Det grønne svar ligger i dybet

Når varmesektoren skal være 100 procent grøn i 2030, er svaret mere fjernvarme – med varmt vand fra undergrunden.

tekst Mads Brandsen

Når forsyningssektoren skal komme med sit bidrag til den grønne omstilling, betyder det et endegyldigt farvel til i hvert fald kul i varmeproduktionen herhjemme. Men nok også til en anden populær varmekilde, nemlig biomassen, der måske nok er blevet solgt på at være grøn, men som egentlig ikke er det.

Men hvad skal vi så have i stedet? Det diskuterede en række aktører i energibranchen på Klimafolkemødet i Middelfart.

– Vi er allerede rimelig langt med at få kullene væk fra fjernvarmen. Uanset hvor man står i debatten om, hvorvidt vi bruger for meget biomasse, er der brug for, at vi frem mod 2030 får udviklet et sæt af teknologier, for det bliver ikke kun en teknologi, der kommer til at løse det for os. Det bliver teknologier som geotermi og solvarme, lød spådommen fra Thomas Dalsgaard, der er partner i Copenhagen Infrastructure Partners.

Kim Mortensen, direktør i Dansk Fjernvarme, er ganske fortrøstningsfuld, når det kommer til spørgsmålet om, hvorvidt varmesektoren når målet. Størstedelen af varmen kommer nemlig allerede i dag fra vedvarende energikilder.

– Vi er heldige i Danmark, at vi har et fjernvarmenet, som i dag forsyner 1,7 mio. boliger, og som har et lagringspotentiale. Vores udfordring er ikke kun, hvordan vi gør den sidste del af fjernvarmen grøn, men hvordan vi understøtter de sektorer, der får endnu større udfordringer – transport, landbrug og industri. Under fødderne på os har vi noget dejligt tempereret vand, som vi gerne vil have op i fjernvarmenettet. Det vil vi gerne bringe i spil, sagde han.  

Kun geotermien kan levere

Det vil Samir Abboud også. Han er administrerende direktør med ansvar for A.P. Møller Holdings satsning på geotermisk energi.

– Der er en masse teknologier, der konkurrerer, men hvis vi skal af med biomassen, er der kun geotermien, der kan levere den efterspurgte mængde varme. Derfor er det så vigtigt, at vi kommer i gang nu. Hvis ikke vi gør det, bliver der bygget nye biomasseanlæg, som står der de næste 20-30 år. Geotermien er her i dag. Det er ikke fugle på taget, sagde han. 

Søren Skjold Andersen, formand for foreningen Termonet Danmark, mindede om, at store dele af Danmark ligger i det, der i fjernvarmekredse kaldes for område 4. Uden for dækning. Her bor en tredjedel af befolkningen.

– Dem har vi på en måde tabt, og dem skal vi nå ud til. Det kan vi godt. Det er meget nemt. Vi skal bare holde op med at isolere vores rør, når vi kommer derud, hvor vi får store tab – og så skal vi optage energi fra jorden. Den løsning har været brugt siden 1970’erne, siger han.

Men der er et stykke vej endnu. Rundt i Europa er der cirka 40 geotermianlæg, mens der herhjemme er et enkelt i drift. Så hvad skal der egentlig til, for at geotermien bliver mere udbredt?

Det kom Samir Abboud med et bud på. 

– Vi har erfaringen fra Nordsøen, men vi har brug for, at vi får muligheder for at indgå lange aftaler med fjernvarmeselskaberne. Gerne 30-årige. Det kan vi ikke i dag. Fjernvarmeselskaberne har brug for et mindre anlægstilskud for at koble geotermien til fjernvarmesystemet – og så har de brug for stabile elpriser, sagde han.

Kim Mortensen supplerede med en stikpille til politikere, der har haft lyst til at trække effektiviseringsgevinster ud af fjernvarmesektoren og undertiden også konkurrenceudsætte den.

– Jeg tror, vi skal slå fast, at boligopvarmning er et samfundsanliggende. Der er flere løsninger, der skal bringes i spil. Vi har været gode til at udnytte energien og spildenergien – og det er også det, der skal drive os i mål fremover, sagde han.  • mdbr@kl.dk