
Venstre finder ny udfordrer til Jacob Bundsgaard
tekst Mads Brandsen
Når aarhusianerne næste år går til stemmeurnerne, vil de finde et tidligere byrådsmedlem på toppen af Venstres liste.
38-årige Christian Budde bliver Venstres nye borgmesterkandidat.
Han blev valgt ind ved KV13, men stoppede efter to år af personlige årsager. Men nu er han klar til et comeback i politik. I en pressemeddelelse fra Venstre i Aarhus siger han, at han vil have sat Aarhus på landkortet som kulturhovedstad.
– Vi skal have fravristet Herning tronen som den kommune, der ”får ting til at ske”. Vi skal kunne levere events i verdensklasse, vi skal have kulturtilbud til alle, et nyt stadion i dansk topklasse og hvem siger, at Tour de France ikke skal starte i Aarhus.
Christian Budde understreger også, at det er ”et skråplan”, når Socialdemokratiet vil hæve kommuneskatten.
Til daglig arbejder han som konsulent i KL og er gift med Signe, som han har tre børn med. mdbr@kl.dk