Førhen var autisme kun for drengebørn

Det er først inden for de seneste 10 år, at man er begyndt at diagnosticere piger, kvinder og voksne med autisme. Det forklarer den voldsomme vækst i diagnoserne. Det er vigtigt, at kommunerne får specialviden på området, lyder opfordringen fra formanden for autismeforeningen.

tekst Thomas Kokholm Nielsen

Det er kun godt og vel 10 år siden, at den svenske forsker Svenny Kopp påviste, at piger også kan være autister. Førhen var diagnosen stort set reserveret til drengebørn. Efterfølgende er man også begyndt at udrede og diagnosticere voksne kvinder og mænd for autisme. 

Førhen blev piger, kvinder og voksne med autisme puttet i andre diagnosekasser som bipolar, skizofren, spiseforstyrrelser, angst depression med videre.  

– Den svenske forsker Svenny Kopp fandt, at 70 procent af de piger, der blev diagnosticeret med spiseforstyrrelser, havde en grundlæggende autisme. Det var ikke spiseforstyrrelsen, der var det grundlæggende. Og sådan er det for mange, der bliver diagnosticeret med angst, stress og depression, forklarer Heidi Thamestrup, der er landsformand for Landsforeningen Autisme. 

– Autister føler sig som aliens i vores verden. De forstår ikke, hvorfor vi gør, som vi gør. Men de er intelligente, så de lærer sig at navigere og prøver at leve op til det, vi kræver. Men de bruger ekstremt mange ressourcer på det og overkompenserer, og det giver dem andre lidelser, siger Heidi Thamestrup.

Brug for specialviden

Ifølge Heidi Thamestrup kan kommunerne godt forberede sig på, at der kommer flere.

– Man er begyndt at diagnosticere anderledes. I psykiatrien udreder man folk, men så er det farvel, nu er det kommunens ansvar, for autisme er ikke en psykisk sygdom. Der er brug for viden og specialisering, forklarer hun.

Autisme kan være svært at forstå. De ser på mange måder så normale ud og er intelligente, og man får lyst til at stille samme krav til dem, som man gør til andre. 

– Men det er den stress, der er ved at være særlig uden at blive behandlet særligt, der giver dem andre lidelser. Hvis vi kan spotte dem tidligere og stille færre eller andre krav til dem, kan de fungere bedre. De skal også ud og bruge deres særlige hjerner, der kan specialisere sig i højere grad end andres. Der er brug for flere H.C. Andersen’er og Einsteins, siger Heidi Thamestrup.

Hun mener, kommunerne med fordel kan udvikle forståelse for de særlige rammer, autisterne har brug for.

– Vi har brug for, at alle socialrådgivere, der har med autister at gøre, har en viden om det og tid til at læse og forstå journalerne, så de kan placere de her mennesker de rigtige steder, så de ikke går i stykker, siger hun. • tkn@kl.dk