Kommuner stræber mod verdensmålene

Brystnålene med det farverige Verdensmålshjul har sat sig fast i lokalpolitikernes jakker. 83 procent af kommunerne havde i 2019 truffet en beslutning om at arbejde med FN’s Verdensmål, hvilket er en kraftig stigning i forhold til 2018. Men der er stor forskel på kommunernes arbejde med bæredygtighed.

tekst Frederikke Stoustrup

Mange kommuner arbejder med FN’s 17 Verdensmål. For eksempel besluttede en enig kommunalbestyrelse i Rudersdal for nylig at nedsætte en borgersamling, der skal komme med nye initiativer og forslag til handlingsplaner for at opnå verdensmålene. Denne nye form for borgerinddragelse hører blandt andet ind under de verdensmål, der handler om bæredygtige byer og partnerskaber. 

De 17 verdensmål og tilhørende 169 delmål er blevet en fast del af de lokalpolitiske dagsordener. Det viser en undersøgelse foretaget af KL, hvor 58 ud af de 70 medvirkende kommuner har svaret, at de har besluttet at arbejde med målene. Dette svarer til en stigning på 32 procent i forhold til 2018. 

Flere mål

KL’s undersøgelse viser også, at kommunerne har bredt viften med mål ud. Tidligere har det primært været målene relateret til de miljøtekniske områder og sundhed, som er blevet prioriteret, men nu beskæftiger kommunerne sig i højere grad med de mål, der handler om kvalitetsuddannelse, anstændige jobs og økonomisk vækst, samt partnerskaber på tværs af sektorer. 

– Tidligere har kommunerne givet udtryk for, at de har famlet lidt i forhold til, hvordan opgaven skulle gribes an. Mange steder har Teknik og Miljø fyldt rigtig meget, fordi det er der, bæredygtighedsdiskussionen ret intuitivt havner. Blandt andet på grund af erfaring med Agenda21 og klimatilpasning. Det er der sådan set ikke noget galt i, men udfordringen er bare, om man så lykkes med at arbejde tilstrækkeligt tværfagligt med verdensmålene.

Lysten er der

Den nye undersøgelse viser, at der er en stor interesse for arbejdet med Verdensmål ude i kommunerne, men der er stadig meget stor forskel på, hvordan arbejdet bliver grebet an. Det konkluderer ph.d.-studerende Jannik Egelund, som er i gang med et treårigt forskningsprojekt om danske kommuners arbejde med FN’s Verdensmål. 

– En af de ting, der står klart for mig, er, at kommunerne arbejder meget forskelligt. Det er et spørgsmål om alt fra, at målene bliver tænkt ind i en kommuneplanstrategi, at det er noget, man afsætter budgetmidler til, eller at det foregår ved, at man skriver ind i alle indstillinger, hvordan beslutninger påvirker FN’s Verdensmål og bæredygtighed. Desuden er der stor forskel på, hvordan kommunerne oversætter Verdensmålene. 

Ifølge undersøgelsen savner kommunerne nogle mere konkrete handlingsplaner til at følge de 17 verdensmål, men hvordan omsætter man så de globale mål til en lokal strategi? Jannik Egelund mener, at kommunerne bør spille en helt central rolle, hvis Danmark skal flyttes i en mere bæredygtig retning. 

– Man kunne godt sige, at det bare skulle være en national dagsorden, men jeg tror, at hvis man vil noget med verdensmålene i Danmark, så må man have kommunerne med. Det er der, man kan sætte gang i hele den her mobilisering, og hele partnerskabstanken og samskabelsesdagsordenen foregår jo på lokalt niveau ude i landsbyerne, på skolerne, i lokalsamfundet og i dialogen med virksomhederne, siger han. 

Vanskelig oversættelse

Ifølge KL’s undersøgelse melder kommunerne om en stigende interesse for bæredygtighed hos lokalbefolkningen. De påpeger også, at arbejdet med verdensmålene kan fremme dialog og samarbejde med lokale aktører. Ifølge Jannik Egelund har en kommune som Gladsaxe, der har verdensmålene indskrevet i sin strategi, et fælles udgangspunkt og et fælles sprog med dens samarbejdspartnere. Og netop dette fælles sprog risikerer man at gå glip af, hvis man ikke kobler sine bæredygtighedsprojekter til verdensmålene. 

Flere kommuner peger dog på, at målene kan være vanskelige at oversætte til deres lokale kontekst. Mange efterlyser derfor mere konkrete redskaber og metoder til arbejdet og understreger vigtigheden af erfaringsudveksling mellem kommunerne.

– Der er nogle kommuner, hvor det her med at tale om verdensmål simpelthen bliver for abstrakt, og jeg har hørt nogle sige: ”Her kan vi altså ikke tale om FN’s Verdensmål.” Så de taler om bæredygtighed i stedet for, og det kan de godt arbejde med, men det andet bliver nogle steder opfattet som sådan noget ’københavnersnak’. 

##ContentBoxStart##259508##ContentBoxEnd##

Hjælp forude

Ifølge KLs undersøgelse bærer arbejdet med verdensmålene stadig præg af, at det er nyt for kommunerne. 28 procent svarer, at der ikke har været konkrete metoder til at måle deres indsats, og flere andre kommuner angiver, at de har fundet på deres egne metoder til at lave målopfølgning.

9. september fik finansminister Nicolai Wammen overrakt rapporten Vores Mål, som indeholder 197 målepunkter, der skal gøre de 17 verdensmål danske. Den er udarbejdet af Danmarks Statistik og 2030-panelet, som samarbejder med politikerne om at fremme FN’s Verdensmål og monitorere implementeringen. 

Rapporten har blandt andet til formål at skabe et fælles konkret udgangspunkt for de danske kommuner i deres videre arbejde med at omsætte verdensmålene til lokale handlingsplaner. 

Ifølge Jannik Egelund kan Vores Mål især blive en hjælp for de kommuner, der har savnet nogle mere konkrete retningslinjer og mindre abstrakte formuleringer i målene.

– Den her rapport kan være en hjælp til at se, at sult ikke kun handler om dem, der sulter allermest – det handler i virkeligheden også om, hvordan man kan skabe ordentlig ernæring, om overvægt, og hvordan man sikrer en bæredygtig fødevareproduktion. På den måde synes jeg, at der ligger nogle rigtig spændende spor i Vores Mål, som jeg tror, at kommunerne vil kunne bruge.

Han tilføjer:

– Man kan jo være mere eller mindre fan af at måle ting, men jeg tror, at der er mange steder, hvor det, når der kommer et mål på noget, bliver nemt at se: Lever vi op til det, eller gør vi ikke? •  frst@kl.dk

##ContentBoxStart##259507##ContentBoxEnd##