Penge til folkeskolen skal bruges lokalt
tekst Gitte Johansen
Lettelsen var til at føle på, da Danmarks Lærerforening og KL i august landede en arbejdstidsaftale. Nu venter arbejdet med at implementere aftalen lokalt, og derfor er der brug for, at det lovede løft af folkeskolen meget hurtigt finder vej til kommunerne, lyder det fra både KL og Danmarks Lærerforening.
– Vi har brug for, at Christiansborg kommer ud af starthullerne og sender de lovede penge ud i kommunerne, så vi kan sætte i gang. Der er et kæmpe engagement lokalt, og derfor har vi selvfølgelig en forventning om, at Christiansborg lever op til deres del af aftalen og udmønter midlerne meget snart, siger Thomas Gyldal Petersen (S), formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg.
Med finansloven afsatte regeringen 275 millioner kroner i år stigende til 807 millioner kroner i 2023 til et generelt løft af folkeskolen. Men kommunerne venter stadig på udmøntningen af de lovede midler.
– Når vi skal i gang med den lokale dialog, har vi brug for at vide hvor mange penge, der kommer ud. Vi vil rigtig gerne bringe elementer som to-lærer-ordninger, mere forberedelsestid og ressourcer til inklusionsarbejde i spil, men vi er nødt til at kende den økonomiske ramme først, siger Thomas Gyldal Petersen.
KL-udvalgsformanden frygter, at politikerne på Christiansborg pludselig vil detailstyre, hvad pengene skal bruges til.
– Jeg vil gå så langt som til at sige, at hvis Christiansborg ikke kommer med pengene, så de kan udmøntes lokalt, men i stedet binder dem stramt til nogle prioriteringer, der er foretaget på Christiansborg, så er det et brud med alt det, de har sagt, mens vi forhandlede. Under hele processen lagde alle op til, at nu måtte KL og Danmarks Lærerforening gøre sig umage for at finde en løsning, så skulle de nok bakke op. Nu har jeg en forventning om, at de holder ord og får de penge ud lokalt, siger Thomas Gyldal Petersen.
Hos Danmarks Lærerforening bakker den nyvalgte formand op.
– Det er vigtigt, at pengene kommer ud nu, så de kan blive udmøntet som lærerstillinger fra næste skoleår, hvor arbejdstidsaftalen træder i kraft. Der er brug for det rygstød, når den nye aftale skal træde i kraft, siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.
Frygter detailstyring
Ude i kommunerne står tillidsrepræsentanter, skoleledere og chefer overfor en stor opgave med at sikre, at implementeringen af den nye arbejdstidsaftale bliver en succes. I den proces er det afgørende med et lokalt frirum, lyder det fra KL.
– Vores aftale med lærerne lægger netop op til mere lokalt samarbejde og et mere fælles ansvar for skolen. Derfor vil det selvfølgelig være en sten i skoen, hvis Christiansborg låser midlerne fast, så man ikke lokalt kan beslutte, hvordan pengene skal bruges, siger Thomas Gyldal Petersen.
Hos KL og DLF er der en fælles forståelse af, at pengene skal bruges til lærerstillinger, men det bør være en dialog på den enkelte skole, som afgør, hvor de ekstra ressourcer gør mest gavn, lyder det fra Danmarks Lærerforening.
– For os er det vigtigt, at man ikke lægger sig fast på en bestemt måde at bruge de nye lærerstillinger. På en skole er der måske mest behov for to-lærer-ordning i nogle timer. Andre steder har man brug for at sænke lærernes antal af undervisningstimer, fordi nogle lærere underviser rigtig meget, forklarer Gordon Ørskov Madsen.
Nej tak til klasseloft
Værst er det, hvis landspolitikerne pludselig finder på et eller andet, som ser fancy ud i en pressemeddelelse, lyder advarslen fra Thomas Gyldal Petersen.
– Vi er bekymrede for, om der kommer et budskab om, at pengene skal bruges mere strukturelt til for eksempel at se på klassestørrelser. Det vil svække vores mulighed for at arbejde med holddannelse, mere forberedelsestid og inklusion, siger Thomas Gyldal Petersen.
Også formanden for lærerforeningen har bemærket den politiske debat om klassestørrelser. Men heller ikke hos lærerne er der begejstring for den ide.
– Noget af det, man taler om på Christiansborg lige nu, er, at man vil sænke klasseloftet fra for eksempel 28 til 26 elever i hver klasse. Men hvis det bliver det eneste, man politisk peger på, at pengene skal bruges til, så mener jeg, man går fuldstændig galt i byen. Der har vi simpelthen brug for en langt større variation af muligheder, siger Gordon Ørskov Madsen. gij@kl.dk