen kommer i gang med forhandlingerne, lyder det fra KL og Danske Regioner.

– Vi kan simpelthen ikke lade sundhedsvæsenet gå i stå i flere år. Det er klart, at en anden corona-bølge kan sætte arbejdet på pause, men opgaven med at udvikle vores fælles sundhedsvæsen er helt afgørende, og derfor kan man ikke bare sige: ”Det vender vi tilbage til om fire år”. Til den tid vil løbet være kørt, fordi demografien udvikler sig så meget, siger Stephanie Lose.

Det er efterhånden fire år siden, at den daværende regering nedsatte et udvalg, som fik til opgave at komme med et bud på rammerne for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Og den lange ventetid er ikke befordrende for gejsten i sundhedsvæsenet, advarer Stephanie Lose.

– Der begynder at være tegn på, at man mister noget af pusten i udviklingen både lokalt og regionalt. Jeg har efterhånden flere gange hørt folk sige ”Jamen, nu kommer der jo snart noget nyt fra nationalt hold – kan det så betale sig, at vi gør det her?”, siger Stephanie Lose. • gij@kl.dk