Kulturen skal løfte sårbare unge i Helsingør

Et femårigt udviklingsprojekt har set dagens lys i Helsingør. Flere af byens kulturinstitutioner skal spille en rolle i at løfte sårbare unge til et bedre liv, og samtidig skal flere forvaltninger i kommunen arbejde sammen. Skuespilleruddannede Allan Klie er bagmand, og han drømmer om at sprede konceptet ud i hele norden.

I den ene ende af en stor, gammel værftshal i Helsingør hænger en skulptur. Den minder om et horn. Eller måske en trompet. Omtrent hvert femte minut brydes stilheden i det store rum. En sirene-agtig lyd fra et menneskekor strømmer ud af den høje tingest, der hænger fra loftet – man får nærmest et chok.

I den anden ende af hallen står en bænk. Her kan interesserede gæster sætte sig og få en kunstnerisk oplevelse – men kunsten kan også bruges til andet end ren fornøjelse. På bænken starter syv sårbare unge i øjeblikket deres dag tre gange om ugen, og kunsten skal hjælpe dem fra et liv med depression og angst til et liv med bedre selvværd og måske en dag en plads på en uddannelse eller på jobmarkedet.

Det er i hvert fald grundtanken i et femårigt udviklingsprojekt, der 11. august blev sparket i gang i Helsingør. Det går under navnet ”Aspiranterne”, og Helsingør Kommune er en af bidragsyderne til projektet. For første gang i Danmark forsøger man at bruge kulturinstitutioner i en beskæftigelsesindsats rettet mod sårbare unge på offentlig ydelse, og det vækker stor glæde hos manden, der står bag konceptet.

##ContentBoxStart##259258##ContentBoxEnd##

– Det betyder sindssygt meget for mig, siger Allan Klie, som samtidig er daglig leder og mentor for de unge.

Syv unge i alderen 18 til 26 har indledt et halvt år med kreativt projektarbejde på kulturinstitutionerne Værftsmuseet, Kulturværftet, M/S Museet for Søfart og biblioteket i Helsingør.

– Jeg har haft en kæmpe personlig agenda om, at kulturinstitutioner skal tage et større synligt og socialt ansvar. Det, at vi har landet det her, er megastort, siger Allan Klie. 

Manden bag

Allan Klie er uddannet skuespiller og har i de seneste 30 år været på scenen, bag ved scenen og på kontoret som teaterchef. For fem år siden begyndte han for alvor at kombinere sit kendskab til kulturen med sin agenda om øget socialt ansvar i kulturinstitutionerne.

Han har hentet erfaringer i blandt andet London og Manchester. Erfaringerne har han kombineret med undersøgelser, der viser, at kunst og kultur kan gøre en forskel for sårbare unge, og det præsenterede han for Lauritzen Fonden, som har bidraget med fem millioner kroner. Siden vendte han snuden mod Helsingør Kommune, som har skudt 1,5 millioner kroner i det femårige projekt.

– Udviklingen på kulturområdet i Helsingør har været enorm, og derfor har jeg hele tiden haft lyst til at lande sådan et projekt her. Der er så mange store kulturinstitutioner samlet på et meget lille geografisk område, siger Allan Klie.

Meningen er, at de unge skal indgå i det daglige arbejde på kulturinstitutionerne. Det kan være, de skal skænke kaffe for gæsterne i caféen på Kulturværftet eller stille bøger på plads på biblioteket. Det kan også være, de skal være med til at opføre scener eller hænge skulpturer op, når der er kunstudstillinger. Måske skal de producere en flyer eller være med til at lægge et budget eller et program for, hvad der skal ske i løbet af en udstillingsperiode. De skal med andre ord være med til at få hele butikken til at køre rundt og have ansvar.

Men hver dag starter de unge med at se på kunst og snakke om kunst. Det kickstarter den kreative motor.

– Når jeg siger, at jeg vil åbne de unges kreativitet, tror de fleste, at jeg vil uddanne tusind nye kunstnere, men det handler det ikke om. Kreativitet er meget mere end det. De unge mennesker skal ind i nogle fællesskaber, som arbejder kreativt. Det handler ikke kun om udstillinger og det, der sker på scenen. Man tænker kreativt i alle lag, og der er mange professioner – om så det er i administrationen eller teknikken. Vi skal hele tiden løse problemer, vi ikke har stået med før, og dér kommer kreativiteten ind i billedet, siger Allan Klie. 

##ContentBoxStart##259282##ContentBoxEnd##

Kultur i beskæftigelsesindsatsen

En af de kulturinstitutioner, der er med i ”Aspiranterne”-projektet, er Kulturværftet, hvor Søs Vikkelsøe er programchef. Hun mener, det er helt oplagt, at kulturen skal spille en rolle i flere dele af samfundet.

– Det er en dimension, som bør være der. Kultur er mere end det program, du kan læse på plakaten. Det er deltagelse i samfundet. Vi vil gerne meningsskabe hele vejen rundt. Vi vil lave fede arrangementer, men vi vil også gerne bidrage til, at sårbare unge får optimale forhold.

