Fattige børn bliver syge voksne

Hvis politikerne for alvor vil gøre noget ved den sociale ulighed i sundhed, skal de bekæmpe børnefattigdom, dårligt arbejdsmiljø og tobak.

tekst Gitte Johansen

##ContentBoxStart##259559##ContentBoxEnd##

For tidlig fødsel og lav fødselsvægt. Kortere amning, færre vaccinationer og ringere tandsundhed. Børn af slagteriarbejdere har allerede tidligt i tilværelsen en ringere chance for et langt og sundt liv end arkitektens børn.

Det slog sundhedsminister Magnus Heunicke (S) fast, da han i begyndelsen af måneden præsenterede rapporten ”Social ulighed i sundhed og sygdom”. En rapport, som dokumenterer, at den sociale ulighed i sundhed er vokset trods årtiers indsats for det modsatte.

Da den socialdemokratiske regering kom til magten, bebudede Magnus Heunicke, at nu skulle der gøres op med uligheden, og han indrettede tilmed et særligt kontor for social ulighed i sundhed i ministeriet. Men trods de gode intentioner er Signild Vallgårda, der er professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, ikke imponeret over de forslag, sundhedsministeren præsenterede efter offentliggørelsen af den nye rapport. 

– Med den nye rapport har ministeren fået en række forslag til, hvad der kan gøres ved den voksende ulighed. Men det eneste konkrete, han kommer med, er et forslag om flere besøg af sundhedsplejersken hos udsatte forældre. Det flytter altså ikke rigtig noget, siger hun.

Signild Vallgårda skrev sidste år bogen ”Hvordan mindsker vi ulighed i sundhed”, og hun er klar i mælet, da hun bliver bedt om at nævne de tre ting, som politikerne skal gribe til, hvis de vil mindske uligheden: Afskaffelse af børnefattigdom, højere afgifter og bedre arbejdsvilkår for de kortuddannede.

– Det er tre områder, hvor man kunne sætte ind og opnå en stor effekt. Men politikerne er uvillige til at tage upopulære beslutninger om forbud og restriktioner. Og en afskaffelse af børnefattigdom koster jo penge, siger Signild Vallgårda. 

Fortiden skrevet ind i kroppen

Særligt de mærkbare konsekvenser for de 61.185 børn i Danmark, som lever i fattigdom, gør indtryk hos professoren.

– Jeg synes, det er ubærligt, at børn, allerede fra de er ganske små, har en ringere sundhed, hvis deres forældre er kortuddannede og har lav løn. Fattigdommen påvirker deres udvikling, og bare et års fattigdom i barndommen giver sundhedsmæssige konsekvenser i voksenlivet, forklarer Signild Vallgårda.

Forskellen i børns levevilkår rækker langt ind i voksenlivet, fordi børns tidlige udvikling påvirker, hvordan de klarer sig helbredsmæssigt resten af livet.

– To engelske forskere har skrevet, at ”fortiden er skrevet ind i kroppen”. Det betyder, at vi bærer de påvirkninger, vi er blevet udsat for som fostre og børn med os senere i livet. Det kan være en af forklaringerne på, at kortuddannede har større dødelighed ved samme forbrug af tobak og alkohol end højtuddannede – deres generelle sundhedstilstand er slet og ret ringere, siger hun.

##ContentBoxStart##259560##ContentBoxEnd##

Flere pædagoger til de svageste

Politikerne bør derfor sætte bekæmpelse af børnefattigdom højt på dagsordenen, mener Signild Vallgårda. 

– Hvis man vil have lighed i sundhed, skal man gøre op med enhedstanken, hvor alle får det samme, og i stedet bruge flest ressourcer på de borgere, som har det sværest, forklarer hun.

Aktuelt kunne politikerne gøre en forskel, når de skal udmønte de nye minimumsnormeringer i landets daginstitutioner. 

– I stedet for at indføre ensartede normeringer i alle institutioner, skal kommunerne have lov til at fordele penge skævt og altså kanalisere ekstra penge til de institutioner, hvor der er størst behov, siger hun. 

Undersøgelser viser nemlig, at forældre med længere uddannelser bruger mere tid sammen med deres børn, og stimulerer dem gennem læsning, nærvær og oplevelser.

– Børnene af de veluddannede skal nok klare sig. Men for de udsatte børn kan det sikkert gøre en forskel, hvis vi prioriterer dygtige pædagoger og ledere til deres institution. Det ville give børn i udsatte områder mere af den voksenopmærksomhed, som er så vigtig for udviklingen af deres kognitive evner, siger Signild Vallgårda.

Alt for meget KRAM

Ifølge Signild Vallgårda fokuserer politikerne i dag alt for meget på forskellene i borgernes adfærd og livsstil, når de skal forklare forskelle i sygelighed og dødelighed. 

– Vi er mere fokuserede på KRAM-faktorerne end noget andet land, jeg har kendskab til. I lande som England, Norge og Sverige ser man ikke kun på livsstil, men inddrager forhold som arbejdsmiljø, sociale netværk, boligforhold og økonomisk stress, siger Signild Vallgårda.

Det markante fokus på de fire KRAM-faktorer, kost, rygning, alkohol og motion, kommer også til udtryk, når Sundhedsstyrelsen skal rådgive kommunerne om forebyggelse.

– Der er i den grad lagt vægt på KRAM-faktorerne i vejledningerne til kommunerne, men at tro et dårligt helbred alene handler om livsstil og adfærd er en simplificering, fastslår Signild Vallgårda.

Hun mener, at begrebet livsstilssygdomme er en helt forkert betegnelse, fordi der er rigtig mange andre forhold som opvækst, arbejdsmiljø og ensomhed, som har betydning for menneskers helbred.

– Der er rigtig mange forklaringer på, at dem, som har kortest uddannelse og lavest løn, har dårligere helbred end dem, som er bedre stillet. Menneskers adfærd er kun en af dem. Det er et kæmpe problem, at man bare konstaterer, at folk ryger og spiser forkert, men ikke spørger hvorfor, siger Signild Vallgårda. 

##ContentBoxStart##259561##ContentBoxEnd##

Stress ved samlebåndet

I stedet burde vi fokusere mere på for eksempel både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø. De kortuddannede har ofte et arbejdsliv, som fysisk slider langt mere på kroppen end det arbejdsliv, som mennesker med lang uddannede har.

– Høj arbejdsintensitet, larm og træk er eksempler på udfordringer i arbejdsmiljøet, som er sundhedsskadelige. Det gælder for eksempel for slagteriarbejdere. I ældreplejen er der ofte mange tunge løft, og det er oftere sosu-assistenten, som løfter, end lægen, siger Signild Vallgårda. 

Rapporten afslører også problemer med det psykiske arbejdsmiljø blandt de kortuddannede. Således oplever 33 procent af de kortuddannede kvinder langvarig stress, mens blot 21 procent af kvinder med lang uddannelse rammes. Samtidig viser undersøgelser, at den mest sundhedsskadelige form for stress opstår, når man er udsat for høj arbejdsintensitet kombineret med ringe kontrol over sit arbejde.

– Når man står ved et samlebånd på et slagteri, kan man ikke bare beslutte sig for en pause eller gå til lægen midt i arbejdstiden. De, som er nederst i hierarkiet, har manglende kontrol, og den form for stress er langt mere skadelig og øger risikoen for hjerte-kar-sygdom langt mere end den stress, som mennesker med lang uddannelse bliver udsat for, siger Signild Vallgårda.

Den løftede pegefinger

Udover det ensidige fokus på de velkendte KRAM-faktorer, må myndigheder også meget gerne kigge på værdien af de mange oplysningskampagner, som fortæller borgerne, hvordan de lever sundt, lyder det fra Signild Vallgårda.

– Meget forskning tyder på, at oplysningskampagner slet ikke har den tilsigtede effekt. Ofte får de folk til at føle sig skamfulde, og undersøgelser tyder på, at det kan have den helt modsatte effekt, særligt når det handler om vægt – for hvis folk bekymre sig om deres vægt, så tager de mere på, end hvis de ikke gør – og det er uanset, hvad de vejer, siger Signild Vallgårda.

Professoren understreger, at oplysning naturligvis er en god ting, men forskningen viser, at oplysning desværre ikke har nævneværdig indflydelse på vores adfærd.

– Det er ikke nemt at ændre vaner. Tobak er mere afhængighedsskabende end narkotika, og hvis man først er alkoholiker, så er det en livslang kamp at holde sig fra alkohol, og hvis man først er tyk, så er det for de allerfleste næsten umuligt at tabe sig og holde en lav vægt, forklarer Signild Vallgårda.

Frihedselskende folk

Mens oplysning og løftede pegefingre ikke har den store effekt, er der evidens for, at upopulære tiltag som afgifter og restriktioner har en overbevisende effekt.

– Det er landspolitikerne, som står med det stærkeste våben. Afgifter på sodavand, højere cigaretpriser og restriktioner på salg af alkohol er det, som har allerbedst effekt på især de unges vaner, siger Signild Vallgårda.

Men politikerne er modvillige, når det handler om at indføre restriktioner for især danskernes alkohol – og tobaksforbrug. Tit hører man politikere sige, at danskerne i modsætning til svenskerne ikke bryder sig om forbud. Men Signild Vallgårda køber ikke præmissen om de frihedselskende og anarkistiske danskere. 

– Når søerne i Danmark fryser, kommer politiet med skilte, hvor der står, at det er forbudt at færdes på isen. I Sverige advarer myndighederne mod usikker is, og så må folk selv tage stilling, siger hun. 

Hun fremhæver, at befolkningen gradvis vænner sig til reguleringer, de i første omgang opfatter som grænseoverskridende.

– Det har vi for eksempel set på rygeområdet og seneste med de mange corona-restriktioner. Svenskerne har i langt højere grad brugt opfordringer og ladet det være op til folk at tage ansvar, mens man i Danmark har haft langt flere forbud, siger Signild Vallgårda. • gij@kl.dk