##ContentBoxStart##259260##ContentBoxEnd##

– Jeg synes godt, man kan forvente det af professionelle folk, at vi bidrager på den her måde. Jeg tror, vi er på dupperne på en anden måde, og vi bliver en bedre udgave af os selv, når vi skal arbejde med nogen, som ikke er dér i livet, hvor de burde være. Den sårbarhed får det bedste frem i os, tror jeg, siger Søs Vikkelsøe.

Udviklingsprojektet har altså den dimension, at kultur- og beskæftigelsesområdet ramler sammen. Men det stopper ikke der. Da Allan Klie skulle udarbejde en kontrakt med Helsingør Kommune, var han vidt omkring i administrationen.

– Hvordan fanden skal beskæftigelses-, kultur-, social-, erhvervs- og uddannelsessektoren arbejde sammen? Hvordan skriver jeg som ekstern aktør en kontrakt på tværs af fem forvaltninger? Det har været udfordrende og spændende. Heldigvis er alle bevidste om, at det er et udviklingsprojekt. Nu har vi skrevet en kontrakt, og så må vi se, om den holder om et år, siger Allan Klie.

Den største angst

De syv unge, der lige nu er med i projektet, møder ind tre dage hver uge – og i begyndelsen var det en udfordring, men det har stille og roligt flyttet sig, fortæller Allan Klie, som er mentor for de unge og har den daglige kontakt med dem.

– Deres største angst er, at de ikke slår til. Samfundet har opbygget en nulfejlskultur, som er smadrende for mange mennesker. Hvis du ikke tør træde ved siden af på grund af den nulfejlskultur, så bliver din sti mindre og mindre. Kreativitet handler om det præcist modsatte. Vi skaber et miljø, hvor der er så meget tryghed, at man kan træde ved siden af, siger Allan Klie.

– Det er den kreative proces’ væsen ikke at gå den lige vej. Nogle gange ender vi med den samme beslutning, som vi var kommet til, hvis vi havde taget den hurtigt. Men hvis vi tager omvejene, er den begrundet hele vejen rundt, fordi vi har afprøvet en masse ting.

Netop den tankegang kan Søs Vikkelsøe sagtens se sin egen institution i.

– Vi bliver ikke urolige over, at nogen famler rundt og ikke lige har løsningen. Vi arbejder ofte selv med, at vi helst ikke vil have løsningen med det samme. Vi vil gerne trække en beslutning længe, for i det rum, der er hen til løsningen, ligger der noget læring. Vi har en intuitiv forståelse for den nølen, de unge måske viser, siger Søs Vikkelsøe.

– Vi skal øve os. Nu har vi det første hold, men det kører videre i flere år, og jeg regner da med, at vi bliver en bedre og bedre samarbejdspartner, og at vi lærer mere og mere, siger hun. 

##ContentBoxStart##259283##ContentBoxEnd##

Drømmen

Forløbet er delt op i to gange tre måneder. De første tre går med kreativitet og fordybelse, og derefter skal de unge i praktik. Den fremgangsmåde er helt ny i Danmark, fortæller Allan Klie.

– Vi lærer de unge mennesker at kende, og vi kan indrette nogle ting i forhold til den enkelte, før de kommer i praktik – og jeg er her selv og er med hele vejen. Derfor kan de unge gå til mig, hvis der er noget, de er i tvivl om, når de kommer i praktik – og hvis kulturinstitutionerne er i tvivl om, hvad der sker med en af de unge, kan de komme til mig. På den måde friholder vi det sociale arbejde fra den professionelle relation, de unge har med kulturinstitutionen under praktikken. Det er helt nyt i dansk og nordisk kontekst.

I den førnævnte kontrakt er der skrevet en række konkrete målsætninger. For eksempel at en tredjedel af de unge skal komme tættere på en afklaring i forhold til uddannelse og arbejde.

– En personlig målsætning kunne også være, at man kan gå fra at være i stand til at lave noget uden for hjemmet i otte timer om ugen til at kunne gøre det 25 timer om ugen. For andre kan det være, at man bliver bedre til at håndtere dagligdagsproblemer og -relationer uden at blive aggressiv, siger Allan Klie.

Om et år er Allan Klie, Søs Vikkelsøe og resten af de involverede endnu klogere – og hvis det ender med at gå godt, så kan projektet gøre nytte mange andre steder.

– Jeg kunne godt tænke mig, at Helsingør bliver arnested for det at bruge kulturinstitutioner på en ny måde. Min drøm er, at kulturinstitutioner og kommuner fra hele norden kommer og følger os, og at det kan indarbejdes andre steder. Jeg håber, at vi på sigt uddanner folk fra andre kommuner, så vi kan sprede det ud. Der er et kæmpe menneskeligt potentiale i det, men der er også et samfundsøkonomisk potentiale. Drømmen er, at vi kommer med en håndbog og et stjerneeksempel.

Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet har også en finger i projektet og skal være med til at udvikle en forskningsbaseret model, som kan implementeres andre steder. •